Gravid, men ikk rigtig nogen glæde

Jeg fandt ud af jeg var gravid for et par uger siden.

Jeg har en datter på snart 10mdr. Jeg var gået fra faren af før hun blev født, og her for en måneds tid siden ville vi prøve at være sammen igen. Det gik godt og jeg følte det var det rigtige, men jeg fandt så ud af at jeg faktisk har det bedst alene.. Og mens jeg siger til ham at jeg skal have en tænkepause, selvom jeg egentlig godt ved hvad jeg vil, så finder jeg ud af at jeg er gravid. 

Jeg er self glad for at jeg skal have barn med den samme, og ikk en tilfældig nede fra byen.

Jeg ønsker mig inderligt et barn mere.. Men jeg føler mig bare ikk klar til en mere nu.. Mere fordi jeg er bange for at min datter vil føle sig overset, hvilket jeg ikk har i sinde at sku lade ske... Jeg vil drage hende med i alt jeg overhovedet er i stand til... 

Men mit spørgsmål til jer,er det normalt at have det sådan her? For jeg ønsker jo barnet, men ved bare ikk om jeg ønskede det lige nu

Hilsen en meget forvirret mor

Jeg tror helt klart at det er helt normale følelser du har...

Især når du er gået fra faren og står helt alene med det hele i hverdagen. 

Jeg ville peronligt også ha det sådan hvis det var mig.. Hvad jeg ville gøre, ved jeg sku ikke helt....

maria_wt skriver:

Jeg tror helt klart at det er helt normale følelser du har...

Især når du er gået fra faren og står helt alene med det hele i hverdagen. 

Jeg ville peronligt også ha det sådan hvis det var mig.. Hvad jeg ville gøre, ved jeg sku ikke helt....

Det er jeg glad for at høre

Anonym skriver:

Jeg fandt ud af jeg var gravid for et par uger siden.

Jeg har en datter på snart 10mdr. Jeg var gået fra faren af før hun blev født, og her for en måneds tid siden ville vi prøve at være sammen igen. Det gik godt og jeg følte det var det rigtige, men jeg fandt så ud af at jeg faktisk har det bedst alene.. Og mens jeg siger til ham at jeg skal have en tænkepause, selvom jeg egentlig godt ved hvad jeg vil, så finder jeg ud af at jeg er gravid. 

Jeg er self glad for at jeg skal have barn med den samme, og ikk en tilfældig nede fra byen.

Jeg ønsker mig inderligt et barn mere.. Men jeg føler mig bare ikk klar til en mere nu.. Mere fordi jeg er bange for at min datter vil føle sig overset, hvilket jeg ikk har i sinde at sku lade ske... Jeg vil drage hende med i alt jeg overhovedet er i stand til... 

Men mit spørgsmål til jer,er det normalt at have det sådan her? For jeg ønsker jo barnet, men ved bare ikk om jeg ønskede det lige nu

Hilsen en meget forvirret mor

Det tror jeg sørme er helt normalt at føle. Du går mange ting igennem lige nu, og store ting. Så det er klart det hele er lidt (meget) overvældende. Noget siger mig, at hvis du gerne vil have barnet, så skal du nok finde ud af det, og blive glad for det på sigt, selv om det ikke var planlagt. 

Held og lykke med det hele! 

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Det tror jeg sørme er helt normalt at føle. Du går mange ting igennem lige nu, og store ting. Så det er klart det hele er lidt (meget) overvældende. Noget siger mig, at hvis du gerne vil have barnet, så skal du nok finde ud af det, og blive glad for det på sigt, selv om det ikke var planlagt. 

Held og lykke med det hele! 

Mange tak for de pænne ord... Det hjælper at høre

Jeg har os tænkt mig at fuldføre det.. Ved bare det bliver ekstremt hårdt.. Især de første måneder.

Anonym skriver:

Mange tak for de pænne ord... Det hjælper at høre

Jeg har os tænkt mig at fuldføre det.. Ved bare det bliver ekstremt hårdt.. Især de første måneder.

Ja. Jeg er sikker på du nok skal klare det, også selv om det er hårdt. Har du et netværk du kan trække lidt på? 

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Ja. Jeg er sikker på du nok skal klare det, også selv om det er hårdt. Har du et netværk du kan trække lidt på? 

Har et par rigtig gode veninder og en go familie der bakker mig op... Men de kan dog ikk være der for mig hele tiden... Men lidt er bedre end ingenting

Anonym skriver:

Har et par rigtig gode veninder og en go familie der bakker mig op... Men de kan dog ikk være der for mig hele tiden... Men lidt er bedre end ingenting

Ja, jeg tror lidt netværk kan være det der gør, at man kan holde til det uden at blive bims.

Ønsker dig alt det bedste 

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Ja, jeg tror lidt netværk kan være det der gør, at man kan holde til det uden at blive bims.

Ønsker dig alt det bedste 

Mange tusind tak