Eksperthjælp: Urolig nattesøvn

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

19.758 visninger
3 svar
0 synes godt om
14. juli 2011

Kari Skovmand

"Urolig nattesøvn"

Hej Kari,

Min datter på 4 måneder har problemer med at falde i søvn og at blive ved med at sove. Sådan har hun været, siden hun var helt spæd.

Hun har været til lægen, og hun fejler ikke noget. Hun er også som regel en glad, livlig og nysgerrig pige.

Men, når hun skal sove, går det galt. Hun kan ikke slappe af men kører i stedet sig selv mere og mere op, og til sidst begynder hun at græde. Jeg prøver selvfølgelig på at undgå dette ved at få hende til at falde i søvn, før hun bliver for overtræt, men ligeså snart hun skal til at sove, begynder hun at skrige.

Hendes krop virker meget anspændt, og i søvne ligger hun og vrider sig. Hun vågner nemt ved enhver lyd eller bevægelse, selvom hun ikke er udsovet.

Sådan er det hver eneste gang, hun skal sove, hver eneste dag. Er der en årsag til, at en baby skal have SÅ svært ved at sove?

 



Karis svar

Der er flere hyppige årsager til dårlig nattesøvn hos de helt små:

1) Mellemøre betændelse / væske på mellemøret

2) Refluks

3) Luftvejsproblemer

4) Problemer i ryggen eller nakkens led

5) Komælks allergi

I tillæg til dårlig nattesøvn er der andre symptomer der er karakteristiske for hver af punkterne 1-5, men det er meget omfattende hvis jeg skal gå i detaljer med dem alle, og du skriver jo, at jeres datter trods manglende søvn virker veltilpas og i god trivsel.

Punkt 1-3 burde være udelukkede, når I har været hos lægen. Lægen har sikkert både kigget i ørerne og lyttet på lungerne. Refluks er betegnelsen for en tendens til tilbageløb fra mavesæk til spiserør, fordi lukkemusklen er for slap. Det kan gøre ondt, lidt ligesom voksne kender fra det at have halsbrand, og tilbageløbet øges, når barnet ligger ned. Det kan være et forsøg værd at hæve hovedgærdet på sengen med en klods eller bog (3-4 cm).

Punkt 4 kan I få udelukket eller bekræftet ved at lade en kiropraktor undersøge jeres datter. Hold øje med én i lokal området, der har erfaring med at behandle babyer og børn.

Punkt 5 kan I ofte få en fornemmelse af, hvis I undlader komælk fuldstændig i 1 uge, og derefter indfører det i "fuld dosis" fra den ene dag til den anden. Hvis jeres datter endnu udelukkende lever af brystmælk skal du prøve at holde dig fra alle synlige komælks produkter i 1 uge; mælk, tykmælk, youghurt, smør, ost, is, osv. Får hun komælks baseret modermælks erstatning kan I forsøge med at skifte til et andet mærke, men her skal jeg bede jer rådføre jer med jeres sundhedsplejerske.

OG - sidst men ikke mindst - så kan det også blot handle om stædighed! Umiddelbart tror jeg dog ikke helt på det I jeres situation, hvis hun har sovet uroligt helt fra start, men det kan ikke udelukkes. I så flad kan det handle om, at jeres datter simpelthen skal "lære" at falde i søvn, og at sove igennem. Her kan jeg varmt anbefale en bog, der hedder "Godnat og sov godt" af forfatterne Eduard Estivill og Sylvia de Béjar. Den kan formodentlig lånes på biblioteket, ellers kan den købes på nettet for et mindre beløb.

Held og lykke med det hele!

Venlig hilsen Kari 



Kari tilbyder grundig undersøgelse, kiropraktisk behandling og vejledning af ovennævnte problemer. Hun har klinik i Kolding, men har et godt kendskab til andre børnekiropraktorer rundt om i landet, og kan derfor henvise til en kiropraktor tæt på dig.

Se Karis hjemmeside: FlicFlac.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

15. juli 2011

JeNoVa

Mange tak for dit svar!

Jeg skal lige sige, at det ikke kun er nattesøvnen, der er urolig. Det er hver gang, hun skal sove, og derved også de kortere lure om dagen. Hvis jeg ikke 'tvinger' hende til at sove, kan hun holde sig vågen hele dagen, hvilken resulterer i, at hun bliver bundulykkelig.

Jeg har bestilt tid hos en kiropraktor. Så må vi se, om det hjælper.

Anmeld

16. juli 2011

Kari

Profilbillede for Kari

Håber det bliver en succes oplevelse for jer.

Del det endelig med os herinde, når I har fået nogle behandlinger, jeg er selvfølgelig spændt på at høre hvordan det går!

Anmeld

16. juli 2011

Tulle28

Superdansker skriver:

Mange tak for dit svar!

Jeg skal lige sige, at det ikke kun er nattesøvnen, der er urolig. Det er hver gang, hun skal sove, og derved også de kortere lure om dagen. Hvis jeg ikke 'tvinger' hende til at sove, kan hun holde sig vågen hele dagen, hvilken resulterer i, at hun bliver bundulykkelig.

Jeg har bestilt tid hos en kiropraktor. Så må vi se, om det hjælper.



Hej:-)Jeg vil bare lige sige, at hvis din læge ikke har et specielt instrument til at måle trykket i ørerne med, så kan du ikke være sikker på, det ikke er det der er i vejen. Jeg taler desværre af erfaring:-(Man behøver ikke en henvisning for at komme til en ørelæge, man kan ringe direkte og bestille tid. Oftest vil de gerne se om ikke børnene vokser sig fra det (altså væske i mellemøret) og så er det en god ide at komme igang med forløbet så hurtigt som muligt. Min datter begyndte at sove dårligt omkring 5 mdrs. alderen, men egen læge kunne ikke se noget i ørerne. En måned senere tog vi til en ørelæge, som med det samme konstanterede væske i mellemøret og hun fik lagt dræn da hun var 10 mdr. Held og lykke med det:-)

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.