Jeg går og venter på svar på min datters (2 år og 7 måneder gammel) ADOS og Bailey test ( test for autisme og udvikling) og ventetiden er forfærdentlig. Psykologen sagde det vil tage 2 måneder at kigge resultaterne igennem. Nu er der gået 3 uger og 3 dage og jeg er ved at sprænges. Jeg tæller dagene, prøver at regne ud hvordan alting bliver når svaret kommer, bliver fyldt med håb og mister det igen et splitsekund efter. sidste gang jeg havde så meget styr på hvilken dag det er, var da jeg var gravid.
Jeg kan stort set ikke tænke på andet og trænger til at tale med ligesindede der forstår at det fylder alt i hele verden når ens barn ikke trives. Derfor har jeg oprettet en profil her.
Mine veninder og famile er ved at være fyldt op med alt min snak og bekymringer, og jeg kan mærke på dem at de faktisk ikke orker at høre mere om læger og diagnoser og om at nu har Liv ( min datter) haft en dårlig dag. Og jeg forstår dem faktisk godt..... det er da skide frustrerende at man ikke kan ringe til mig og bare have en sludder om helt almindelige relativt positive emner.
Kender I det? at folk omkring jer for nok af at høre om jeres barn og bekymringerne der følger med? Og hvordan håndtere I det? Lægger I låg på jeres følelser eller giver i dem frit løb?
- Trudvi
Anmeld
