Jeg er... ?!

Ja, jeg fandt så ud af her til morgen, at jeg er gravid.

Min kæreste kommer først hjem fra arbejde om mange timer, så sidder bare mutters alene og er helt rundt på gulvet.

Altså, vi har haft prøvet at blive gravide sådan on/of i et lille år. Vi har været sammen 2 år, jeg er lige fyldt 20, og er lige blevet student.

Mit spørgsmål er så;

Reagerede i også mere tvivlsomt end i troede? Altså, jeg er endelig blevet gravid, men da jeg så testen blev det så virkeligt at jeg bare gav mig til at tude og overveje hvordan det hele nu skulle komme til at hænge sammen.

Jeg må lige høre- er der nogen af jer som har fået et barn, og efterfølgende har kunnet tage en videreuddannelse? Kan det overhovedet lade sig gøre? Jeg vil så gerne på bioanalytikeruddannelsen, har endda søgt ind.

Mange glade, men fortvivlede hilsner,

fra Lea

Truddi skriver:

Ja, jeg fandt så ud af her til morgen, at jeg er gravid.

Min kæreste kommer først hjem fra arbejde om mange timer, så sidder bare mutters alene og er helt rundt på gulvet.

Altså, vi har haft prøvet at blive gravide sådan on/of i et lille år. Vi har været sammen 2 år, jeg er lige fyldt 20, og er lige blevet student.

Mit spørgsmål er så;

Reagerede i også mere tvivlsomt end i troede? Altså, jeg er endelig blevet gravid, men da jeg så testen blev det så virkeligt at jeg bare gav mig til at tude og overveje hvordan det hele nu skulle komme til at hænge sammen.

Jeg må lige høre- er der nogen af jer som har fået et barn, og efterfølgende har kunnet tage en videreuddannelse? Kan det overhovedet lade sig gøre? Jeg vil så gerne på bioanalytikeruddannelsen, har endda søgt ind.

Mange glade, men fortvivlede hilsner,

fra Lea

Det er meget normalt har jeg fået læst mig til

Jeg grad både af glæde og lykke og kunne slet ikke finde hoved og hale i tingene og begyndte også at tænke på om alt kunne lade sig gøre 

Det skal nok vende for dig 

Kæmpe stort tillykke med det 

Ja, jeg fandt så ud af her til morgen, at jeg er gravid.

Min kæreste kommer først hjem fra arbejde om mange timer, så sidder bare mutters alene og er helt rundt på gulvet.

Altså, vi har haft prøvet at blive gravide sådan on/of i et lille år. Vi har været sammen 2 år, jeg er lige fyldt 20, og er lige blevet student.

Mit spørgsmål er så;

Reagerede i også mere tvivlsomt end i troede? Altså, jeg er endelig blevet gravid, men da jeg så testen blev det så virkeligt at jeg bare gav mig til at tude og overveje hvordan det hele nu skulle komme til at hænge sammen.

Jeg må lige høre- er der nogen af jer som har fået et barn, og efterfølgende har kunnet tage en videreuddannelse? Kan det overhovedet lade sig gøre? Jeg vil så gerne på bioanalytikeruddannelsen, har endda søgt ind.

Mange glade, men fortvivlede hilsner,

fra Lea

Nu var min egen reaktion ikke lige sådan. Men er helt normalt, at man som gravid kan reagere sådan, både tidligt og sent i graviditeten, ja endda også efter fødslen. Kender flere som har haft det sådan.

Så det er helt normalt, og ikke noget du skal have det dårligt over, eller gå i panik over. Selv om det er planlagt er det naturligt at blive overvældet, for hvad ved man i grunden om at blive mor, inden man er det? 

Du kan sagtens tage en uddannelse mens du har børn. Jeg skal gøre det, og kender mange som gør det. At være studerende mens man har små er skønt, for du er meget mere fleksibel, end når du er i arbejde. 

Min reaktion var lignende din. Jeg var så glad, kunne slet ikke forstå det Men pludselig fyldtes mit hoved med bekymringer og frygt.. Hvordan skulle det gå. Kunne jeg finde ud af at være mor. Hvad med økonomi. Hvordan vil vores forhold blive.. Alle mulige tanker kørte rundt i hovedet på mig. Jeg var lykkelig - men med en hulens masse bekymringer! 

I dag er jeg stadig lykkelig, og er slet ikke bekymret på samme måde.

Tillykke med graviditeten!

Min reaktion var lignende din. Jeg var så glad, kunne slet ikke forstå det Men pludselig fyldtes mit hoved med bekymringer og frygt.. Hvordan skulle det gå. Kunne jeg finde ud af at være mor. Hvad med økonomi. Hvordan vil vores forhold blive.. Alle mulige tanker kørte rundt i hovedet på mig. Jeg var lykkelig - men med en hulens masse bekymringer! 

I dag er jeg stadig lykkelig, og er slet ikke bekymret på samme måde.

Tillykke med graviditeten!