Miraa skriver:
Hvad meget laks må man spise under gravidtet?
De 8 nye kostråd er gode at følge – også når du er gravid
1. spis mere frugt og grønt – 6 om dagen
2. spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen3. spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag
4. spar på sukker
5. spar på fedtet
6. spis varieret – og bevar normalvægten
7. sluk tørsten i vand
8. vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen
Fordelingen af fedt, protein og kulhydrat skal være den samme under graviditeten som normalt.
FiskFisk er meget sundt, for de indeholder en række nødvendige vitaminer og mineraler samt de gode Omega-3 fedtsyrer. Omega-3 fedtsyrer er vigtige for hjernens udvikling.
Det er vigtigt, at du spiser både fede og magre fisk som hovedmåltid 1-2 gange om ugen (200-300 g).Spis ikke mere end 100 g om ugen af følgende fisk:
Tun, helleflynder, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart, oliefisk (escolar) og rokke.
Disse fisk kan indeholde kviksølv mm. Kviksølvindholdet har intet at gøre med, om fisken kommer fra dåse eller er frisk. Du kan godt spise sushi med rå fisk eller skaldyr i graviditeten. Det er vigtigt, at fisken har været frosset et døgn, før den bliver brugt. Det skal restauranter og andre, der serverer sushi, gøre. Husk at gøre det, hvis du selv laver den og behandl altid fisken hygiejnisk.
Østersølaks indeholder dioxiner. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende højst spiser en portion østersølaks (125 g) én gang om måneden. Hvis du ikke spiser fisk, er det en god idé at spise fiskeoliekapsler. Men du skal være opmærksom på, at de ikke indeholder de vitaminer og mineraler, som fisk gør.
Det er kopieret fra Libero.dk - håber at det kan bruges