Dette bliver en lidt lang fortælling, håber at I vil læse den alligevel for det er noget som måske kan hjælpe andre....
Jeg havde en graviditet udenfor livmoderen 2009 som blev fundet da jeg havde smerter i min venstre side og der ikke var intet at se i livmoderen. Jeg blev scannet på hospitalet og de sendte mig hjem for de sagde at en graviditet undenfor livmoderen kunne gå i sig selv igen. Om natten vågnede jeg ved uudholdelige smerter i maven. Jeg ringer til hospitalet og får af vide at jeg skal tage nogle iprener og hvis smerterne gik væk så ville der ikke være noget galt. Jeg bedøvede mig med ipren og vågnede igen om morgenen med endnu stærkere smerter i maven, ringer derfor til hospitalet igen og får besked på at komme derind. Kan ikke gå uden at bukke mig forover så får slæbt mig selv op på afdelingen mest min mand parkerer bilen. Da jeg kommer derop siger de at jeg kan vente i venteværelset indtil det bliver min tur!!! Da jeg er meget omtåget gør jeg som der bliver sagt og sætter mig i venteværelset indtil min mor kommer for at se til mig. Hun bliver rasende over at de bare har sat mig der og får dem til at scanne mig med det samme. De finder blod i bughulen og jeg bliver haste opereret og får fjernet venstre æggeleder, har mistet 1½ liter blod og måtte have en pose blod. Min æggeleder var sprunget og defor gjorde det vanvittigt ondt og set i bagspejlet mener jeg ikke at man kan sende en hjem og afvente når der er så stor risiko for at graviditeten vil springe og medføre blod i bughulen som man kan risikere at dø af....
Vi ville forsøge at blive gravide igen og det lykkedes juli 2010. Blev scannet tidligt for at være sikker på at det ikke ville ske igen i højre æggeleder og de fandt en normal graviditet i livmoderen. Fik ondt i højre side og tænkte åh nej det føltes lidt ligesom sidst med stikkende smerter i siden, men scanningen var jo normal.... En dag fik jeg kraftige smerter i maven og kastede op og kunne intet i 2 timer, så gik smerterne væk igen. Blev blegere for hver dag der gik og havde meget kvalme. Fik smerterne igen en anden dag og kastede op fordi det gjorde så ondt, lå igen i 2 timer og skreg af smerte indti det gik over igen. Fik en scanning igen og gik til lægen da jeg var nervøs for nogetr var glat når det gjorde SÅ ondt!! Scanningen viste en normal graviditet og gynækologen sagde at jeg sagtens kunne have ondt imaven ved en normal graviditet og skulle drikke noget saftevand. Lægen sagde det samme... 2 dage efter den sidste scanning gjorde det så sindssygt ondt ude på Hillerød Kræmmermarked at jeg faldt om og blev kørt med ambulance til hospitalet. Der fandt de 2 graviditeter og jeg troede at så var der jo bare tvillinger..... Men det skulle vise sig at den ene sad i højre æggeleder og de havde aldrig set noget lignende. Blev haste opereret og håbede på at de kunne bevare den sunde graviditet i livmoderen. De måtte skære op langs bikinilinien for der var så meget blod i bughulen at de ikke kunne se noget ved en kikkert operation pga alt blodet der løb ud. Jeg havde 2 liter blod i bughulen som var sevet langsomt ud i 3 uger!!! Dagen efter skulle jeg scannes igen for at se om de havde bevaret graviditeten i livmoderen og jeg har aldrig været så bange i mit liv.... Og der var den så, det lille hjerte blinkede som om intet var sket og alt så ud som det skulle, tårerne trillede ned af kindeerne på mig.... Skulle have 4 poser blod og var indlagt i 3 døgn. Havde meget ondt efter operationen men var også så bange for at der skulle ske mit barn noget.. Fik scanninger hele tiden og alt så godt og fint ud... Nåede terminen og nåede også at gå 13 dage over, ville bare have min barn ud lige nu... Blev sat igang efter at have gået med veer 1 døgn uden noget resultet. Der gik 1½ dag med rigtige veer og de kunne tage vandet på den 3 dag med veer... Lige da de havde taget vandet gik fødslen for alvor igang, endelig..... Fik en epidoral blokade dd jeg efter så lang tid med veer ikke kunne mere, overhovedet... Var rigtig bange for at noget skulle gå galt ved fødslen da alt jo bare var gået galt og nu stod jeg endelig ved mållinien og ventede på at få mit barn. Da jeg får presseveer dygger hjertelyden på baby og så bliver jeg for alvor bekymret. Skulle vente med at presse i 1 time og de holdt stadig øje med hjertelyden på baby via en diode som baby havde fået sat fast på hovedet.... Da jeg så endelig måtte presse dykkede hjertelyden markant og skulle have ilt ind imellem hver presseve. Så vidste jeg at nu skulle baby altså bare ud for noget måtte være galt så jeg pressede som en sindssyg for at få ham ud. Efter 3 kvarter var han ude og havde navlesnoren 2 gange rundt om halsen og 1 gang rundt om maven, no wonder at hans hjertelyd havde dykket så meget. Han blev lagt op for at blive tjekket og jeg fik ham først efter et kvarter...Han havde ikke taget skade og fik fine 10 point, dejligt at noget gik rigtigt..... Imens skulle jeg så syes efter at have været sprunget helt vildt. Til sidst var det 6 forskellige som skulle sy mig da de ikke kunne finde ud af hvor jeg blødte fra. Blødte rigtig meget og er blevet fortalt af min mand at der dryppede blod ned på gulvet da de ikke kunne stoppe blødningen... Åh nej jeg ville bare ikke miste blod igen... De fik mig syet grundigt sammen efter 3 laaange timer og måtte have 2 poser blod de efterfølgende dage.....
Hvis vi skal have flere børn skal vi have hjælp til det, men jeg er så glad for mit mirakelbarn og ville gå det hele igennem igen for ham....
Håber I derude kan bruge noget af det og være opmærksom på de mindste smerter og husk at det er jeres krop og det er jer som kan mærke hvor ondt det gør, det kan lægerne ikke, så vær stædige hvis det mindste føles forkert.... I er meget velkomne til at smide en kommentar.
