Det er flere år siden, vi har været på ferie uden forældre og søskende, men i år vil vi gerne afsted alene - bare vores egen lille familie på 5 :o) Vores søn vil være knap 4 timer sommer og vores tvillingepiger når lige at blive et år. Og jeg glæder mig rigtig meget.
Vi havde forestillet os et sommerhus et eller andet sted - bor i Nordjylland, så nok helst i Jylland, men det er ikke så vigtigt.
Og nu kommer alle spørgsmålene så:
Hvor søger man efter et sommerhus? Jeg har kigget en smule på nettet, men synes det er en jungle. Og kan det passe, at prisniveauet er omkring 4-5000? Det virker godt nok dyrt. Jeg har kun kigget på Djursland og Fanø, så måske er der billigere alternativer. Vi kræver ikke så meget - vil bare helst være tæt på vand og indkøb dvs. under 1 km.
Håber at høre fra nogen med lidt erfaring :o) I må også gerne komme med idéer til steder eller alternativer. Det vigtigste er bare, at vi kan komme hjemmefra og være sammen.
Knus Line
Anmeld