hvordan overskuede i mandens start på arbejde ?

Hej piger

Måske vil nogen af jer syntes jeg er utaknemmelig.... jeg havde en temmelig hård fødsel... det er nu 3 uger siden.... efterfølgende har jeg været ramt først en gang af bryst feber, herefter en gang bakteriel brystbetændelse i det ene bryst og nu svamp i det andet.... yderligere har vores datter ofte skrigeture som varer i alt fra 2-3 timer hun sover dog pt hele natten.
Men imorgen starter min mand på arbejde og helt ærligt ved jeg ikk hvordan jeg skal klare det.... jeg bliver simpelthen så ked af det når hun bare skriger og skriger... igår sked hun ud over mig og der fik jeg simpelthen nok... hvad skal jeg gøre når min mand ikke er der til at hjælpe ? Hvordan kommer i, f.eks. i bad, på toilettet , får mad osv.? Syntes det hele er meget uoverskueligt og tuder næsten hele tiden....
Ved godt at jeg skal være glad for at jeg har en mand...
Knus

Anonym skriver:

Hej piger

Måske vil nogen af jer syntes jeg er utaknemmelig.... jeg havde en temmelig hård fødsel... det er nu 3 uger siden.... efterfølgende har jeg været ramt først en gang af bryst feber, herefter en gang bakteriel brystbetændelse i det ene bryst og nu svamp i det andet.... yderligere har vores datter ofte skrigeture som varer i alt fra 2-3 timer hun sover dog pt hele natten.
Men imorgen starter min mand på arbejde og helt ærligt ved jeg ikk hvordan jeg skal klare det.... jeg bliver simpelthen så ked af det når hun bare skriger og skriger... igår sked hun ud over mig og der fik jeg simpelthen nok... hvad skal jeg gøre når min mand ikke er der til at hjælpe ? Hvordan kommer i, f.eks. i bad, på toilettet , får mad osv.? Syntes det hele er meget uoverskueligt og tuder næsten hele tiden....
Ved godt at jeg skal være glad for at jeg har en mand...
Knus

Kender det godt . Min søn havde kolik da han var lille

Sig til dig selv: Det går over, der er en ny dag i morgen ..Sørg for at nyd tiden med dit barn når det er vågent og glad ..

Anonym skriver:

Hej piger

Måske vil nogen af jer syntes jeg er utaknemmelig.... jeg havde en temmelig hård fødsel... det er nu 3 uger siden.... efterfølgende har jeg været ramt først en gang af bryst feber, herefter en gang bakteriel brystbetændelse i det ene bryst og nu svamp i det andet.... yderligere har vores datter ofte skrigeture som varer i alt fra 2-3 timer hun sover dog pt hele natten.
Men imorgen starter min mand på arbejde og helt ærligt ved jeg ikk hvordan jeg skal klare det.... jeg bliver simpelthen så ked af det når hun bare skriger og skriger... igår sked hun ud over mig og der fik jeg simpelthen nok... hvad skal jeg gøre når min mand ikke er der til at hjælpe ? Hvordan kommer i, f.eks. i bad, på toilettet , får mad osv.? Syntes det hele er meget uoverskueligt og tuder næsten hele tiden....
Ved godt at jeg skal være glad for at jeg har en mand...
Knus

ring til din sp ... hvis du ikke kan overskue mandens start på arbejde er jeg sikker på hun har nogle gode råd ... ikke for at skræmme dig men det kunne godt lyde lidt, som om du er på vej til at udvikle en fødselsdepression .. og det er rigtig godt at få opdaget det i tide.. igen .. ring til din sp omkring det.. 

 

er der mulighed for (og er manden villig til) at han evt holder lidt mere barsel ??

det kunne sagtens være en løsning i en måneds tid mere ... det blev i øvrigt nødvendigt her ...

skriv en pb hvis du har lyst

 

serinasmor

Min første datter græd rigtig meget de første 3 måneder. Her gjorde jeg det, at jeg gik rigtig mange ture. Det gjorde hende mere rolig og det gjorde mig godt at komme lidt ud i den friske luft.

Mth mad smpurte jeg en madpakke inden manden tog hjemmefra. Det lyder måske dumt, men den lille lå konstant på mine skuldre og græd så det var svært at smøre mad. Jeg lod hende sove efter jeg havde ammet hende, fordi det var det enste tidspunkt hun ville sove på (og flyttede jeg hende vækkede jeg hende) så jeg havde min mad, mit vand og min tlf og fjernbetjening lige ved min stol

Jeg gik i bad om aftenen når manden var kommet hjem.

Måske din baby græder fordi den er overtræt og derfor ikke kan finde ro. Det tror jeg havde meget med det at gøre ved min den første. For når hun græd tog jeg hende jo op og gik rundt med hende osv. Men da hun blev 3 måneder levede jeg efter en striks skema som jeg prøvede at følge så meget så muligt. Det hjalp utrolig meget fordi hun fik den søvn hun havde brug for.  Indtil da var det bare ren overlevelse Men jeg lover dig, at det bliver nemmere om et par måneder (hvis ikke før) og nogle gange er tanken (om at din mand ikke er hjemme til at hjælpe) værre end det måske bliver. Dig og baby kommer ind i en rutine.

Prøv evt. at se om der er noget tæt på dig (gratis legestuer osv) når baby bliver et par måneder, det er dejligt for dig at komme lidt ud og ofte er det de samme kvinder så man lærer dem at kende, og en dejlig måde at være sammen med din baby på. Ved godt det ikke hjælper her og nu men måske til senere..

Håber det bliver bedre end du frygter.

Mvh
Camilla

http://www.foto-paa-laerred.dk/

Det lyder ikke sjovt

Første gang var jeg helt alene om det og anden gang studerede min datters far, så jeg har aldrig prøvet at have en mand hjemme i dagtimerne.

Jeg kan derfor kun forestille mig hvor hårdt det må være når man har været vant til at være to om det.

Mit råd er, hvis du er træt når baby sover så SOV! Dit hjem behøver ikke at være pletfrit og der behøver ikke at stå mad på bordet når manden kommer hjem. Ingen dør af færdigretter eller Take away og dit barn og dit parforhold har så meget bedre af en veludhvilet mor ned overskud

Anonym skriver:

Hej piger

Måske vil nogen af jer syntes jeg er utaknemmelig.... jeg havde en temmelig hård fødsel... det er nu 3 uger siden.... efterfølgende har jeg været ramt først en gang af bryst feber, herefter en gang bakteriel brystbetændelse i det ene bryst og nu svamp i det andet.... yderligere har vores datter ofte skrigeture som varer i alt fra 2-3 timer hun sover dog pt hele natten.
Men imorgen starter min mand på arbejde og helt ærligt ved jeg ikk hvordan jeg skal klare det.... jeg bliver simpelthen så ked af det når hun bare skriger og skriger... igår sked hun ud over mig og der fik jeg simpelthen nok... hvad skal jeg gøre når min mand ikke er der til at hjælpe ? Hvordan kommer i, f.eks. i bad, på toilettet , får mad osv.? Syntes det hele er meget uoverskueligt og tuder næsten hele tiden....
Ved godt at jeg skal være glad for at jeg har en mand...
Knus

Jeg synes du skal få fat i din sundhedsplejerske og få en rigtig god snak med hende, for det lyder ikke som om du har det helt godt. Rigtig mange mødre, kan efter en fødsel, godt have rigtig svært ved at overskue tingene, så sundhedsplejerske kan både give dig gode råd til hvordan du klare det og måske vurdere om du evt. er en smule deprimeret. Jeg havde en dep. i 8 måneder efter min søn blev født og jeg var SÅ flov over det, - ville den dag idag ønske at jeg havde søgt hjælp, da det kunne have været blevet afhjulpet meget hurtigere. Det lyder rigtig trist med skrigeture og kan godt forstå at det er svært at overskue (måske skulle du også spørge sundhedsplejerske ang. disse, da der jo kan været noget galt) Husker du at bøvse hende efter hvert måltid og gerne flere gange under dette) Når jeg skal i bad, wc etc - har jeg en smart lille skråstol som jeg tager med mig (Eller vent med at tage bad til din mand kommer hjem) Det er en stor omvæltning at blive mor og lige pludselig er der slet ikke så meget tid til én selv, men jeg lover dig at det er en tilvendingssag. Jeg har lige fået min nummer 2 og synes også det er MONSTER hårdt og skal godt nok lige finde ud af, hvordan man tilgodeser 2 på samme tid, men jeg er sikker på at jeg finder ud af det og til sidst bliver det hverdag. Jeg synes det er lidt ærgerligt at du er ano, for det er bestemt følelser du bør gemme væk - HELT normalt og en rigtig god idé at få snakket med nogle om det. Du er meget velkommen til at skrive en PB til mig. Jeg har en lille pige på 4 uger og de kræver MEGET af én (bare rolig, det skulle meget gerne blive nemmere) 

Mange knus

Stefanie 

Stefanie8 skriver:

Jeg synes du skal få fat i din sundhedsplejerske og få en rigtig god snak med hende, for det lyder ikke som om du har det helt godt. Rigtig mange mødre, kan efter en fødsel, godt have rigtig svært ved at overskue tingene, så sundhedsplejerske kan både give dig gode råd til hvordan du klare det og måske vurdere om du evt. er en smule deprimeret. Jeg havde en dep. i 8 måneder efter min søn blev født og jeg var SÅ flov over det, - ville den dag idag ønske at jeg havde søgt hjælp, da det kunne have været blevet afhjulpet meget hurtigere. Det lyder rigtig trist med skrigeture og kan godt forstå at det er svært at overskue (måske skulle du også spørge sundhedsplejerske ang. disse, da der jo kan været noget galt) Husker du at bøvse hende efter hvert måltid og gerne flere gange under dette) Når jeg skal i bad, wc etc - har jeg en smart lille skråstol som jeg tager med mig (Eller vent med at tage bad til din mand kommer hjem) Det er en stor omvæltning at blive mor og lige pludselig er der slet ikke så meget tid til én selv, men jeg lover dig at det er en tilvendingssag. Jeg har lige fået min nummer 2 og synes også det er MONSTER hårdt og skal godt nok lige finde ud af, hvordan man tilgodeser 2 på samme tid, men jeg er sikker på at jeg finder ud af det og til sidst bliver det hverdag. Jeg synes det er lidt ærgerligt at du er ano, for det er bestemt følelser du bør gemme væk - HELT normalt og en rigtig god idé at få snakket med nogle om det. Du er meget velkommen til at skrive en PB til mig. Jeg har en lille pige på 4 uger og de kræver MEGET af én (bare rolig, det skulle meget gerne blive nemmere) 

Mange knus

Stefanie 

*Det er bestemt IKKE følelser du bør gemme væk... sorry

Anonym skriver:

Hej piger

Måske vil nogen af jer syntes jeg er utaknemmelig.... jeg havde en temmelig hård fødsel... det er nu 3 uger siden.... efterfølgende har jeg været ramt først en gang af bryst feber, herefter en gang bakteriel brystbetændelse i det ene bryst og nu svamp i det andet.... yderligere har vores datter ofte skrigeture som varer i alt fra 2-3 timer hun sover dog pt hele natten.
Men imorgen starter min mand på arbejde og helt ærligt ved jeg ikk hvordan jeg skal klare det.... jeg bliver simpelthen så ked af det når hun bare skriger og skriger... igår sked hun ud over mig og der fik jeg simpelthen nok... hvad skal jeg gøre når min mand ikke er der til at hjælpe ? Hvordan kommer i, f.eks. i bad, på toilettet , får mad osv.? Syntes det hele er meget uoverskueligt og tuder næsten hele tiden....
Ved godt at jeg skal være glad for at jeg har en mand...
Knus

Synes slet ikke du er utaknemmlig, jeg var så nervøs og bange da min mand efter 2 uger skulle tilbage på arbejdet. Jeg ringede til ham mange gange i løbet af dagen og opførte mig slet ikke som jeg havde regnet med

Jeg nåede slet ikke i bad før farmand kom hjem og gik bare rundt i mine joggingbukser og så forfærdelig ud  Mad og drikke var noget jeg ustandseligt glemte og jeg tog hende tit med ud på toilettet af frygt for at lade hende være alene i stuen

En ting kan jeg dog anbefale - HUSK at når du får sat dig med prinsessen i sofaen og hun falder i søvn, så hav inden for rækkevidde PC, tlf., fjernbetjening, mad, drikke og evt. et blad. Så er du klar til at sidde i den position mens hun sover  Sådan har jeg siddet rigtig mange gange og det er en del sjovere når man har noget at lave.

Det skal nok blive bedre, det lover jeg.