Up-date på "lægen sendte mig hjem i uvished..." (langt).

Kære alle

Jeg har efterhånden fortalt min historie forskellige steder herinde - men jeg har lovet en up-date, så den får I lige alligevel:

I dag "skulle" jeg have været i uge 8+4.

Efter jeg oprettede mit indlæg: "Lægen sendte mig hjem i uvished...", var jeg ugen efter ved lægen igen (denne gang en mere erfaren læge). Jeg blev nemlig ved at bløde (det blev mere og mere kraftigt - men blev også samtidig ved at teste positiv, så hun henviste mig straks til hospitalet, min læge mente, at der var tale om en MA. Jeg selv frygtede GUL.

På hospitalet blev jeg samme dag scannet og fik taget en hcg-test (blodprøve). På scanningen var der intet at se i livmoderen og heller ikke på æggeledererne, ligesom min livmoderslimhinde var for tynd til en "regulær" graviditet. De sagde, at det nok var SA - men at de liiige ville følge op mit hcg-niveau i et par dage - da mangel på fald kunne indikere GUL også fordi livmoderen var tom. Men hcg faldt ikke - det stagnerede snarer.

Jeg har siden været til hcg-test på hospitalet 5 gange på 9 dage og yderligere 2 scanninger. Hcg har svinget mellem 350 og 500  - der er stadig intet at se på scanningerne og jeg har blødt i lidt over 3 uger nu. Og har haft lidt smerter - men ikke kraftige. Smerterne har både siddet midtfor og i begge sider.

Efter 4. hcg test-resultat blev det fra hospitalets side overvejet at give mig celle-giften Methotrexat, men de var ikke enige om det. Efter endnu en scanning var hospitalets bud, så sent som i går, at jeg skulle blive ved at se tiden an og kontinuerligt gå til hcg-tjek en uge mere, da det kunne være SA med forsinket hormonfald. Men efterfølgende blev jeg ringet op fra hospitalet:

Svaret på hcg-testen fra i går var, at det var steget en del - det må den ikke. Så nu er jeg i dag blevet medicineret med celle-giften Methotrexat. Lægen, som gav mig den, kaldte min abort/graviditet "non-located pregnancy". Det er altså ikke muligt at afgøre om graviditeten sidder i eller udenfor livmoderen. Hvilket jo er skummelt, når jeg kan gå igang med PB igen - for er risikoen for GUL så forøget?!

Hensigten med giften er, at den skal stoppe hvad end det nu er, der producerer hcg i min krop - så det ikke fucker min krop endnu mere up.

Medicinereingen foregik på den måde, at jeg fik taget blodprøver for levertal, blodtype m.m - prøver, der skulle afsløre om min krop ville kunne tåle celle-giften. Derpå blev jeg vejet for at bestemme dosis - endelig fik jeg en indsprøjtning med en gullig væske i låret.

Hcg skal tjekkes et par gange i løbet af næste uge - og så får jeg i næste uge igen svar på. om jeg skal have mere celle-gift eller om jeg er afsluttet.

Jeg har ikke haft ubehag endnu da - men bivirkninger kan være: Kvalme, mave-smerter, opkast og underlivssmerter.  Desuden må jeg ikke drikke alkohol (leveren er på overarbejde), jeg må ikke have samleje eller få gyn. undersøgelser (der er øget risiko for infektion) før hcg er i 0 og vigitgst: Jeg må ikke prøve at opnå en ny graviditet før om tre måneder - da giften kan give fosterskader.

Så det har været en sej omgang, med en masse tudeture, uvished og venten  - men jeg er glad for, at jeg fik opsøgt lægen igen - så der er blevet taget hånd om situationen.

Og jeg er glad for at kunne skrive herinde for at finde ligesindede, vidende og gavmilde kvindfolk - samt at kunne give og modtage trøst og opbakning.

Knus til jer derude

Puha tager lige en dyyyyyyb indånding på dine vegne. Lyder som et meget hårdt forløb!

Det er altid øv det der med at man SKAL vente i 3 mdr før man må prøve igen! (har selv aborteret 5 gange så kender alt til det)

Håber det lykkedes meget snart og opnå en sund graviditet

Held og lykke

lisbeth2910 skriver:

Puha tager lige en dyyyyyyb indånding på dine vegne. Lyder som et meget hårdt forløb!

Det er altid øv det der med at man SKAL vente i 3 mdr før man må prøve igen! (har selv aborteret 5 gange så kender alt til det)

Håber det lykkedes meget snart og opnå en sund graviditet

Held og lykke

Hej Lisbeth

Tusind tak tak for din opbakning! Jeg håber også inderligt, at jeg inden for en overskuelig tidsramme får lov til at opleve at blive moar

Ja, det er en sej omgang lige nu - som forhåbentlig snart lakker mod enden

Py ja - kan godt se på din profil-info, at du har været mangt og meget igennem på din vej til familieforøgelse!

Knus

Snehund skriver:

Hej Lisbeth

Tusind tak tak for din opbakning! Jeg håber også inderligt, at jeg inden for en overskuelig tidsramme får lov til at opleve at blive moar

Ja, det er en sej omgang lige nu - som forhåbentlig snart lakker mod enden

Py ja - kan godt se på din profil-info, at du har været mangt og meget igennem på din vej til familieforøgelse!

Knus

Ja det har jeg, men når man står med guldet i armene så gør man det gerne igen, for så bliver det alle anstrengelserne værd! Det jeg synes der er det værste er at man, når man bliver gravid igen, er pisse nervøs og ikke rigtig kan slappe af. Det har den forstående abort ligesom taget fra en, altså nydelsen ved og være gravid, ihvertfald i starten!

Vi skal igang igen i november, drømmer og håber på nr. 3

Uanset hvor umulig og uoverskuelig det hele virker lige nu, så er der lys for enden af tunnellen og du skal nok få lov til at blive mor, det er jeg sikker på!

Jeg har ihvertfald i hele denne proces fået et motto der pludselig giver rigtig god mening for mig: Hvad der ikke slår dig ihjeld gør dig stærkere!

lisbeth2910 skriver:

Ja det har jeg, men når man står med guldet i armene så gør man det gerne igen, for så bliver det alle anstrengelserne værd! Det jeg synes der er det værste er at man, når man bliver gravid igen, er pisse nervøs og ikke rigtig kan slappe af. Det har den forstående abort ligesom taget fra en, altså nydelsen ved og være gravid, ihvertfald i starten!

Vi skal igang igen i november, drømmer og håber på nr. 3

Uanset hvor umulig og uoverskuelig det hele virker lige nu, så er der lys for enden af tunnellen og du skal nok få lov til at blive mor, det er jeg sikker på!

Jeg har ihvertfald i hele denne proces fået et motto der pludselig giver rigtig god mening for mig: Hvad der ikke slår dig ihjeld gør dig stærkere!

Hej Lisbeth

Det er skønt og opløftende, at du/I har fået et par skønne guldklumper ud af alle strabadserne Held og lykke med nummer 3 - under dig SÅ meget et let og helt ukompliceret forløb, især efter alle de ekstreme situationer du/I har været i forud.

Jeg kan levende forestille mig, at det er med en god portion ambivalens og angst at man efterfølgende ser to streger på g-testen. Men som du også skriver, så bliver man på den anden side nok også lidt mere "hårdhudet" - og forberedt på lidt af hvert.

Jeg ved ikke om det er kvindelig intuition - men da min mens. udeblev og jeg så min positive test for første gang, tænkte jeg ikke: "JUBIIII! Nu er den hjemme!" Det var nærmere min kæreste, der gjorde det, mens jeg prøvede at fortælle ham, at lad os nu lige se osv. Jeg ville ikke male fanden på væggen - men der var bare et eller anden sær fornemmelse af, at det her bliver nok ikke til et barn. Selvom jeg virklig prøvede hårdt at droppe de negative tanker og glæde mig.

Måske er det bare fordi, det er så stort og uvirkeligt - men der var bare et eller andet der sagde mig: "Åh, nej" - desuden tænkte jeg straks på GUL, da jeg begyndte at bløde. Sært. (jeg har kun hørt om det èn gang for laaaang tid siden, da jeg diskuterede prævention med min daværende læge og han frarådede spiral, til kvinder der ikke har født, pga risiko for GUL). Det er som om, at min underbevidsthed har prøvet at beskytte mig fra ikke at blive for skuffet - så jeg har været lidt forberedt. Men det kan også sagtens være at jeg bare ikke har turde tro på det - hvis det nu skulle gå galt - og derfor har gjort mig alle de tanker?

Jeg har sådan en eller anden forestilling om, at når den er "hjemme" så ved man det bare - helt ind i hjertekulenMen måske tager jeg fejl? Jeg tror i hvert fald, at jeg vil være meget på vagt næste gang - uanset om jeg føler at den er hjemme eller ej. For jeg aner jo, som skrevet, ikke om jeg render rundt med GUL nu- og hvis jeg gør, ved jeg ikke hvad grunden er - så måske er der en forhøjet risiko for det næste gang? Det vil tiden vise!

Tak fordi du opmuntrende forudser lys og moderskab til mig

Frøken J. skriver:

Puha, sikke et forløb! Jeg vil ikke sidde og spille klog og lade som om, at jeg ved, hvad du går igennem, for det gør jeg overhovedet ikke. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Men det jeg kan gøre er at sende dig et stort kram! Det må være virkelig hårdt og forvirrende at skulle igennem. Er ked af, at du er kommet ud for det

Kære FrøkenJ

Tak for din omsorg

Ja, det er lidt af en omgang - og lidt opslidende med al den uvished og penduleren mellem hjem og sygehus.

Lige nu prøver jeg at glæde mig over, at jeg ikke har synderlige bivirkninger af celle-giften og over at en evt. GUL blev opdaget i tide - så den ikke pludselig voksede sig stor og stærk og lavede uoprettelig ballade i mit indre

Jeg er glad på dine vegne over, at du ikke har været igennem noget tilsvarende det er ikke særlig ønskværdigt for nogen. Men jeg håber og satser på, at det her er en engangsforestilling og at det engang i 2012 (når celle-giften er ud af mit system) lykkes mig at blive godt og gedigent gravid.

Kram

Puha. Sikke en omgang du er igennem.

Det må være rigtig hårdt, og kan godt forstå der har været en masse tudeture. Det positive er da, at du fik fat i en læge der tog hånd om tingene, i stedet for bare at se tiden an.

Jeg håber at det hele snart er overstået, så du kan få lidt ro på kroppen, og I kan prøve igen, når de 3 måneder er gået

Nessie skriver:

Puha. Sikke en omgang du er igennem.

Det må være rigtig hårdt, og kan godt forstå der har været en masse tudeture. Det positive er da, at du fik fat i en læge der tog hånd om tingene, i stedet for bare at se tiden an.

Jeg håber at det hele snart er overstået, så du kan få lidt ro på kroppen, og I kan prøve igen, når de 3 måneder er gået

Kære Nessie

Tak for din opbakning og omsorg

Ja, jeg er også taknemmelig for, at der bliver gjort noget ved situationen, så den ikke bare stagnerer og/eller løber løbsk. Det er virklig skønt at blive taget alvorligt i denne sitiation - og betryggende at være i gode hænder.

Ja - jeg satser på, at det hele ordner sig nu - at celle-giften kan bekæmpe hvad end det er, der producerer hcg - som ikke kan blive til "rigtig" liv - og at det hele bare kører stille og roligt fremad nu.

Glæder mig så meget til hcg er i bund! Det er ikke så sjovt at blive ved med have morgenkvalme og brystspændninger, når man ved, at det ikke er et foster, der ligger til grund for ubehaget.

God søndag til dig og din familie

Snehund skriver:

Kære alle

Jeg har efterhånden fortalt min historie forskellige steder herinde - men jeg har lovet en up-date, så den får I lige alligevel:

I dag "skulle" jeg have været i uge 8+4.

Efter jeg oprettede mit indlæg: "Lægen sendte mig hjem i uvished...", var jeg ugen efter ved lægen igen (denne gang en mere erfaren læge). Jeg blev nemlig ved at bløde (det blev mere og mere kraftigt - men blev også samtidig ved at teste positiv, så hun henviste mig straks til hospitalet, min læge mente, at der var tale om en MA. Jeg selv frygtede GUL.

På hospitalet blev jeg samme dag scannet og fik taget en hcg-test (blodprøve). På scanningen var der intet at se i livmoderen og heller ikke på æggeledererne, ligesom min livmoderslimhinde var for tynd til en "regulær" graviditet. De sagde, at det nok var SA - men at de liiige ville følge op mit hcg-niveau i et par dage - da mangel på fald kunne indikere GUL også fordi livmoderen var tom. Men hcg faldt ikke - det stagnerede snarer.

Jeg har siden været til hcg-test på hospitalet 5 gange på 9 dage og yderligere 2 scanninger. Hcg har svinget mellem 350 og 500  - der er stadig intet at se på scanningerne og jeg har blødt i lidt over 3 uger nu. Og har haft lidt smerter - men ikke kraftige. Smerterne har både siddet midtfor og i begge sider.

Efter 4. hcg test-resultat blev det fra hospitalets side overvejet at give mig celle-giften Methotrexat, men de var ikke enige om det. Efter endnu en scanning var hospitalets bud, så sent som i går, at jeg skulle blive ved at se tiden an og kontinuerligt gå til hcg-tjek en uge mere, da det kunne være SA med forsinket hormonfald. Men efterfølgende blev jeg ringet op fra hospitalet:

Svaret på hcg-testen fra i går var, at det var steget en del - det må den ikke. Så nu er jeg i dag blevet medicineret med celle-giften Methotrexat. Lægen, som gav mig den, kaldte min abort/graviditet "non-located pregnancy". Det er altså ikke muligt at afgøre om graviditeten sidder i eller udenfor livmoderen. Hvilket jo er skummelt, når jeg kan gå igang med PB igen - for er risikoen for GUL så forøget?!

Hensigten med giften er, at den skal stoppe hvad end det nu er, der producerer hcg i min krop - så det ikke fucker min krop endnu mere up.

Medicinereingen foregik på den måde, at jeg fik taget blodprøver for levertal, blodtype m.m - prøver, der skulle afsløre om min krop ville kunne tåle celle-giften. Derpå blev jeg vejet for at bestemme dosis - endelig fik jeg en indsprøjtning med en gullig væske i låret.

Hcg skal tjekkes et par gange i løbet af næste uge - og så får jeg i næste uge igen svar på. om jeg skal have mere celle-gift eller om jeg er afsluttet.

Jeg har ikke haft ubehag endnu da - men bivirkninger kan være: Kvalme, mave-smerter, opkast og underlivssmerter.  Desuden må jeg ikke drikke alkohol (leveren er på overarbejde), jeg må ikke have samleje eller få gyn. undersøgelser (der er øget risiko for infektion) før hcg er i 0 og vigitgst: Jeg må ikke prøve at opnå en ny graviditet før om tre måneder - da giften kan give fosterskader.

Så det har været en sej omgang, med en masse tudeture, uvished og venten  - men jeg er glad for, at jeg fik opsøgt lægen igen - så der er blevet taget hånd om situationen.

Og jeg er glad for at kunne skrive herinde for at finde ligesindede, vidende og gavmilde kvindfolk - samt at kunne give og modtage trøst og opbakning.

Knus til jer derude

Hold da ferie en omgang du har været igennem. Håber snart at I kan begynde PB igen og at alt går som smurt næste gang.

Knus

Stefanie