Ja min læge ringede til mig idag, at hun nu var sikker på at jeg lider af b12 vitamin mangel. Det var noget med et enzym i mavesækken, der åbenbart nedbryder det vitamin ved mig. Så jeg skal til at have indsprøjtninger nu. 3 indsprøjtninger i næste uge, 2 indsprøjtninger ugen efter, og derefter 1 indsprøjtning i ugen i x antal uger. Det skal så ende med at jeg kan nøjes med en indsprøjtning hver 3. måned. Jeg fik ikke helt fat i det, da jeg ligger med influenza og det hele tågede for mig imorges. Nu er feberen heldigvis ved at falde igen.
Jeg har også jernmangel, hvilket jeg får piller for, så det skulle gerne begynde at blive bedre. Deudover skal jeg også til at tage noget Folinsyre....aner ikke hvad det er?
Og så var der noget der undrede mig rigtig meget....hun fortalte at mine stofskiftetal absolut ikke var gode, og det forstår jeg bare slet ikke. de har ligget stabilt det sidste år, efter jeg skiftede til en ny slags medicin...og så pludselig virker de ikke ordentligt. Jeg har taget mine piller som foreskrevet hver dag, og alligevel er tallene virkelig dårlige. Så nu må jeg bare vente på et brev fa Holstebro sygehus stofskifteafsnit, for at finde ud af, hvad jeg nu skal gøre.
Min læge mener at mit jernmangel, b12 vitamin mangel, dårlige stofskiftetal....er grunden til at jeg har fået de her blødningsforstyrrelser. Jeg håber virkelig hun har ret, så jeg kan få en ordentlig cyklus igen, og slipper for de her blødninger jeg render rundt med.
Men jeg er glad for at lægen var så grundig, for ellers kunne jeg have rendt rundt med det her i lang tid, uden at vide noget.
Bare lige en update herfra 
Anmeld