Hvordan får jeg ham til at stoppe med at nive og rive??

Charlie på 14 mdr kan finde på spontant at rive eller nive. Og det gør faktisk at jeg ikke rigtig tør putte med ham fx da jeg aldrig ved hvornår han kan finde på det. Forstås simpelthen ikke hvor det kommer fra. Og ved ærlig talt ikke hvordan jeg skal håndter det.
Jeg plejer at tage hans hånd væk mens jeg i en bestemt tone siger : AV Charlie det må du ikke. Men han giver blot hånden til sig og fortsætter og det ender med at bliver sur, ked og frustreret og kender at græde.
Hvad gør jeg galt??

Puslingen skriver:

Charlie på 14 mdr kan finde på spontant at rive eller nive. Og det gør faktisk at jeg ikke rigtig tør putte med ham fx da jeg aldrig ved hvornår han kan finde på det. Forstås simpelthen ikke hvor det kommer fra. Og ved ærlig talt ikke hvordan jeg skal håndter det.
Jeg plejer at tage hans hånd væk mens jeg i en bestemt tone siger : AV Charlie det må du ikke. Men han giver blot hånden til sig og fortsætter og det ender med at bliver sur, ked og frustreret og kender at græde.
Hvad gør jeg galt??

Vær konsekvent og tålmodig, og bliv ved med at sige nej til ham når han gør det evt sæt ham fra dig så han ved der er en konsekvens ved det han gør. På et tidspunkt siver den ind

Min dreng havde en periode hvor han slog og bed (kun mor og far) og vi blev ved med at sige nej og idag (21 mdr) slår/bider han ikke mere. Han ved at det må man ikke, og hvis han gør antræk til det og vi siger nej, så kan man tydeligt se i hans ansigt at det ikke er i orden, og så lader han også være.

L.J.L skriver:

Vær konsekvent og tålmodig, og bliv ved med at sige nej til ham når han gør det evt sæt ham fra dig så han ved der er en konsekvens ved det han gør. På et tidspunkt siver den ind

Min dreng havde en periode hvor han slog og bed (kun mor og far) og vi blev ved med at sige nej og idag (21 mdr) slår/bider han ikke mere. Han ved at det må man ikke, og hvis han gør antræk til det og vi siger nej, så kan man tydeligt se i hans ansigt at det ikke er i orden, og så lader han også være.

Tak for svar
Det er bare så hårdt Jeg forstår ikke hvad det kommer af. Prøver også i et hvis omfang at sætte ham fra mig, men han bliver så ked/hysterisk og må indrømme det får mig til at føle mig som onde stygge mor.
Men jeg må jo nok bare være standhaftig
Glad for at det virkede med jeres dreng

Puslingen skriver:

Tak for svar
Det er bare så hårdt Jeg forstår ikke hvad det kommer af. Prøver også i et hvis omfang at sætte ham fra mig, men han bliver så ked/hysterisk og må indrømme det får mig til at føle mig som onde stygge mor.
Men jeg må jo nok bare være standhaftig
Glad for at det virkede med jeres dreng

Ja det er hårdt, fordi man tror man fejler som forælder, men husk at det er normal adfærd. Det er en del af deres udvikling, så du må lære ham til at forstå hvad der er rigtigt og forkert. Det er ok at han bliver ked af det når du siger nej og viser ham det ikke er ok at bide, rive, slå, nive. Det viser bare at han forstår at der er en konsekvens ved de ting han gør.

L.J.L skriver:

Ja det er hårdt, fordi man tror man fejler som forælder, men husk at det er normal adfærd. Det er en del af deres udvikling, så du må lære ham til at forstå hvad der er rigtigt og forkert. Det er ok at han bliver ked af det når du siger nej og viser ham det ikke er ok at bide, rive, slå, nive. Det viser bare at han forstår at der er en konsekvens ved de ting han gør.

Ja, jeg føler faktisk lidt jeg fejler,kender ikke rigtig andre med børn på Charlies alder og det jo ikke det andre fortæller stolt om at deres unger har gjort, så føler nemt man er alene om at have et "voldligt" barn.
Tak for svar. Jeg må bare være mere fast. Ønsker jo ikke at han skal tror han kan slippe afsted med en sådan opførsel.

Puslingen skriver:

Ja, jeg føler faktisk lidt jeg fejler,kender ikke rigtig andre med børn på Charlies alder og det jo ikke det andre fortæller stolt om at deres unger har gjort, så føler nemt man er alene om at have et "voldligt" barn.
Tak for svar. Jeg må bare være mere fast. Ønsker jo ikke at han skal tror han kan slippe afsted med en sådan opførsel.

Du fejler overhovedet ikke søde, du er verdens mest fantastiske mor Lærke har os haft en periode hvor hun slog og sågar forsøgte at skubbe os??!! Men vi blev ved med at sige: Lad vær, det gør ondt, kunne sige det 100 gange i timen, men det må have virket for hun slår næsten ikke mere, hun kan hvis hun bliver overgearet over noget "komme til" at slå, men så kan vi se med det samme at hun ved den er gal

Så hold ud og vær konsekvent!!

tanja. skriver:

Du fejler overhovedet ikke søde, du er verdens mest fantastiske mor Lærke har os haft en periode hvor hun slog og sågar forsøgte at skubbe os??!! Men vi blev ved med at sige: Lad vær, det gør ondt, kunne sige det 100 gange i timen, men det må have virket for hun slår næsten ikke mere, hun kan hvis hun bliver overgearet over noget "komme til" at slå, men så kan vi se med det samme at hun ved den er gal

Så hold ud og vær konsekvent!!

Årh tak smukke
rart at høre det er normalt at have en barn der slår/niver eller hvad det nu lige er de gør.
Har bare undre mig over hvor det kom fra, vi niver og giver jo ikke. Og han kan bare blive ved. Får han nej, når han nive. Mig i kinder gør han det bare på halsen og så på men osv osv. Han er meget standhaftig. Og syntes jo ikke det er rart at skulle lige med et vågent øje for at være sikker på man ikke for ræve håret ud af hovedet eller en finger i øjet fordi han lige skal prøvet at nive i øjnlåget
Leveren smule skør af det.
Og en lille del af mig tænker, er det fordi han ikke kan li mig??

Den anden del af mig ved at han prøver grænser af for at flere reaktioner og finder ud af hvad man må og ikke må og ja, så er det nok også bare lidt sjovt at hive i hud og trække i hår

Dejligt at høre Lærke har lært af det

Puslingen skriver:

Charlie på 14 mdr kan finde på spontant at rive eller nive. Og det gør faktisk at jeg ikke rigtig tør putte med ham fx da jeg aldrig ved hvornår han kan finde på det. Forstås simpelthen ikke hvor det kommer fra. Og ved ærlig talt ikke hvordan jeg skal håndter det.
Jeg plejer at tage hans hånd væk mens jeg i en bestemt tone siger : AV Charlie det må du ikke. Men han giver blot hånden til sig og fortsætter og det ender med at bliver sur, ked og frustreret og kender at græde.
Hvad gør jeg galt??

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår hvad du skriver. Det er ham der bliver sur, ked og frustreret og begynder at græde, ikke?

Det er jo i princippet forståeligt nok at han ikke er helt tilfreds med at du stopper ham. Han gør det jo ikke fordi han vil være ond, men fordi han har fået en ny idé. Han ved ikke det gør ondt på dig, og det har han vel heller ikke rigtig nogen mulighed for at vide.

Løsningen må vel være at du afbryder ham hver gang han går i gang med at nive/rive. Jeg ville nok med en rolig stemme sige at han ikke skal tage fat, men at han må ae/mærke med flad hånd, og så hjælpe ham lidt. Men den bestemte metode kan sikkert være lige så god Det handler vel om temperament.

Mht at du ikke tør putte ham, så går jeg ud fra at det er fordi du ikke har lyst til at "få ham til at græde"? Og så er jeg ked af at måtte afsløre at du vil få dit barn til at græde tonsvis af gange i løbet af de næste år, og det vil BESTEMT ikke gøre dig til en dårlig mor. At græde er din søns måde at fortælle dig at han ikke er tilfreds, men det er ikke altid dit job at sørge for at han er tilfreds!

Pikku Myy skriver:

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår hvad du skriver. Det er ham der bliver sur, ked og frustreret og begynder at græde, ikke?

Det er jo i princippet forståeligt nok at han ikke er helt tilfreds med at du stopper ham. Han gør det jo ikke fordi han vil være ond, men fordi han har fået en ny idé. Han ved ikke det gør ondt på dig, og det har han vel heller ikke rigtig nogen mulighed for at vide.

Løsningen må vel være at du afbryder ham hver gang han går i gang med at nive/rive. Jeg ville nok med en rolig stemme sige at han ikke skal tage fat, men at han må ae/mærke med flad hånd, og så hjælpe ham lidt. Men den bestemte metode kan sikkert være lige så god Det handler vel om temperament.

Mht at du ikke tør putte ham, så går jeg ud fra at det er fordi du ikke har lyst til at "få ham til at græde"? Og så er jeg ked af at måtte afsløre at du vil få dit barn til at græde tonsvis af gange i løbet af de næste år, og det vil BESTEMT ikke gøre dig til en dårlig mor. At græde er din søns måde at fortælle dig at han ikke er tilfreds, men det er ikke altid dit job at sørge for at han er tilfreds!

Tak for svar.
JJeg har nok ikke udtryk mig hel klart
Ja, det er Charlie der bliver sur ked og frustreret.
Jeg har prøvet løsningen med at ae og han kan sagtens ae atten blidt og ved godt man fx ikke hiver den i pelsen da det gør av, på katten og det har han helt styr på. Men når det kommer til mor og far forstår han det ikke.

Jeg har skam intet problem med at putte ham og kan sagtens håndter den form for gråd.

Hvad jeg mente var at jeg ikke rigtig tør at putte MED ham i sengen eller på sofaen fx, da så snart jeg lukker øjne eller ikke er opmærksom begynder han at rive eller nive.
Jeg er godt klar over at han blot udforsker og at han ikke. Er ond eller noget anet.
Men jeg føler mig på dybt vand Pt da jeg ikke syntes den bløde eller hårde metode virker. Og når jeg beder ham stoppe bier han bare mere hård i sin nive. Og rive og ender ofte med at slå eller rive noter ud af mit hård.
90 % af tiden er han den kærligst og sidste ding på jord men så er det som om fanden tager over og han er slet ikke til at stoppe

Puslingen skriver:

Charlie på 14 mdr kan finde på spontant at rive eller nive. Og det gør faktisk at jeg ikke rigtig tør putte med ham fx da jeg aldrig ved hvornår han kan finde på det. Forstås simpelthen ikke hvor det kommer fra. Og ved ærlig talt ikke hvordan jeg skal håndter det.
Jeg plejer at tage hans hånd væk mens jeg i en bestemt tone siger : AV Charlie det må du ikke. Men han giver blot hånden til sig og fortsætter og det ender med at bliver sur, ked og frustreret og kender at græde.
Hvad gør jeg galt??

Min datter på 23 mdr. har gjort det hele året - anede virkelig ikke hvad jeg skulle gøre, men efter at have prøvet næsten alt, satte jeg hende til sidst fra mig, og sagde at når hun skulle være sådan, ville jeg ikke snakke med hende. "AV! Det gør ondt, når du slår/niver/bider mor." siger jeg i en fast tone og blir hun ved 2. gang, sætter jeg hende som sagt fra mig. Giver hende lidt tid til og rase ud og går så hen til hende igen og fortæller hende at jeg hellere vil ha´ at hun er sød ved mig.

Er det fordi hun er sur over, hun ikke må få noget, eller noget bare ikke vil som hun vil, hjælper jeg hende - forklarer at det er okay at være sur, men det skal ikke gå ud over andre.

Det blir´ bedre og bedre med hende, og hun har ikke nær så mange hidsiganfald mere