Det er nu en måned siden at lille Isabella kom til verden.
Vi havde en super god oplevelse og en meget sød jordmor.
Vi kom til modning lørdag aften d 23. juli, og fik kørt strimmel og alt var super godt, og vi kørte så hjem igen, og skulle møde op igen næste morgen kl 10, med mindre der skete noget inden, det gjorte der ikke. søndag morgen ankommer vi så til til sygehuset igen, og jeg bliver undersøgt, og der er ikke sket noget, masser af livmoderhals og har ikke åbnet mig, så jeg får kørt strimmel igen og få en ny stik pille og der køres strimmel igen, veerne begynder at bide, men ikke noget vildt og voldsomt, vi køre hjem og spiser aftensmad og hviler, og håber på at der sker noget.
vi tager tilbage til sygehuset kl.20, og jeg bliver igen undersøgt, har åbnet mig en lille smule, men stadig masser af livmoder hals, og der køres strimmel igen, og lillepigen har det godt. vi tager hjem igen kl. 22 uden at få lagt en ny stikpille op, da der er godt gang i veerne, og skal så komme igen mandag morgen kl 10. men jeg må også gerne blive natten over, hvis jeg er mere tryg ved det, men vælger at tage hjem og sove hjemme.
Ringer til afsnittet for gravide mandag morgen kl.7, for nu bider veerene så meget og med 5 min mellemrum, så jeg vil gerne ind nu, og jeg bliver bedt om, at tage på fødegangen. Tænker hvad skal jeg der, når mine veer ikke er lange nok, de sender mig bare hjem igen. Men tager på fødegangen, og i det jeg træder ind, går det hele lidt i står, men vi har en sød jordmor, og jeg bliver undersøgt, og der er ikke sket noget. så hun ligger en ny stikpille, og køre strimmel igen, og alt er fint og flot. vi får at vide at vi godt må blive og vi må også gerne køre hjem og komme igen senere. Jeg beslutter så, at jeg lige vil gå en times tid, for at se om der sker noget, og det gør der ikke, så vi vælger at køre hjem igen, og slappe af og hvile, og komme tilbage kl. 14.
vi kommer hjem og jeg smutter i bad og under dynen og prøver at hvile mig lidt, men veerne tager til, og jeg tager et bad igen, og hviler lidt, da kl. er 13.30 er der lige kun 2 min mellem veerne og vi drøner afsted, og er lidt bange for vi nu også når frem i tide, og det gør vi, vi komme ind på fødegange igen, og bliver mødt af den samme jordmor, som om morgen. jeg bliver undersøgt, men intet er sket, har ikke åbnet mig yderliger og har stadig masser af livmoderhals tilbage, så nu syntes jordmoren, at der skal til at ske noget, så hun tager vandet kl- 14.30 og der kommer bare en stor skylle. Og så bliver der igen kørt strimmel, og nu begynder det bare at gøre herre ondt, og jeg har åbnet mig 5 cm på en time av av av. Der er vagtskifte, og vi får en anden jordmor, som er endnu mere sød end den første. jeg beder om at få en epi. da jeg ikke længere kan finde ro eller hvile mere, da veerene bare er konstante. En læger bliver tilkaldt, og bestille en epi til mig, og lidt senere kommer lægen tilbage, med en trist nyhed til mig, narkoselæge er ude med akutbilen, så de kan ikke sige hvornår jeg kan få en epi. Min jordmor finder så masken frem med lattergas, og min mand tror, at jeg er ved at sluge den. Min man søger for kolde klude og holder i hånd, og snakker med jordmoren, som minder mig om min vejrtrækning, når veerne topper, når jeg har svært ved holde min vejrtrækning. Jeg begynder at få en kræftig pressetrang, som jeg slet ikke kan styrre, og min krop presser helt af sig selv, og jeg prøver at holde igen, indtil jordmoren siger, at jeg ikke skal arbejde imod min pressetrang, hvis kroppen selv gør det. Og hold da op, hvor det hjalp at hun sagde det, så jeg giver min krop lov til at presse.
kl 17.50 kommer der en narkoselæge og ligger den længe ventede epi. Efter jeg havde været epi, bliver jeg undersøgt, og er 7 cm åben, jordmoren massegere min livmodermund, og vupti 10 cm åben, så nu presser du bare jubii. Kl 18.34 kommer vores lille Isabella til verden og jeg få hende op på min mave, og hun score 10 på apgar ved et min og 10 igen ved 5 min. jeg tror jeg fik gavn af min epi i 20 min, så det var næsten spild, narkoselægen tid, men den gav mig lidt lindring. men havde nok klaret den uden, hvis han ikke var kommet.
vores jordmor, var på stuen under hele forløbet, og det var bare rigtig dejligt, at hun havde tid til at blive, og snakke med os, selv om jeg ikke tog meget notice, af hverken min mand eller jordmor under forløbet, men det var en hjælp at de snakkede til mig undervejs, når jeg var i "krise", og min mand tog min hånd, når han kunne se på strimmel at nu kom der en ny ve, og jeg har nok knuget hans hånd helt blå. Utroligt hvor meget man kan gå ind i sig selv, under en fødsel. Jeg havde en super nem fødsel og en god oplevelse. for det havde jeg ikke med mit første barn.
Det var en lang fødsel over 3 dage, og jeg skreg som en stukken gris, hvilket jeg ikke gjorte denne gang, klaget lidt over det gjorte ondt, men havde en god jordmor, der kunne snakke med mig i pauserne mellem presseveerne, hvor det gjorte allermest ondt. Det var en drømme fødsels i mine øjne, det gik nemt og hurtigt.
