Eksperthjælp: smerter i kroppen

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.666 visninger
0 svar
0 synes godt om
23. juli 2011

Tine Sofia Marcussen

"smerter i kroppen"

Hej jeg vil høre om du jan fortælle mig hva det er der gør så ondt jeg har vildt ondt i hofterne lænden og ned i baller og ben ned til knæene mest i venstre ben kan føles som kraftigt vokseværk har så ondt at jeg næsten ikk kan gå eller sidde eller ligge jeg har en lille søn på snart 7 mdr som jeg bærer en del på jeg alene så er ikke aflastet i løbet af dagen



Tines svar

Kære du.

Jeg er ret sikker på at det er din ischiasnerve der er synderen. Og sikkert også den muskel vi kalder mørdbraden. Ischiasnerven kommer fra ryggen og går hele vejen ned til foden. Den er tyk som en tommelfinger så bliver den irriteret og klemt vil den lave ballade. Også i den grad!  Du må i gang med at lave udspændingsøvelser for balderne og hofterne.

Udspænd/afspænd balden:

  • Læg dig på gulvet på ryggen med bøjede ben, fødderne i gulvet. Læg højre ankel op på venstre lår så højre knæ peger ud til siden. Træk så ventre ben op over maven. Her vil du mærke et stræk i venstre balde. Hold strækket mindst ½ minut. Lav den også til den modsatte side.
  • Sæt dig på gulvet med benene strakt lige frem. Bøj så det højre knæ og sæt højre fod ud på venstre side af venstre knæ. træk det bøjede knæ godt ind til kroppen med venstre arm og drej overkroppen mod højre side. Hold ryggen rank hele tiden.
  • Du kan afspænde balden ved at tage en tennisbold og masserer ind i balden mens du stå op ad en væg

Udspænding for hoften:

  • Knæl ned på det ene knæ og den anden fod sætter du langt frem. Pres så frem fra balden på det bageste ben. Hold strækket ½ minut og lav også øvelsen til modsatte side.

Du skal være opmærksom på at når du bærer din søn vil du skubbe bækkenet ind under dig og på den måde holder du skaden ved lige. Det kan være en rigtig god idé at bære ham i en slynge i stedet. Der vil din kropsholdning ikke blive påvirket så voldsomt.

Nu er det en akupunktør du spørger, så jeg vil da sige at der er effektive akupunkturpunkter til at behandle det.

Venlig hilsen, Tine

 

 



Akupunktur bruges verden over når et par gerne vil have børn. Men også i graviditeten til fx at dæmpe kvalme, i forbindelse med bækkenløsning, til at fremme veer eller til at vende et foster. Akupunktur er særdeles effektivt til børn med eksem, kolik osv. Tine arbejder også med andre patienter end kommende forældre i hendes klinik der ligger i Nordsjælland.

Se Tines hjemmeside: Klinik-lyspunkt.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.