Ved ikke hvad jeg skal med min uddannelse

Ja, så sidder man her og tænker, nu da det er den klassiske tid hvor folk får breve fra deres uddannelse.. At hvad skal man egentlig med sin egen? Jeg er anonym af flere årsager, men det er helt ok hvis i kan regne ud hvem jeg er, ud fra det jeg skriver. Bare i venligst ikke nævner mit navn eller brugernavn her i debatten

Jeg læser psykologi, og jeg elsker det som sådan. Synes det er enormt spændende, brugbart og sigende, og så er jeg stolt over overhovedet at være kommet ind på studiet og derudover klarer mig helt til topkarakter.

Problemet er bare, at jeg ikke ANER hvad jeg skal bruge min uddannelse til! Jeg synes studiet er fantastisk, men er blank over hvad det skal ende ud med. For jeg vil ikke være klassisk psykolog. Jeg kan godt lide at sidde og være en støtte og rådgive mennesker, men jeg har ikke lyst til at bruge hver dag på andres problemer, sådan groft sagt. Jeg er meget følsom og er bange for at tage folks problemer til mig.

Der er mange ting, som man kan med uddannelsen, men ikke så meget hvor jeg tænker: SÅ for satan! Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med evolutionspsykologi og har talt med min underviser i faget, men han siger, at det ikke er sådan et område man bare lige specialiserer sig i.

Og hvad fanden skal jeg så? Faktisk kunne jeg vildt godt tænke mig at være jordemoder eller sådan noget, hvilket er HELT ovre i den anden boldgade Men jeg synes bare nogen gange min uddannelse er meget teoretisk. Der er ikke noget praktisk, det er bare læsning, læsning, læsning og jeg mangler nogen gange noget konkret...

Nå, det var bare en masse tanker. Hvad tænker i? Har god tid til at finde ud af det i, føler mig bare lidt blank

Du er jo stadig ung (siger jeg med bitterhed.. haha, nej..).

Psykologistudiet er jo en lang selvudvikling/terapi. Det er bestemt ikke spild af tid - i hvert fald. Efter din bachelor kunne du måske se på et andet studie. JM fx? Når du har født og haft barsel, ser du måske på helt nye muligheder?

Intet er for sent og intet er tabt.

Det er da megasejt at læse psykologi

KaMa skriver:

Du er jo stadig ung (siger jeg med bitterhed.. haha, nej..).

Psykologistudiet er jo en lang selvudvikling/terapi. Det er bestemt ikke spild af tid - i hvert fald. Efter din bachelor kunne du måske se på et andet studie. JM fx? Når du har født og haft barsel, ser du måske på helt nye muligheder?

Intet er for sent og intet er tabt.

Det er da megasejt at læse psykologi

Jep, ung og frisk! Men dog med begrænsede SU-klip. Jeg vil heller ikke være evighedsstuderende, vil gerne ud i arbejdslivet. Men psykologi er generelt sådan et studie, hvor man bare SLET ikke er færdig, når man er færdig. Tonsvis af efteruddannelse Har også et par gange tænkt på at undervise i det, fx i gym. Men så skal man have et sidefag, og der er ikke andre, der interesserer mig

Men føler i hvert fald også, at jeg lærer SUPER meget om mig selv, andre og verden i al almindelighed. Ekstremt spændende Og jeg skal gerne indrømme, at jeg synes det er lidt sejt at læse noget, som er sådan lidt prestigefyldt - Håber ikke det lyder snobbet

Jeg læste for et par år siden sammen med en psykologistuderende.

Hun hørte egentlig ikke under min studieretning, men havde fået særligt lov til at læse hos os, fordi hun på den måde kunne deltage i et af de forksningsprojekter vi var i gang med. Vi udviklede PDA software til unge teenagere med Autisme, og i den forbindelse er det jo drøn nødvendigt at have psykologer med i udviklingsprocessen fordi det er så unik en brugergruppe vi designer til. I praksis betød det at hun bidrog til designprocessen og samtidig var med i evalueringen af brugergruppen. Hun blev sådan en slags bindeled imellem brugerne og udviklerne fordi hun havde en særlig indsigt i kraft af hendes faglige baggrund.

Var det måske en retning der kunne være interessant for dig? Altså tværfagligt forskningsarbejde?

Thalia skriver:

Jeg læste for et par år siden sammen med en psykologistuderende.

Hun hørte egentlig ikke under min studieretning, men havde fået særligt lov til at læse hos os, fordi hun på den måde kunne deltage i et af de forksningsprojekter vi var i gang med. Vi udviklede PDA software til unge teenagere med Autisme, og i den forbindelse er det jo drøn nødvendigt at have psykologer med i udviklingsprocessen fordi det er så unik en brugergruppe vi designer til. I praksis betød det at hun bidrog til designprocessen og samtidig var med i evalueringen af brugergruppen. Hun blev sådan en slags bindeled imellem brugerne og udviklerne fordi hun havde en særlig indsigt i kraft af hendes faglige baggrund.

Var det måske en retning der kunne være interessant for dig? Altså tværfagligt forskningsarbejde?

Det lyder spændende! Jeg har generelt tænkt på, at jeg nok skal ud i noget forskning, fordi det at være klassisk psykolog/terapeut faktisk ikke siger mig så forfærdelig meget på nuværende tidspunkt. Jeg synes bare, at det er meget svært at finde ud af hvordan. Der er ikke meget hjælp at hente til hvordan man gør hvad på mit studie, man er temmelig meget overladt til sig selv. Jeg skal nok prøve at have en snak med studievejledningen, hvis de har noget fornuftigt at sige..

I mit tidligere job havde vi også projektsansatte psykologer i forbindelse med at lave et videncenter om anbragte børn. Man kan meget med den uddannelse. Om ikke andet så lærer du værktøjer, som kan åbne mange døre, hvis du vælger en anden vej :-)

KaMa skriver:

I mit tidligere job havde vi også projektsansatte psykologer i forbindelse med at lave et videncenter om anbragte børn. Man kan meget med den uddannelse. Om ikke andet så lærer du værktøjer, som kan åbne mange døre, hvis du vælger en anden vej :-)

Helt sikkert! Så det er jo meget bredt. Måske er det i virkeligheden dét, der er problemet, for hvilken vej skal man så lige gå. Omvendt har jeg jo kun haft 2 semestre, så jeg har jo masser af tid til at finde ud af, hvad der virkelig tiltaler mig. Gad bare godt have et mål nu