SÅ kom der endelig nyt fra Expert... Min computer blev totalskadet, og jeg måtte derfor finde en anden. Havde besluttet mig for at når det skulle være, så ville jeg købe en MacBook Pro, så det er jeg den lykkelige ejer af nu 

Det betyder også at jeg endelig kan komme mere her ind på baby.dk, og endelig være mere aktiv herinde i vores hyggelige Juni-gruppe, og ikke mindst opdatere om Freya 
Freya er nu 14 uger og 4 dage, og er lige rykket op til at bruge str.68 i tøj!!! Tiden flyver afsted
Hun er en skøn og smilende glad lille pige... Og jeg skal lige love for der er sket en vild udvikling de sidste 3 uger!! Nu kan hun pludselig holde hovedet helt selv, og lader sig trække op til siddende fra liggende stilling hvis man holder hendes hænder, også med flot ret ryg og nakke. Hun har heller ikke noget imod at ligge længe på maven og kigge rundt. Hun pludrer og snakker enormt meget (det har hun nok ikke fra fremmede
), og gider ikke ligge i armen som en lille bebs. Nu vil hun se verden! Hehe. Hun blev vejet for en uge siden og vejer 7kg og er 65cm lang! En ordentlig bassepige 
For 10 dages tid siden var rutinen at hun ca hver 3.dag fik noget MME som supplement om aftenen, da hun virkede sulten, og jeg ikke havde meget mere at give af. Det gav hende (og jeg) en meget roligere nat. Men pludselig i løbet af dagen blev hun vildt tosset når hun blev lagt til brystet. Hun kunne sikkert ikke forstå hvorfor det ikke løb ligeså hurtigt som når hun fik flaske. Så jeg måtte prøve alverdens ting for at få hende til at tage brystet, men ikke om hun ville 
Så nu får hun MME og jeg pumper så meget ud jeg nu kan som hun kan få i flaske også. Men produktionen går hurtigt i stå synes jeg, når nu hun ikke længere holder den ved lige. Så det er stort set kun MME hun får nu. Jeg skal ærligt indrømme at jeg er ked af at hun så hurtigt er færdig med at spise hos mig. Og først gav jeg mig selv skylden, fordi jeg havde givet hende supplement i flaske. Men snakkede med en sød sundhedsplejerske som sagde at vi havde gjort det rigtige, og at nogle børn bare hurtigt finder ud af hvad der er mest mageligt
Så det har jeg accepteret. Det gode er at nu kan farmand også være med at til hjælpe med at give mad, også om natten
Selvom det dog ikke er sket endnu, hehe. Men han har jo også et job han skal passe om dagen.
Freya fik sin 3 mdrs vaccine i mandags, og tog det rigtig fint. Hun blev dog enormt utilpas i løbet af eftermiddagen, dog uden feber, og græd meget af aftenen, og tog ikke de lange lure som hun ellers plejer at være god til at tage. Det er yderst sjældent hun er ked, så det var pludselig hårdt for os
Men vi gik en lang tur med barnevognen, som fik hende til at falde i søvn kl.20.00, og så vågnede hun først igen kl.08.00 - dvs hun havde sovet 12 timer uden at vågne og ville have mad!!!!! Tilgengæld var hun også temmelig sulten da hun vågende
Nu lader det dog til at vi er tilbage i sammen mønster. Freya sover nogle gode lure i løbet af dagen, mellem 1,5-3 timer. Vi går i seng ca kl.22.00, så vågner hun en enkelt gang ca kl.04.00 og vil spise og så sover vi til ca kl.08.00. 
Vi holdte barnedåb for Freya d.21. august, og det var en helt igennem fantastisk dag. Det var nok den bedste sommerdag i lang tid. Solen skinnede og det var dejlig sommervarmt, kun med dejlige lette briser
Freya opførte sig som en engel i kirken, og sov sødt gennem det hele. Kjolen hun havde på, er fra min bonusmors familie. Hendes far var den første som bar den for 105 år siden. Vi holdte festen hjemme hos mine svigerforældre, men har en stor gård, hvor der i den ene længe er en gildesal. Vi var 54 voksne og 9 børn. De har også meget udendørsplads, hvilket var helt perfekt, fordi småbørnsfamilierne bare kunne rende derud og lege når de små ikke gad sidde ved bordet mere
Min svigermor havde lånt nogle mooncars fra den skole hun arbejder på, hvilket var et stort hit for de mellemstore drenge 
Min far er kok, og stod for maden, som var lækker buffet med diverse lune og kolde retter. Kagen lavede min svoger, som har arbejdet som konditor/bager. Den var super flot, og smagte fantastisk. Jeg har endnu ikke fået lagt billederne fra dagen over på denne nye computer, men vil vise dem frem herinde når jeg får det gjort 
Derudover kan jeg fortælle at vi er begyndt til Mor/barn-træning i det lokale fitness center, hvilket er super fedt. & i går var vi til intro til babysvømning, men der er desværre først opstart på nye hold i slutningen af oktober. Men det glæder vi os til. Det er godt at røre sig igen nu. Jeg har smidt 20 kg siden fødslen, men mangler stadig 13 kg, for at nå startvægten 
Men det går i det mindste fremad 
Nå, det var en laaaang opdatering herfra... Hehe, men den har jo også været længe undervejs. Til sidst lidt billeder. De første er ca 5 uger gamle, og de sidste er små 3 uger gamle. De sidste nye bliver lagt op når billederne fra dåben bliver lagt op også 
Knus fra Freya & Mette 
