Hejsa.
Min dreng bliver to år på torsdag og er kommet i junior seng. De første tre uger gik rigtig fint med at putte ham, og han lagde sig til at sove med det samme.
Men den tid er bestemt ovre.....
I dagplejen sover han gerne 3 timer til middag - det har vi nu valgt at skære ned til 1½ time. Han kommer i seng kl. 20, hvor han er rigtig træt. Men alligevel lægger han sig først til at sove mellem kl. 22-23, hvilket er alt for sent, eftersom vi står op kl. 5.30 hver dag. Han står op med det samme jeg har puttet ham. Synes jeg har forsøgt alt; stille musik, en lille natlampe, ingen samtale når han bliver lagt ind igen, ingen øjenkontakt og ingen nussen omkring ham. Når han bliver lagt i seng om aftenen, er det de samme putte-ritualer.
Han er nu begyndt at vågne hver nat omkring kl. 1, og så er kampen i gang igen, med at få ham til at sove...
Hvor meget sover jeres børn, på 2 år?
Og har I nogle gode råd til, hvad jeg kan gøre for at få ham til at sove tidligere, og hvad gør jeg med natte-roderiet?
Anmeld