Hvor meget magt har far?

Hvor meget magt har faderen og hans familie egentlig hvis man går fra hinanden?Jeg er gravid, og flyttede for mig selv.Faderen til mit barn har ikke vist særlig stor interesse for mig og barnet siden jeg blev gravid. Men nu har han alligevel truet med at hvis jeg endeligt forlader ham vil han have den fulde forældremyndighed eller som det mindste en 7/7 ordning.Jeg er selvfølgelig hunderæd for at han vil prøve at tage mit barn fra mig, og hans familie mener også barnet skal være hos dem.Hvordan væbner jeg mig lige bedst i denne situation?

Anonym11 skriver:

Hvor meget magt har faderen og hans familie egentlig hvis man går fra hinanden?Jeg er gravid, og flyttede for mig selv.Faderen til mit barn har ikke vist særlig stor interesse for mig og barnet siden jeg blev gravid. Men nu har han alligevel truet med at hvis jeg endeligt forlader ham vil han have den fulde forældremyndighed eller som det mindste en 7/7 ordning.Jeg er selvfølgelig hunderæd for at han vil prøve at tage mit barn fra mig, og hans familie mener også barnet skal være hos dem.Hvordan væbner jeg mig lige bedst i denne situation?

Altså.. Først lige en

Jeg er heller ikke sammen med min datters far, og han vil også have en 7/7 ordning men det tillader jeg ikke, og så længe jeg ikke tillader det så kommer det ikke til at ske! Han kan heller ikke bare søge den fulde forældremyndighed, med mindre du er en super dårlig mor og ingen interesse har for dit barn.
- Mht hans familie har de ikke en skid og have sagt.

Han er bare sådan en type der virkelig har talegaverne i orden. Så frygter han vil kunne få statsforvaltningen overbevist selvom han ikke ville have barnet og ingen interesse har vist i det før nu her.

Jeg syntes helt sikkert du skulle ta fat i statsamtet med det samme og få en snak med dem..

Det første stykke tid kan han jo ikke se sit barn, da du sikkert ammer alligevel..
Men amtet vil gå ind og se hvad der er bedst for barnet.. ( og hvis faderen ikke er et røvhul og har ting i klemme ) så er barnet jo bedst i at være hos begge partner.

Med hensyn til hans familie.. så har de INTET at skulle forlange / sagt..
Dette er en sag mellem dig og faderen til barnet.
- og hvis faderens familie vil se barnet.. må det være i de aftalte dage i finder ud af i amtet.


Her hjemme er min store søn ved hans Far hver anden weekend fra Fredag til Mandag.

Anonym11 skriver:

Hvor meget magt har faderen og hans familie egentlig hvis man går fra hinanden?Jeg er gravid, og flyttede for mig selv.Faderen til mit barn har ikke vist særlig stor interesse for mig og barnet siden jeg blev gravid. Men nu har han alligevel truet med at hvis jeg endeligt forlader ham vil han have den fulde forældremyndighed eller som det mindste en 7/7 ordning.Jeg er selvfølgelig hunderæd for at han vil prøve at tage mit barn fra mig, og hans familie mener også barnet skal være hos dem.Hvordan væbner jeg mig lige bedst i denne situation?

Først bliver jeg nød til at sige at det der springer mig i øjene er de ord du vælger at bruge så som "magt" og "dit barn"

Det er JERES barn og selvfølgelig skal faren have nogle RETTIGHEDER, hvis han lever op til sit ansvar som far.

Tror næppe du skal bekymre dig om at han får fuld forældremyndighed med mindre du udviser grov omsorgssvigt. Deleordning kommer heller ikke på tale de første mange år med mindre det er noget I bliver enige om.

Efter min mening er der alt for få retigheder til de fædre der tager deres forældreansvar på lige fod med mødrene og så er desværre nogle fædre der får at for lang line hvor det ikke er fortjent eller i barnets tarv.

Og husk endelig at der er stor forskel på om man evner at være en god kæreste/mand eller far og ikke blande de ting sammen så man straffer sit barn fordi han har været en dårlig kæreste/mand.

Held og lykke med det hele og håber I kan finde ud af at snakke jer tilrette for i sidste ende er det barnet der er den største taber i det spil.

Michelle

så længe et barn er så lille, bliver der ALDRIG 7/7 ordning, MEDMINDRE, at man er 100% enige om det :-) - kan godt forstå du er bange for det, men der er absolut intet at være bange for, på det område :-)

Anonym11 skriver:

Han er bare sådan en type der virkelig har talegaverne i orden. Så frygter han vil kunne få statsforvaltningen overbevist selvom han ikke ville have barnet og ingen interesse har vist i det før nu her.

Det er ligegyldigt hvordan han argumenterer. Han vil ikke få den fulde forældremyndighed og han vil kun få 7-7 hvis du frivilligt går med til det (og end ikke her anbefaler statsforvaltningen det).

Jeg var også bange for at min eks ville "tale bukserne af dem" derinde i statsforvaltningen. Men de er vant til at håndtere alle slags mennesker og ser hurtigt igennem tomme ord (det gjorde de i hvert fald i mit tilfælde).

So ro på, og nyd din graviditet. Han har nogle rettigheder når barnet kommer til, men hans familie har ikke noget at skulle have sagt. De må selvfølgeligt se barnet i hans samværsperioder - men de er ikke med til at træffe beslutninger, det er kun din eks der skal træffe og stå inden for dem.

Polkaprik skriver:

Først bliver jeg nød til at sige at det der springer mig i øjene er de ord du vælger at bruge så som "magt" og "dit barn"

Det er JERES barn og selvfølgelig skal faren have nogle RETTIGHEDER, hvis han lever op til sit ansvar som far.

Tror næppe du skal bekymre dig om at han får fuld forældremyndighed med mindre du udviser grov omsorgssvigt. Deleordning kommer heller ikke på tale de første mange år med mindre det er noget I bliver enige om.

Efter min mening er der alt for få retigheder til de fædre der tager deres forældreansvar på lige fod med mødrene og så er desværre nogle fædre der får at for lang line hvor det ikke er fortjent eller i barnets tarv.

Og husk endelig at der er stor forskel på om man evner at være en god kæreste/mand eller far og ikke blande de ting sammen så man straffer sit barn fordi han har været en dårlig kæreste/mand.

Held og lykke med det hele og håber I kan finde ud af at snakke jer tilrette for i sidste ende er det barnet der er den største taber i det spil.

Michelle

Jeg ved godt det vores barn. Men nu falder det mig bare mere naturligt at sige mit. Han har vist sig 2 gange på syv måneder, og siger stadig det her barn burde have været en abort. Så jeg føler meget han bruger det her som en magt-trussel for at få så meget magt over mig som muligt. Kan ikke se hvorfor han vil have den fulde fm over et barn han virker til slet ikke at ville have

Anonym11 skriver:

Han er bare sådan en type der virkelig har talegaverne i orden. Så frygter han vil kunne få statsforvaltningen overbevist selvom han ikke ville have barnet og ingen interesse har vist i det før nu her.

min eks kan manipulere alle, MEN på amtet skal du altså bevise dine udsagn, det er ikke nok at komme og sige X er en dårlig mor ...

Min X prøvede med ALT ... og han tog min sygehistorie med og prøvede at bruge den ... men jeg har stadig ungerne og bopælsretten. Som han nu har tabt for 2 gang.

De ser mange ting på amtet. og de er vant til folk prøver at bilde dem alverdens ting ind.

 

 

Anonym11 skriver:

Hvor meget magt har faderen og hans familie egentlig hvis man går fra hinanden?Jeg er gravid, og flyttede for mig selv.Faderen til mit barn har ikke vist særlig stor interesse for mig og barnet siden jeg blev gravid. Men nu har han alligevel truet med at hvis jeg endeligt forlader ham vil han have den fulde forældremyndighed eller som det mindste en 7/7 ordning.Jeg er selvfølgelig hunderæd for at han vil prøve at tage mit barn fra mig, og hans familie mener også barnet skal være hos dem.Hvordan væbner jeg mig lige bedst i denne situation?

Hvis I har haft fælles bopæl 10 mdr. inden barnet bliver født, så er der fælles forældremyndighed over barnet, men du kan søge den fulde, hvis du kan bevise, at han ikke skal have den (fx vold, druk, stoffer etc.).

7/7 ordninger er kun for de større børn eller børn, som har været vant til at bo med både mor og far, for i de situationer er mor lige så god som far. Hvis dit barn er mest hos dig, så vil det ikke føle sig lige så tryg hos faren og hans familie. Så det der 7/7 skal du ikke være bange for - overhovedet