Mettemus skriver:
Jeg er selv så småt ved at overveje det samme. I de papirer jeg har fra sp foreslås frugtmos eller frugt i stykker til at gnave i.
Jeg har også tænkt på noget a38 eller sådan noget med noget frugt i, men hvornår er det nu de må begynde på mælkeprodukter?
Det må de fra 6 måneder, så stop du bare sådan noget i lille Laurits, hvis han vil have det!
Jeg er selv lige begyndt på måltid nr. 3 imorges, men havregrød var ikke det store hit.
Nu har jeg købt noget øllebrød, så skal det prøves imorgen. Det fik de to store - de var nemlig heller ikke vilde med havregrød.
Jeg kan mærke på Ida, at hun er ved at være sulten efter mere, så jeg tror ikke, der går ret mange dage, før jeg introducerer et måltid mere.
Lige nu får hun disse måltider:
Når hun vågner ved 7-tiden ammer jeg hende. Inden formiddagsluren ved 9-tiden skal hun have øllebrød/havregrød.
Når hun vågner igen efter ca. 1-1½ time ammer jeg hende, og til frokost får hun hirsegrød, risgrød e. lign.
Så bliver hun lagt ud for at sove middagslur og igen ammer jeg hende, når hun vågner efter ca. 1½ time. Til aftensmad ved 17.30-tiden har hun indtil nu fået risgrød med grøntsagsblanding, da hun jo kastede op af kartoffelmos, de to gange jeg prøvede for et par uger siden. Her til aften prøvede jeg igen. Denne gang med gulerod og ærter og sørme om damen ikke åd det!
Så nu er moderen glad, for så er bekymringerne væk mht. om hun mon aldrig ville få lært at spise kartofler!
Jeg kan mærke, at det ikke helt er nok, for jeg synes, jeg ammer hende meget ind imellem, så når vi lige har styr på øllebrøden/havregrøden, tror jeg vi skal i gang med noget eftermiddagsmad. Det er også som om, at der ikke er så meget mælk længere - jeg er i hvert fald aldrig så spændt længere, som jeg var i starten.
Det er jo nok naturligt nok, nu når måltiderne efterhånden bliver erstattet med grød osv. Men så længe hun gider sutte, bliver jeg ved, for der kommer i hvert fald mælk ud, så jeg er da ikke løbet helt tør endnu!
Jeg har bare tænkt mig at prøve mig frem, så hun får smagt noget forskelligt. På den seddel jeg har, står der, at man mellem 6 og 8 måneder kan give syrnede sødmælksprodukter (yoghurt, A38, Cultura eller tykmælk) evt. med revet rugbrød eller frugtmos. Sidst i perioden kan man give brød eller en bolle til at gnave af.
SHIT om 2 måneder kan Ida sidde og gnave i en bolle!!!
Hun er er da stadig lige blevet født!


Håber det hjalp lidt på inspirationen.
Ps. Sorry men jeg KAN altså ikke finde ud af det med korte svar!