Mileva skriver:
Puha, bliver virkelig nødt til at fortælle min historie. Undskyld hvis det bliver langt og rodet!
Lørdag skulle have været en kæmpe dag i mit liv - nemlig valg af brudekjole!! Da jeg vågnede lørdag morgen efter en nat med meget lidt søvn, tænkte jeg godt nok jeg skulle aflyse og blive i min seng.. Men så stædig som jeg er, tager jeg afsted.. Min veninde kommer og henter mig kl 9, vi køre ud og får morgenmad og videre til brudebutikken i Odense. Her har vi 2 timers prøvning og jeg er virkelig opsat på at finde KJOLEN! Og det lykkedes da også efter prøvning af en 10-12 kjoler. Jeg ar fundet den helt perfekte kjole!! YAY!! Vi trille tilbage mod Herrested og på vejen bliver min veninde sulten, fint nok (hun er gravid) hun ville gerne på mcD, fint jeg makker ret 
Vi får spist og køre hjem, halvvejs får jeg det dårligt, sådan avav mave og wc NU!
Vi kommer hjem og jeg har det fint igen, vi snakker lidt, leger med tøsen osv og min veninde tager hjem. Jeg sætter mig for at sende billede af min kjole til min svigermor, der spændt har ventet på at se den. Lige pludselig får jeg voldsomme mavesmerter og skal bare på wc og det kunne ikke gå for stærkt. Fra omkring kl 13/13.30-17 render jeg fra soveværelse/stue til wc'et uden at få noget op- Jeg drikker en masse vand i håb om det kan sætte gang i systemet.. Kæresten var på det her tidspunkt meget tæt på at ringe 112 da jeg lå og vendte mig på stuegulvet af smerte og tårene sprang ud af hovedet på mig.
Jeg får det gradvist bedre, smerterne bliver til at holde ud og vi får puttet lillepigen osv. Jeg sad i sofaen og havde det okey, så længe jeg sad stille. Det var her jeg begyndte at søge på blindtarmsbetændelse og andre sygedomme der kunne give så store smerter. Da klokken rammer 21.50 vælger jeg alligevel og ringe til lægevagten og forøre mig om jeg skal det ene eller det andet. Beskeden var lige til : Pak baby'en NU og kør med al hast til Svendborg sygehus..
Afsted vi kommer og klokken 22.33 køre vi ind på skadestuens pplads. Ind til vagtlægen som var meget i tvivl, ingen feber og ingen opkast med meget store smerte i hæjre side af maven. Jeg blev videre sendt til skadestuen for at blive tilset af en kirug. Vi kommer ind og bliver henvist til en GYN-rum på skadestuen. Herfra tager det fart Det blev tager blood-og urinprøver, BT, puls, lyttet på lunger/mave osv. I meget uvised venter vi.. Klokken rammer 23,24 og 01.00.. Omrking 01.30 får vi endelig besked, jeg skal indlægges mindst natten over så de kan holde øje med mig. Fint nok, kl 02.00 bliver vi kørt på FARM og får tildelt en dobbelt stue. Min datter har været med hele vejen og er meget træt og virkelig en skrigeballon, forståeligt! Kæresten får beskeden om de ikke kan blive natten over, men er velkommen fra kl 06.00 næsten morgen. Hvor efter de ud af det blå siger "Nu ska du faste og være klar fra kl 0700 til at komme på OP" WHAT?!?! De troede jeg havde fået besked på jeg skulle under kniven, men nej det havde jeg ihvertfald ikke!
De kunne ikke sige hvad der var galt, men de mente det var blindtarmen. Kæresten køre hjem med datteren og her starter den længste nat i mit liv! Dele stue med en ældre herre som seriøst snorker! Ude på gangen bliver der lagt en ung fyr som er kommet ind til uppumpning, og da der ikke er flere stuer, så ja måtte han ligge på gangen.. SÅ lækkert! NOT! Jeg får sovet 1-2 timer den nat. Næste morgen kommer der en kirug og fortæller om indgrebet, jeg er stadig halvt i chock over hvad der er sket og her starter jeg virkelig med at tude! Savnet af min datter (Første gang jeg har været væk fra hende om natten!) savnet af kærestens beroligende hånd, nul søvn, ingen mad eller drikke.. ÅH jeg syntes det var hårdt! Narkoselægen kommer forbi og snakker med mig om det hele og forsikre mig alt skal nok gå!
Endelig kommer kæresten igen og jeg kan mærke mit mod bliver fordobblet og nu vil jeg bare gerne have det overstået! Kl 9 bliver jeg kørt afsted - og herefter husker jeg meget lidt. Men kl 10 åbner de mig op og omrking kvart i tolv bliver jeg kørt på intensiv opvågning. Jeg husker igen fra kl 12.15 - hvor jeg har meget svært ved at trække vejret, næsedimsen er vildt træls! Og prøver flere gange at rive den ud, jeg falder frem og tilbage fra at være lysvågen til dybsøvn. Vejrtrækningen er ikke god og der bliver ringet rundt, men de ser tiden an. Kl 15 er jeg ved mine fulde fem og er meget rundforvirret. Et alm indgreb der skulle tage en time og en times opvågning har taget næsten 6 :O Jeg spørger efter kæresten og ingen ved om han ved besked om noget.
Jeg bliver kørt på K1 og ser min fam igen! SÅ skønt! Jeg får et skud morphine og bliver vildt dårlig, kaster op og har det okey igen. Smerterne i maven er slemme og får en anden slags smertestillende men tør virkelig ikke tage dem. Jeg får lidt mad som også kommer retur. Kl 17.30 er jeg så langt væk at min kæreste vælger at køre hjem så jeg kan sove.. Jeg sovet et par timer, kommer op og gå og får de smertestillende.. 30 min får jeg det vildt dårligt og ringer efter hjælp. Der går 20 min før der kommer en, siger jeg er dårlig og han ville hente R som har været min faste passer siden jeg kom fra OP. Der går yderlige 20 min og jeg bliver dårligere og dårligere, ringer igen og denne gang når jeg lige at kaste voldsomt op før hun kommer ind. Jeg bliver vasket og puttet igen med besked om de lige holder et ekstra øje med mig. Jeg får sovet til omkring kl 22 hvor jeg vågner og spiser noget mad. Her er det ca 2 døgn siden jeg har fået noget ordenligt mad. Juhu det bliver nede og jeg render på gangen og snakker med R. Jeg får ringet til kæresten med de gode nyheder om jeg kan komme hjem dagen efter hvis maden bliver inde. Får ringet til min mor så hun kan gå i seng med ro i sindet og fortælle resten af familien jeg er okey.
Nu er det mandag morgen, kl er halv ti, jeg har været vågen siden kl 6, fået min førstekop kaffe i 3 døgn(LÆKKETR!!!!!) gnasker i en banan og glæder mig bare til min datter og kæreste kommer herned igen. Natten har æret okey, smerterne er til at holde ud, maden bliver inde, men jeg er blevet forkølet og kan ikke gå mere end max 100 m før jeg er totalt færdig. De ved endnu ikke hvad der er galt med mig, men det ser ud til jeg kommer hjem idag!!! 
Jeg er stadig meget rundforvirret over hvad der er sket og fatter ikke hvordan en så god dag fik en så fordrejet slutning. Så nu ligger jeg her, med 3 huller i maven, en øm ryg, hævet læbe efter den der slange i halsen, er fuldstændig smadret og vil bare gerne hjem!
Jeg skulle virkelig bare ud med alt det her! Tak fordi du tog dig tiden til at læse det her.
Hold da ferie en hård omgang, stakkels dig. Så de fjernede bare din blindtarm uden at vide hvad der var galt?
