Smilo skriver:
Hej damer!
Er der egentlig en speciel grund til at man gennemscanner baby mellem 18. uge og 20. uge? Rigshospitalet har nemlig aflyst min MD tid i uge 20+0 og givet mig en ny tid 2 uger efter.. Man kan vel se præcis det samme, ik?
Har man bare valgt at scanne mellem disse uger fordi man jo "skal" tilbyde det...?
Ha en dejlig dag!
Puha - jeg ville ikke vente til uge 22 med MD-scanningen. Årsagen er, at såfremt det viser sig ved gennemscanningen, at jeres barn er alvorligt sygt eller misdannet, så er du meget langt henne i forhold til at afbryde graviditeten.
Vi gennemgår netop nu helvede herhjemme efter at MD-scanningen den 1. juli desværre viste at vores barn var alvorligt sygt. Vi blev sendt til flere scanninger og der blev foretaget fostervandsprøver. Disse viste desværre det samme, og det blev derfor besluttet at graviditeten skulle afbrydes. (Jeg var i uge 20 da jeg kom til MD-scanningen) Når graviditeten ønskes afbrudt efter uge 14 skal man søge abortrådet om tilladelse (det tager sygehuset sig af) og efter uge 22 er det meget meget svært at få tilladelse. (Uge 22 er en grænse vi har i Danmark)
Min graviditet blev afbrudt og fødslen sat i gang i søndags, 10 dage efter MD-scanningen, og jeg var derfor knap 21 fulde uger henne.
Derfor; selvom jeres lille baby helt sikkert er sund og rask, så ER der en lægelig grund til at man tilbyder MD-scanningerne, nemlig at man kan se misdannelser mv. som ikke kan ses ved NF-scanningen. OG dette er jo intet værd, såfremt man ikke kan "reagere" i forhold til det en MD-scanning eventuelt måtte vise....
Mvh. Line
Anmeld