ja så har jeg nået uge 40, det som jeg tidligere troede var den magiske uge..
Men ak, man bliver klogere med tiden.. er lykkelig over at have lille pigen inde i maven og vide at hun har det godt, og glæder mig som en sindsyg til at få hende ud..
Og det er så her det er gået galt, glæder mig simpelthen så meget til at hun er her, og til at jeg bare kan bruge min krop sån nogenlunde igen...
Syntes godt nok det er hårdt at være højgravid og min tålmodighed er ved at rende af med mig...
Hvordan kan/kunne i andre holde det ud?
Syntes jeg keder mig og venter bare på at hver dag slutter for så er jeg en dag tættere målet! Er ked af hvis jeg lyder negativ, det skal bestemt ikke lyde som om jeg ikke er lykkelig for at kunne sidde her med min kæmpe mave, men er bare ja ved at være pylleret!!
Hilsen en utålmodig kommende mor...
Anmeld
