Eksperthjælp: Mor blander sig i alt

Karina Isolde Balslev

"Mor blander sig i alt"

Kære Karina! Jeg er 28 år oggravid i uge 30+3, og vi glæder os rigtig rigtig meget til den lille pige kommer. Problemet er bare, at min mor ikke vil acceptere vores levevis, for hun elsker bare at dominere envher og alle omkring sig. Vi føler at hendes meninger om vores samliv (mig og min kæreste) altid er negative osv. Hun kan også finde på at komme hen til vores lejlighed uanmeldt, også skælde ud lige så snart hun kommer ind. Hvis ikke, så er der altid noget "galt" mht. enten mig eller min kæreste.

 Og når vi kigger forbi hos dem (mine forældre) er det kun hende der har "lov" til at snakke til os. Når min far vil sige noget, så prøver min mor også at sige noget, uden at min far har sagt hele sin mening. Det føles som om hun er ligeglad med andres meninger. Det er kun hende der har ret.

Når jeg prøver at fortælle noget der føles glædeligt for os, så svarer hun bare "jaja, sådan går det jo hos alle gravide, bare lad det ligge." Også er hun helt sikker på at kommunen vil fjerne vores datter lige så snart det bliver født, for vi lever jo "ualmindeligt uopmærksomme" efter hendes mening, og at det er derfor vi har fået en familierådgiver. Hun tør ikke engang røre ved min mave, når baby sparker, for hun vil helst undgå at lære hende at kende, for vi kommer jo aldrig til at beholde hende når hun bliver født. På den anden side vil hun bestemme hvad hun skal hedde til både fornavn, mellemnavn og efternavn, hvem der skal være sammen med mig i fødestuen, hvem der skal bære hende til hendes dåb, hvordan hendes barnevogn og barneværelse skal være. Og de besøger os ikke engang!!!

 Selvfølgelig har jeg ikke lyst til at besøge dem, men gør det af og til pga. dårlig samvittighed.

 Jeg troede ellers at jeg kunne regne med min mor mht. min graviditet, da det er min første, og at jeg kunne have hende med til alle glæderne inkl.fødslen, ligesom hun altid har gjort for mine søstre (jeg er den yngste). Da jeg nævnte for første gang at det ellers var planen at spørge hende om hun vil være med til fødslen, svarede hun bare "Nå, du kan da tænke kan jeg se!" ikke mere. Vi er nyflyttere, og alting er bare så nyt, nye omgivelser, nyt hjem, alting nyt.  Så min plan bliver bare at jeg tager min kæreste og søster med til fødslen.

Og jeg skal lige tilføje at vi godt nok blev meget nervøse over det der med min mors ord om kommunen og barnet, at vi blev nødt til at spørge vores familierådgiver og jordemoder om det passer. Men begge svarede bare rolig. Vi vil bare hjælpe jer, da I er nye her i Danmark. Der er ingenting at være bange for.

Det har jeg også sagt til min mor, og hun blev forbavset over mig. "Hvordan kan du gøre sådan noget? Er du helt fra forstanden?" spurgte hun.

Det føles bare som om mig og min kæreste er uønskede hos mine forældre, selvom min bror og søster som også bor det samme by støtter os fuldt ud. Men selvfølgelig savner den mor som jeg har kendt, og den far som jeg var knyttest til.

Karinas svar

Kære gravide

Aller først et stort tillykke med graviditeten, dejligt at høre I glæder jer over at skulle være forældre.  

Dernæst kan jeg se vigtigheden i, at du får sat dine grænser og melder dem meget klart ud til din mor.

Jo tydeligere du får defineret og udmeldt dine grænser, jo nemmere vil det være for dig at fastholde din integritet og sige fra overfor din mors grænseoverskridende opførsel.  

Og det er lettere at begynde nu end at vente til efter fødslen.

Når du sætter grænser og bevarer din integritet gør du det også for dit barn. De beslutninger og valg du træffer, træffer du også for dit barn. Det er dig der ved hvad der er bedst for jer.

Og vid, at det der føles rigtigt for dig og din kæreste også er det helt rigtige for jer. Spild ikke energien på din mors holdninger - det er hendes - skab dine egne og hold fast i dem, det er dem du skal bygge din familie på.

Fortæl, hvis det bliver nødvendigt, din mor hvad du og din kæreste mener eller har besluttet, og vid, at det er helt ok og helt som det skal være. Har din mor en anden mening så må det være sådan, undlad diskussion.

Når alt dette er sagt, er det jo også savnet af din mor som fylder; den kvinde du kender som skulle støtte og hjælpe dig på vej til at blive mor er der ikke - det er ganske sorgfuldt. Og at skulle rumme den sorg, sætte grænser og være gravid kan også blive for meget.

Dit behov for støtte, nærvær og omsorg, kan du delvist få dækket hos din kæreste. Behovet for at have en moden kvinde/mor at gå til er dog ganske betydeligt.

Du kan overveje om der i din omgangskreds (f.eks. én i familien, en venindes mor, en nabo) er en sådan moden kvinde du kan bruge som erstatningsmor? Det vil give dig én at gå til når du har brug for råd og støtte.

Jeg håber du kan bruge mine råd til at komme videre og så ønsker jeg dig en skøn fødselsoplevelse.

De bedste hilsner

Karina