Må indrømme, at jeg var lidt nervøs, for har hørt mange historier efterhånden om, at folk ikke er blevet ret godt behandlet ved scanningen..
Vi blev mødt af en rigtig sød sygeplejerske, som startede med at sige, at hun lige skulle tjekke de ting hun nu skulle, men at hun nok skulle fortælle os løbende hvad det var hun lavede. Og det gjorde hun. Vi var med under det hele og havde ikke et eneste spørgsmål efterfølgende. Hun spurgte også med det samme om vi ville vide kønnet og da vi takkede ja tak (selvom vi har været til kønsscanning) gjorde hun meget ud af at finde ud af det.
S grinte meget af vores lille pige, som havde lagt sig i en halv baglæns saltomotale - jeg prøvede at hoppe og drikke vand, men hun flyttede ikke på sig. Det sidste kvarter kiggede S bare - så vi kunne se vores pige ordenligt. Men fordi hun lå som hun gjorde, kunne S ikke se hjertet fra den sidste vinkel hun manglede. S spurgte (hvilket overraskede mig meget) om vi havde tid til at vente mens S foretog en scanning på den næste i køen, for så kunne vi lige gå en tur og så ville S prøve at se, om hun kunne få den sidste vinkel med. Hun forsikrede os om, at der altså ikke var noget galt, men hun skulle se det for at kunne fuldføre scanningen. Og så kunne vi jo også prøve at få nogle rigtigt gode billeder af vores pige. Bettepigen havde heldigvis lagt sig "rigtigt" da vi kom derind igen, så scanningen blev fuldført.
Vores pige har det godt, hun vokser som hun skal og alting er som det skal være - og vi gik derfra med en rigtig god oplevelse og et smil på læberne =)
Anmeld
