Som overskriften siger vågnede jeg med mit livs chok her i morges. Jeg havde i går aftes haft en meget slem smerte i mit underliv, men tænkte at det nok bare var ligamentsmerterne, der jo er meget værre når man venter tvillinger. Jeg havde dog så stærke smerter, at jeg knap nok kunne være til..
I morges kl. 6 gik jeg på toilet - og så var der blod i mine trusser. Der var også blod på toiletpapiret og i toilettet. Jeg blev vildt bange og råbte på min mand, som kom ud til mig. Vi ringede til vagtlægen, som sagde at vi skulle tage ind på gynækologisk afdeling på Herlev Hospital med det samme..
Min mand og jeg hoppede ind i bilen og kørte afsted. På vej derhen kunne jeg ikke holde tårerne tilbage, for var virkelig bange. Jeg vidste godt, at man kan bløde harmløst i starten af graviditeten, men når man er 16 uger henne, så kan det være en sen abort og andre frygtelige ting. Jeg blev taget hurtigt imod af en sød sygeplejerske og læge. De foretog gynækologisk undersøgelse samt en scanning. Til vores store lettelse var der 2 hjerteblink på vores dreng & pige. Vores lille pige vinkede endda til os. Lægen sagde, at de så ud til at have det rigtig godt. Jeg fældede et par glædestårer og kunne ånde lettet op. Lægen forklarede, at det formentlig var noget gammelt blod der kom ud fra en blodansamling eller noget lignende. Såfremt jeg oplever flere stærke smerter eller voldsomt meget blod, skal jeg reagere på det. Krydser fingre for at resten af min graviditet forløber uden flere chok. Da min mand og jeg gik ud fra sygehuset gav vi hinanden et langt kærligt kram og var ovenud lykkelige for, at vi kunne vende hjem med vores lille prins og prinsesse.. 
Det var slutningen på en oplevelsesrig dag, der startede trist, men endte godt. Jeg ville bare dele denne oplevelse med jer, så i ved, at det også kan være harmløst at bløde..
Stort kram til alle jer gravide kvinder og pas nu godt på jer selv og jeres lille baby

Anmeld