Hej
Jeg drømmer jo egl. lidt om en hjemmefødsel og har snakket dette igennem med min mand. Han er knap så tryg ved ideen men siger også at han ikke vil sætte sig imod, hvis det er mit ønske.
Vi har stadig nogle uger til at bestemme os i, men jeg vil naturligvis være ked af at være den der skal stå med hele beslutningen selv - især hvis jeg kan mærke at han ikke vil være tryg eller glad for situationen 
Så jeg tænker lidt på at lave et kompromis; jeg føder på OUH denne gang, og hvis alt går godt og uden komplikationer, så bliver det en hjemmefødsel ved barn nr. 2
Men eftersom jeg knap nok har overvejet sygehusfødsel har jeg lige et par spørgsmål til jer der har født på OUH:
1. Ligger man alene på en fødestue? Har bestemt ikke lyst til at føde på en stue med andre fødende 
2. Er der mulighed for fødekar? Jeg ved endnu ikke om jeg vil føde i vand, men jeg vil gerne have muligheden - også for smertelindring i det varme vand.
3. Hvordan har jeres oplevelser generelt været med at føde derinde, personale osv.
På forhånd tak 
Anmeld