Kan snart ikke overskue tingene mere.

Min kære moster der ikke er mere end sidst i fyrrerne har fået en massiv hjerneblødning og overlever højst sandsynligt ikke, så min mor og ene søster er taget afsted for at være hos hende. Min stedmor er til spil og min far en træmand der ikke kan klare tårer og tristhed. Min anden søster har også sit at slås med og kan ikke overskue at komme hertil. Mine brødre er i Paris og er ikke til at få fat på, så her prøver jeg at holde gejsten oppe for min datter´s skyld, der jo ikke kan forstå at mor er ked.

Oveni er det jo på torsdag vi skal i landsretten ang. forældremyndigheden og fredag skal jeg så ind at vidne mod min eks der jo er en bedrager og har brugt mit navn til at gøre det i, som jeg jo hele tiden har haft i baghovedet og har prøvet at sætte mig op til, så endnu en gang kommer tingene oveni hinanden og er ikke ovenpå endnu mht. min depression, så ja har det rigtig skidt og skulle bare lige skrive lidt.

Det er jeg ked af at høre

Min faster døde desværre også af en pludselig hjerneblødning kort før hun fyldte 50; det var meget tragisk, så jeg føler med dig og din familie.

Jeg krydser fingre for at dit held snart vender

Det gør mig rigtig ondt Lene.

Det er altid forfærdeligt, når ens kære bliver syge og/eller dør.

Det er en rigtig barsk tid I går i møde og som du selv skriver har du rigeligt at kæmpe med nu.

Jeg håber det bedste for din moster. Og så håber jeg virkelig også at retten tager sig sammen nu og får lukket den lorte sag. Jeg er rasende på dine vegne, at du ikke har fået den fulde forældremyndighed endnu når idioten ikke gider deltage i sin datters liv alligevel.

Knus og mange tanker herfra...

Det er en hård tid for dig. Der er ikke så mange ord der kan trøste, så jeg vil nøjes med at give dig en kæmpe

Min kære moster er ikke mere. Skaderne var for store, så respiratoren blev slukket i aftes og hun døde halv 2 i nat. Er glad for hun ikke var alene men meget mærkeligt at hun ikke er mere. Var så fuld af liv, kreativ, musikalsk, sjov og holdte sig i form med kampsport, så er bare fuldstændig i chok og glad for at kunne læsse af herinde.

Kære piger er glad for alle jeres trøstende ord og i må bære over med mig at jeg ikke svarer hver enkelt af jer, som først har brugt tid på at læse mit indlæg og så endda skriver nogle ord men er godt nok ramt, samtidig med at jeg også skal sørge for datteren min.

Tak skal i have.

Kære Lene

Jeg føler dybt med dig og din familie.
Livet er noget af det hårdeste og mest meningsløse man kan komme ud for. Og det er uforståeligt, at det der bringer os allemest glæde, nemlig kærligheden til andre mennesker også er det som giver os de største sorger.

I kan ikke gøre andet end at sørge, græde og tale sammen om det skete og på den måde hjælpe hinanden igennem.

Det bliver uden tvivl en hård tid og savnet vil altid være der.

Mange tanker herfra