Hej december-piger.
Igår blev jeg indlagt på Hvidovre efter et besøg hos vagtlægen. Det hele startede nede i Netto (!!), hvor jeg fik nogle forfærdelige ve-agtige smerter efter jeg i flere dage havde haft nærmest konstante plukke-veer, dog uden smerter. Så jeg kom ind på hospitalet og de kørte ve-kurve på mig. Mine plukkeveer kommer for regelmæssigt og for hyppigt, og min livmoderhals er kun lige akkurat lang nok... Men heldigvis har vores lille pige det godt, viste scanningen, og hun sparker da også løs, men hold da op, hvor har vi været bange og kede af det. Efter en urolig nat og dag idag, har jeg nu fået lov til at komme hjem, mod at love at jeg bliver liggende på sofaen den næste uge. Derefter skal jeg til kontrol-scanning for at se om situationen er blevet værre eller det er gået i sig selv... Jeg er på dagpenge og har haft en vildt ustressende graviditet, så hvis det her sker for mig nu, hvordan ville det så ikke have været, hvis jeg havde haft et job? Og hvordan skal jeg nærmest kunne slappe mere af end jeg allerede gør...? Jeg skal jo nærmest være sengeliggende de næste tre mdr. Jeg er jo ikke ved at føde lige nu, men jeg er bare så bange for, at hun skal komme ud til os alt for tidligt. Så er helt fyldt op med bekymringer nu. Heldigvis passer min dejlige mand på mig
Nå, så fik I lige en meget lang historie om vores situation lige nu - det hele fylder bare så meget.
Kh, Ida.
Anmeld