Hej Piger,
lige en lille tråd om det sidste nye hos os 
Freya er blevet præsenteret for grød for første gang i går
Hun vågner meget mere end hun plejer om natten, og er sulten hver gang hun vågner. Så vi tænker at det er ok at prøve lige så stille om grød mon kan hjælpe lidt på nattesøvnen. Vi er selvfølgelig stadig i opstartsfasen, så det er jo begrænset hvor meget grød der kommer ned. Men hun synes det var ret sjovt i går, og forsøgte ihærdigt at finde ud af hvad hun skulle gøre med det dersens sjove stads
Hun så så kær ud
Jeg lavede grød af majsmel, og MME og så lavede jeg pæremos som jeg puttede i for at søde det lidt. Så nu har jeg en masse pæremos som jeg vil fryse ned i isterningbakker. Så kan jeg putte en terning mos i for at køle og sødne grøden lidt når den lige er lavet
Har også købt rismel og boghvedemel, så hun kan få forskelligt grød. Kunne ikke finde noget hirsemel, men har hørt det skule være populært, så det må også prøves på et tidspunkt. Og Jordbær, melon og æbler som jeg vil lave mos af og fryse. Det skal jo være lidt varieret
Men det er godt nok noget af et dagligt rengøringsjob det her med flasker der skal vaskes, koges, og så 2 gange grød om dagen. Der er en grund til at det er en god idé at en af forældrene har barsel og går hjemme 
Derudover har jeg i dag fået min menstruation igen. 18 uger og 5 dage efter fødslen. Jeg havde ret ondt i maven i går og i dag, men skænkede det ikke en tanke at det kunne være min mens som var på vej. Så jeg blev på en måde ret overrasket da jeg så den var kommet!! 
Har jo bestemt ikke savnet den... Har overvejet at få lagt en spiral op, indtil vi begynder Projekt Baby Vol.2! Men har ikke fået kontaktet nogen gynækolog endnu. Forsøger i morgen.
Hvordan har I det??
Og så selvfølgelig lidt billeder...
Knus fra Os 
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld