Hey hey
Tak Tina.
Ja, hvordan går det! Det går faktisk fint med det meste, men vi har haft meget travlt på det sidste, idet T er gået i gang med en master oveni jobbet. Desuden er der et punkt som har drænet os for energi og kostet mange, mange tanker, bekymringer og også et par tårer, da K på 5 siden efterårsferien har haft det skidt psykisk. Pludselig eksploderede det med tvangshandlinger og tvangstanker i forbindelse med, at han rykkede en stue "op" i børnehaven. Han har og har haft det rigtig dårligt. Nu venter vi på en psykologisk udredning hos børnepsykologen i PPR-regi, og mens vi venter, går K hos en privat børnepsykolog. Det går fremad, og de forskellige OCD-træk er blevet færre og "lettere", men han har det ikke godt. Det er vist det, der har taget meget af min tid på det sidste.
Heldigvis har vi andre 4 det godt, og jeg er så lykkelig for, at T og jeg har et gammelt, bundsolidt forhold, hvor vi vil hinanden og familien, for det har bare været en kæmpe hjælp.
Jeg læser i øvrigt ofte med herinde stadig - Det er bare det der med at få skrevet, der kniber
Knus til jer alle, og tak for din tanke på mig, Tina
Anmeld