Jeg føler mig generelt ked af det helt inde hele tiden...

.. også selvom jeg har en god mand og en vidunderlig søn, men nogen dage tænker jeg bare at gid jeg ikke havde nogen af delene og boede selv... jeg føler mig aldrig rigtig rigtig glad...  

Det er svært at beskrive, det er bare den følelse jeg har indeni og det gør mig ked af det..

Hvad indebærer en depression?

Det du beskriver der

Jeg synes du skal få en tid hos din læge. Måske har du fået en fødselsdepression?

Nessie skriver:

Det du beskriver der

Jeg synes du skal få en tid hos din læge. Måske har du fået en fødselsdepression?

Kan en fødselsdepression godt komme snigende næsten 2 år efter ens barn er født?

Har ikke rigtig haft kontakt til sundhedsplejersken siden sønnike fik sit sidste checkup af hende.

Har heldigvis en rigtig rar læge, som er god at snakke med og han sørgede også for at jeg kunne komme til psykolog tidligere af en anden årsag og istedet for 10 fik jeg 11 gange. Men føler ikke det har været nok, kan mærke jeg er fyldt op indeni og ikke ved hvor jeg skal gøre af det - og istedet for at få det væk på en ordentligt måde går det ud over min mand og min søn, når jeg åbner munden og jeg kan ikke styre det.. selvom det måske ikke var første tanke, så kommer det bare helt forkert ud.. især til min mand. Men kan mærke jeg mister hurtigt tålmodigheden og føler mig udfordret og det er bare ikke til at leve med for nogen af os. Måske derfor jeg hellere vil være selv for så sårer jeg ikke nogen...

Anonym skriver:

Kan en fødselsdepression godt komme snigende næsten 2 år efter ens barn er født?

Har ikke rigtig haft kontakt til sundhedsplejersken siden sønnike fik sit sidste checkup af hende.

Har heldigvis en rigtig rar læge, som er god at snakke med og han sørgede også for at jeg kunne komme til psykolog tidligere af en anden årsag og istedet for 10 fik jeg 11 gange. Men føler ikke det har været nok, kan mærke jeg er fyldt op indeni og ikke ved hvor jeg skal gøre af det - og istedet for at få det væk på en ordentligt måde går det ud over min mand og min søn, når jeg åbner munden og jeg kan ikke styre det.. selvom det måske ikke var første tanke, så kommer det bare helt forkert ud.. især til min mand. Men kan mærke jeg mister hurtigt tålmodigheden og føler mig udfordret og det er bare ikke til at leve med for nogen af os. Måske derfor jeg hellere vil være selv for så sårer jeg ikke nogen...

 

Måske ikke lige en fødselsdepression så.

Men din læge lyder fornuftig, så synes da helt klart du skal tale med ham igen, og evt. få noget medicin, så du kan komme lidt ovenpå igen.

Det er jo synd for din lille familie, at mor ikke er glad.

Håber du snart får det bedre