Natterædsel

Hej piger,

Jeg har lige brug for jeres råd.

Min søn på knap 4 mdr. har inden for den sidste uge vågnet med et skrig 2 gange efter ca 1½-2 timer efter han er puttet til nat. Den ene gang kunne jeg berolige ham med sutten og han sov videre og den anden gang skreg han så meget at jeg tog ham op og forsøgte at trøste ham. Kunne slet ikke komme i kontakt med ham, så endte med at lægge mig i vores seng med ham helt tæt ind til kroppen. Så faldt han til ro.

Egentlig tænkte jeg ikke så meget over det, andet end at det var et mararidt, han havde haft. Da jeg så nævnte det for min sundhedsplejerske i går, nævnte hun, at der findes noget der hedder natterædsel, og at det kunne være det, han var ved at udvikle.

Har læst på nettet, og der står at det hyppist er børn i før skolealderen, der lider af det. Er der nogen af jer, der kender til det? Synes virkelig det er tidligt for en baby på knap 4 mdr., men måske det er rigtigt nok?!!

I nat gav en et hyl fra sig, men sov videre igen. Det har han egentlig tit gjort, nu jeg husker tilbage... Ellers sover han rigtig godt - får mad 1 gang om natten, nogle gange kan han sove fra 22-05 uden mad, og han sover også super om dagen - samlet set 5 timer uden at skrige eller noget...

Håber I har nogle råd eller erfaringer til mig. Synes det er så frustrerende, for hold op hvor bliver man bare forskrækket, når det står på Og synes også bare det er så synd for ham, for han er virkelig angst Heldigvis står der om det, at de ikke husker noget bagefter, men det gør så ondt i moderens hjerte, når han græder 

Chewy skriver:

Hej piger,

Jeg har lige brug for jeres råd.

Min søn på knap 4 mdr. har inden for den sidste uge vågnet med et skrig 2 gange efter ca 1½-2 timer efter han er puttet til nat. Den ene gang kunne jeg berolige ham med sutten og han sov videre og den anden gang skreg han så meget at jeg tog ham op og forsøgte at trøste ham. Kunne slet ikke komme i kontakt med ham, så endte med at lægge mig i vores seng med ham helt tæt ind til kroppen. Så faldt han til ro.

Egentlig tænkte jeg ikke så meget over det, andet end at det var et mararidt, han havde haft. Da jeg så nævnte det for min sundhedsplejerske i går, nævnte hun, at der findes noget der hedder natterædsel, og at det kunne være det, han var ved at udvikle.

Har læst på nettet, og der står at det hyppist er børn i før skolealderen, der lider af det. Er der nogen af jer, der kender til det? Synes virkelig det er tidligt for en baby på knap 4 mdr., men måske det er rigtigt nok?!!

I nat gav en et hyl fra sig, men sov videre igen. Det har han egentlig tit gjort, nu jeg husker tilbage... Ellers sover han rigtig godt - får mad 1 gang om natten, nogle gange kan han sove fra 22-05 uden mad, og han sover også super om dagen - samlet set 5 timer uden at skrige eller noget...

Håber I har nogle råd eller erfaringer til mig. Synes det er så frustrerende, for hold op hvor bliver man bare forskrækket, når det står på Og synes også bare det er så synd for ham, for han er virkelig angst Heldigvis står der om det, at de ikke husker noget bagefter, men det gør så ondt i moderens hjerte, når han græder 

Ej hvor underligt har lige oplevet det samme med William.. I nat var mega ked af det og jeg løb ud og lavede mad, men han vil intet spise, så tror også han har drømt eller lign. Han vågner også nogle gange med et skrig, men falder som oftes i søvn med det samme. Men ja man bliver vildt bange når man vågner af sådan et skrig fra sin lille guldklump!

Min søn på 3½ lider af det, dog heldigvis sjældent, men han vågner simpelthen skrigende op og er slet ikke til at komme i kontakt med det kvarters tid det typisk tager, og rører man ham bliver han helt panisk og sparker voldsomt ud og skriger endnu mere, det hjælkper ikke at trøste eller berolige, så venter bare til det er overstået og tager ham ind i min seng og så sover han hurtigt og fint videre.

Det er frygtelig frustrerende fordi man ikke kan hjælpe ham mens det står på, kun vente på det er ovre, og når han endelig sover videre, har han vækket lillebror fordi han skriger så højt, så ved jeg bare det bliver en hård dag efterfølgende, men det gør det jo også for ham, det er ikke godt at få sin søvn forstyrret på den måde, heldigvis er det meget sjældent efterhånden at det sker, så håber han vokser fra det.

et skal du ihvertfald lige have, det er hjerteskærende når de små er kede af det.

Rødhætte skriver:

Ej hvor underligt har lige oplevet det samme med William.. I nat var mega ked af det og jeg løb ud og lavede mad, men han vil intet spise, så tror også han har drømt eller lign. Han vågner også nogle gange med et skrig, men falder som oftes i søvn med det samme. Men ja man bliver vildt bange når man vågner af sådan et skrig fra sin lille guldklump!

Åh, min sundhedsplejerske sagde, at det også kunne være en reaktion på at blive 4 mdr, hvor de har deres første separationsfase. Din søn er også deromkring ikke? Så det kunne da godt tyde på det.

Nicolaj ville heller ikke spise da jeg lagde ham til brystet. Han var tydeligvis ikke sulten, men endte med at tage brystet da vi lå i min seng hvor han bare sugede løst, fordi han var sådan oppe at køre.

Åha, håber kun det var denne ene gang, det skulle ske. hader det dér

komodo skriver:

Min søn på 3½ lider af det, dog heldigvis sjældent, men han vågner simpelthen skrigende op og er slet ikke til at komme i kontakt med det kvarters tid det typisk tager, og rører man ham bliver han helt panisk og sparker voldsomt ud og skriger endnu mere, det hjælkper ikke at trøste eller berolige, så venter bare til det er overstået og tager ham ind i min seng og så sover han hurtigt og fint videre.

Det er frygtelig frustrerende fordi man ikke kan hjælpe ham mens det står på, kun vente på det er ovre, og når han endelig sover videre, har han vækket lillebror fordi han skriger så højt, så ved jeg bare det bliver en hård dag efterfølgende, men det gør det jo også for ham, det er ikke godt at få sin søvn forstyrret på den måde, heldigvis er det meget sjældent efterhånden at det sker, så håber han vokser fra det.

et skal du ihvertfald lige have, det er hjerteskærende når de små er kede af det.

Det gør min søn også .. Dog er han kun 9 mdr...

komodo skriver:

Min søn på 3½ lider af det, dog heldigvis sjældent, men han vågner simpelthen skrigende op og er slet ikke til at komme i kontakt med det kvarters tid det typisk tager, og rører man ham bliver han helt panisk og sparker voldsomt ud og skriger endnu mere, det hjælkper ikke at trøste eller berolige, så venter bare til det er overstået og tager ham ind i min seng og så sover han hurtigt og fint videre.

Det er frygtelig frustrerende fordi man ikke kan hjælpe ham mens det står på, kun vente på det er ovre, og når han endelig sover videre, har han vækket lillebror fordi han skriger så højt, så ved jeg bare det bliver en hård dag efterfølgende, men det gør det jo også for ham, det er ikke godt at få sin søvn forstyrret på den måde, heldigvis er det meget sjældent efterhånden at det sker, så håber han vokser fra det.

et skal du ihvertfald lige have, det er hjerteskærende når de små er kede af det.

Tak for dit svar. Det hjælper virkelig at høre fra andre. Jeg tror faktisk, at næste gang så vil jeg prøve at lade ham ligge og bare holde min hånd på ham eller lignende. For min trøst osv. sidst hjalp over hovedet ikke, så må prøve en ny taktik

Tusind tak for dit knus, det varmer

Chewy skriver:

Tak for dit svar. Det hjælper virkelig at høre fra andre. Jeg tror faktisk, at næste gang så vil jeg prøve at lade ham ligge og bare holde min hånd på ham eller lignende. For min trøst osv. sidst hjalp over hovedet ikke, så må prøve en ny taktik

Tusind tak for dit knus, det varmer

 

 

 

 

 

Det tror jeg er en god ide' , når de ikke er rigtig vågne, eller egentlig drømmer og føler mens de er vågne, kan det være angstprovokerende at blive berørt for meget, så kan man som forældre kun stå klar til at trøste dem når de kommer op til overfladen, og kan udemærket forstå hvor hjerteskærende det er..

Håber snart i får noget ro på om natten, og det virker heldigvis til at det bliver sjældnere og sjældnere efterhånden som de bliver større

morethanperfect skriver:

Det gør min søn også .. Dog er han kun 9 mdr...

så vidt jeg har forstået med de helt små drømmer de ikke i billeder, men udelukkende i følelser, men angst er jo også en frygtelig følelse, håber også i får noget ro om natten og til dig også, det river ens hjerte ud når ens pode ligger der og skriger eller hulker, de er jo kodet til at deres gråd går lige ind i mor og far, og det er jo naturligt hvis ens barn græder at trøste, når det så egentlig bare gør det værre, jamen jeg kender det så udemærket.

for min da han var lille var det gerne hvis der var sket meget i løbet af dagen, så havde han en urolig nat, de bearbejder jo rigtig mange indtryk når de sover både godt og skidt..

her havde vi det også omkring en 4 måneder...

tror egentlig du skal lade være med at røre.. og bare lige så stille snakke til ham og lade ham vide du er der..