12. august blev Viktor født!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.153 visninger
17 svar
0 synes godt om
25. august 2011

nahoje

Viktor kom til verden fredag d. 12. august 2011 kl 22.58. Jeg havde egentlig termin d. 24. august, så vi var lidt overraskede, da førstegangsfødende jo ofte går over tid (havde vi hørt). Jeg havde de sidste uger i graviditeten lidt af for højt blodtryk. Derfor var jeg til kontrol på sygehuset om torsdagen, hvor jeg får kørt en strimmel. Det hele ser fint ud, og jeg ligger bare og venter på at der er svar på blodprøverne, hvorefter jeg regner med at tage hjem igen. Men efter et toiletbesøg opdager jeg at jeg bløder lidt. Det resulterer i, at jeg bliver indlagt. Da jeg som sagt har højt blodtryk, og på grund af at de ikke kan udelukke at blodet stammer fra moderkagen, vil de sætte fødslen i gang næste dag. Jeg bløder ikke mere i løbet af natten, så jeg er rimelig sikker på, at det er tegnblødning. Jeg er også vågen mange gange, og det murrer lidt i maven, samtidig med at jeg også har trang til at tømme tarmene om natten. Næste dag undersøger de mig, og jeg er én finger åben. Derfor kan jeg komme over på føødegangen, hvor de tager vandet kl 12. Det er underligt at vide at fødslen er i gang. Vi venter på mine veer, men de er ikke særlig kraftige, for jeg mærker dem ikke (vi kan dog se at der er veer, da jeg hele tiden overvåges med CTG strimmel). Klokken ca. 14 får jeg lagt vedrop. De skruer kun meget langsomt op for det, så på dette tidspunkt har jeg det stadig rigtig godt. Det er først kl 17 at veerne begynder at gøre rigtig ondt. Vi aftalte tidligere med jordemoderen at jeg skal have epiduralblokade, på grund af mit blodtryk, og hun mener at det vil være bedst for mig. Narkoselægen kommer ca. kl 18 og får lagt bedøvelsen. Lige inden fik jeg lidt lattergas. Men det var rigtig dejligt med epiduralen, for derefter har jeg ingen smerter overhoved! Jeg er på dette tidspunkt ca. 3 cm åben. Tiden går, og jeg bliver undersøgt på et tidspunkt, hvor jeg er 7 cm åben. Viktor står med hovedet langt nede i bækkenet, så det er rigtig godt. Jordemoderen vil have mig om på siden, men det var en dårlig ide, for pludselig falder hans hjertelyd. Der bliver kaldt på lægen, men hjertelyden har hurtigt rettet  sig op igen. De siger at hans øjenhuler blev trykket, og det er en refleks at hjertelyden falder. Men nu er det også blevet tid til at presse og klokken er ca. 21.45. Jeg mærker dog kun meget lille pressetrang på grund af epiduralen, og må kigge på skærmen for at være sikker på hvornår jeg har en ve. Viktors hjertelyd er meget fin hele tiden, men han får alligevel taget en blodprøve fra hovedet hvert kvarter, for at være helt sikker. Efter en times tid siger lægen at vi har 10 minutter til at få ham ud, ellers skal han tages med sugekop. På dette tidspunkt er hovedet halvejs ude, og det gør ondt når der ikke er en ve. Men jeg får et lille klip og så er han ude! Han er helt perfekt og får topscorer med det samme! Han kommer op til mig og vi har det begge rigtig godt. Fødslen var over alt forventning, og min kæreste var også rigtig god. Vi var begge meget glade for forløbet! Viktor er meget rolig og super dejlig! Han var 47 cm og vejede 2780 g.   

Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)














Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

25. august 2011

Peanut

Hvor er han skøn.. Stort tillykke 

Anmeld

25. august 2011

MorTil4<3

hvor er han dog fin

tillykke med ham

og hold da op faren kan da ikk løbe fra hvem der har været med til at lave ham hi hi

Anmeld

25. august 2011

Janni.

Dejlig fødsel, og endnu dejligere dreng 

Anmeld

25. august 2011

Moms

Stort tillykke - thihi - han ligner sin far

Selvom det selvfølgelig tog sin tid, var han da en fin lille størrelse at få ud (hilsen én der frygter en baby på 5 kg :-(

Moms

Anmeld

25. august 2011

FogL

Nåååh han ligner da godtnok sin far, hva?  
Skøn update! 

Anmeld

25. august 2011

nahoje

Tak, hvor er I søde  Hihi det er sjovt, at I synes at han ligner sin far. Han er lidt overrasket, for han kan ikke selv se det

Anmeld

25. august 2011

nahoje

Moms skriver:

Stort tillykke - thihi - han ligner sin far

Selvom det selvfølgelig tog sin tid, var han da en fin lille størrelse at få ud (hilsen én der frygter en baby på 5 kg :-(

Moms



Mange tak  Hehe ja, jeg var nu også godt tilfreds med at det ikke blev en kæmpe baby  Dog var jeg også glad for at han ikke var mindre. Men tror nu også at det er de færreste der får så store børn. Krydser fingre for at du også får en gennemsnitlig lille baby

Anmeld

25. august 2011

birthee

Stort tillykke med ham

Anmeld

25. august 2011

Nessie

Stort tillykke

Hvor er han skøn og ligner sin far 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.