Slank i det nye år...
100% sikker metode for at komme i form. Nu gælder
SB-metoden (Småbørnsmetoden)
Har du prøvet alle metoder uden resultat, prøv dette:
Det er kendt at toårige i de aller fleste tilfælde er slanke.
I samarbejde med børnelæger, radiologer, ernæringeksperter og udslidte
forældre er denne ufejbarlige diæt forsket frem:
Morgenmad: Et kogt æg, en skive brød med syltetøj. Spis to
små bidder af ægget og smør resten ud på gulvet. Ta en bid af
brødskiven og smør derefter syltetøjet godt ind i ansigt og tøj.
Frokost: Fire farvestifter (valgfri farve), en håndfuld kvaset kartoffelmos
og tre mundfulde af et glas mælk (hæld resten på gulvet).
Eftermiddag: En kiks, to mønter. Noget skidt du finder under sofaen.
Aften: Lav en ostemad som du smider på gulvet.
Drik 4 mundfulde fra badevandet.
Diæten gøres mere effektiv med god tilrettelagt motion.
For eksempel:* Læg dig på gulvet i supermarkedet, og vrid kroppen rundt mens du skriger af al kraft for at øge lungekapaciteten
Når vagten smider dig ud af butikken gør du voldsom modstand.
* Spring over alt. Hop indimellem. Fald også regelmæssigt, da man styrker musklerne ved at rejse sig op igen. Husk at styrke lungerne (skrig hver gang du falder)
* Få en til at hjælpe dig med påklædning. Gør modstand af alle kræfter.
God fornøjelse.....