enlig mor til to + gravid?

jeg står i denne uheldige situartion at mig og mine børns far gik fra hinanden i april mdr, og jeg har nu fundet ud af at jeg er gravid igen - og det kan KUN være en gravidtet sammen med ham, jeg har fortalt ham at jeg endnu engang er gravid hvilken han ikke blev så lykkelig for.
- men jeg er jo for langt henne til at få det fjernet, og jeg har virkelig svært ved at acceptere det, og glæder mig overhoved IKKE til at der kommer en baby mere - har fået afvide at det højestsandsynlig er en lille dreng
jeg har ikke snakket med nogen overhoved ud over børnenes far, ved simpelthen ikke hvad jeg skal sige. vi habde en meget svær og hård skilmisse, med vold, stoffer, alkohold, utroskab osv osv.

piger, har i nogen råd til hvad jeg skal gøre?

- slet ingen?

Hvis jeg var dig ville jeg bortadoptere det barn til nogen der kæmper for barnløshed.. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal råde dig til.. Udfra din tekst at dømme så virker barnet slet ikke ønsket,men det kan det blive,enten af dig,eller en anden familie..

Sikke en skodsituation .. Hvorfor har du ikke fundet ud af det noget før? 

mit bedste råd til dig, er at tage tingene som de kommer.

 

jeg ved godt, det er nemmere sagt end gjort, men nogengange har vi bare ikke selv kontrol over tingene. Du kan selvfølgelig vælge at bortadoptere din baby når den kommer, men det tror jeg ikke du ville vælge. Og når du har gjort det op med dig selv, er der i virkeligheden ikke så meget andet du kan gøre.

 

Du klarer hverdagen med to børn, - på en eller anden måde skal du såmænd nok også nok klare den med tre børn. Tingene bliver sværere ja, men det forunderlige ved at være menneske, ved at være mor, er at man klarer det man skal, for det skal man bare.

 

SÅ i stedet for at bruge din energi på at være ked og det og bekymret/fortvivlet over din situation, syntes jeg du skulle glæde dig over det, og så se at gøre det så godt du kan for alle tre dejlige unger, som snart er dine...

 

kærlige kram

 

charlotte

årh for ondt i maven på den lille babys vegne.. tænk at skulle til verden og være så uønsket..

Håber virkelig du finde ro i maven og affinder dig med situationen, og måske når at glæde dig bare lidt inden den lille kommer..

Kram til dig og til det lille uskyldige menneske i din mave

Hej

Jeg synes altså overhovedet ikke det virker som om du er der hvor barnet skal bortadorteres. Det tror jeg slet ikke du ønsker!
Derimod vil jeg blot sige til dig at jeg tror at når vænner dig til tanken bliver du lykkelig for det lille barn du nu venter og kommer til at elske det barnet på lige fod med de andre to.

Der er ikke så meget at gøre end at begynde at se det positive i din situation, selvom du nu synes det kan være svært.

Jeg tænker at du skal få dig en snak med jordemoder omkring din situation, du kan evt blive tilknyttet en psykolog gratis, det kan man i hvertfald i min kommune under graviditeten   Det er rigtig ærgelig du har det sådan lige nu, men det kan jo heldigvis ændre sig. Jeg synes folk er lidt hårde og hurtige omkring det med at give sit barn væk. Så kender jeg dælme mange der burde give sit barn væk indenfor de første 2 måneder. Alle kan stå i en svær situation der ikke kan overskues og specielt med det du fortæller omkring din mand og dig. 

 

Håber du får det bedre