Gravid men rigtig ked af det

Jeg er i 6 uge. Vi har prøvet længe at få det her barn. Da jeg fik resultatet blev jeg lykkelig og rystede af glæde. Der er nu passeret nogle dage siden vi fik nyheden. Min mand kommer ikke med den interesse jeg havde forestillet mig han ville have haft da han var/er den mest skrukke af os. Han nævner det dårligt nok og har i dag haft 5½ timers overarbejde. Da han kom hjem spurgte han ikke indtil graviditeten eller til mig. Endnu værre blev det at mine tanker omkring at vente barn med en der allerede nu virker ligeglad har ændret min situationsfornemmelse. Jeg begyndte at græde ned i puden. Han sov så han opdagede ingenting. Jeg vil ikke være alene om hverken graviditeten eller livet bagefter. Det hele virker så uoverskueligt og lysten til at få en abort er stor,men det er et ønskebarn. Hvordan kan jeg overhovedet tænke den slags? Hvorfor virker han ligeglad? Jeg kunne græde herfra og til i morgen! Hvad skal jeg stille op 

Du bliver nødt til at fortælle ham hvad du har brug for, ellers ved han det jo ikke. Jeg tror at mange mænd ikke rigtig kan forholde sig til det, før de rigtig kan se en mave, mærke barnet og kan stå med det i hånden. De er jo ikke gravide, så intet har ændret sig i deres verden.

 Tal med ham imorgen, han er sikkert lige så glad for det som dig.

stille tillykke med graviditeten..

det kan jo være din reaktion på det live kapitel i dit/jeres liv.. du er nervøs og måske lidt skræmt over at dit liv aldrig ville blive det samme igen - og måske har du pt brug for at virkelig ku mærke at din kæreste er ligeså glad for nyheden, måske bekræftelse på at i står sammen om det barn ..

Tro mig din kæreste er med 100 rigtig glad, med måske han os er nervøs og evt lidt skræmt.. det er jo en stor ting og en stor omvæltning at blive til 3 og en fantastisk oplevelse

sæt jer ned at snakke om det

p.s husk at dine humoner løber rundt og du derfor godt kan virke mere sårbar, og føle du står alene .. men din kæreste er ved din side, bare fortæl ham hvordan du har det, han ved jo ikke hvordan det er med en gravid kvinde

Anonym skriver:

Jeg er i 6 uge. Vi har prøvet længe at få det her barn. Da jeg fik resultatet blev jeg lykkelig og rystede af glæde. Der er nu passeret nogle dage siden vi fik nyheden. Min mand kommer ikke med den interesse jeg havde forestillet mig han ville have haft da han var/er den mest skrukke af os. Han nævner det dårligt nok og har i dag haft 5½ timers overarbejde. Da han kom hjem spurgte han ikke indtil graviditeten eller til mig. Endnu værre blev det at mine tanker omkring at vente barn med en der allerede nu virker ligeglad har ændret min situationsfornemmelse. Jeg begyndte at græde ned i puden. Han sov så han opdagede ingenting. Jeg vil ikke være alene om hverken graviditeten eller livet bagefter. Det hele virker så uoverskueligt og lysten til at få en abort er stor,men det er et ønskebarn. Hvordan kan jeg overhovedet tænke den slags? Hvorfor virker han ligeglad? Jeg kunne græde herfra og til i morgen! Hvad skal jeg stille op 

Årh stakkel da...

Tror de fleste mænd reagerer som intet er hændt det første stykke tid... Det gjorde min kæreste også og jeg blev også ked af det... Men husk nu på at mænd og kvinder oplever en graviditet forskelligt... Du er fyldt med hormoner og han er sikkert fyldt med tanker om hvordan han skal forsørge jeres fælles barn

Ro på og træk vejret.. Snak med ham om det, det er sikkert ikke så slemt som du forestiller dig...

Jeg synes altså din mand lyder fuldstændig normal...

Du er gravid og det er fedt, men der er jo ikke pokkers meget for ham at foretage sig lige nu. Man kan ikke se det på dig, i skal begge to lige fordøje nyheden og så skal der tids nok komme situationer hvor din mand kan være ved at boble over af lykke.

Du derimod er ved at gå til i hormonkuller. Din krop er ved at omstille sig til at udruge en lille baby, og for rigtigt mange resulterer det altså i følelser af usikkerhed omkring stort set alting.

Slå koldt vand i blodet, mind dig selv om at dine hormoner vil gære dig bindegal de næste 7 mdr, og stol på at din mand er glad og lykkelig for at skulle være far.

Hej med dig

Stort tillykke med din graviditet og den lille spir i maven.....

Jeg kan godt forstå at du bliver rigtig ked af det når din mand virker ligeglad med det hele, og ikke nævner noget omkring det....

Men jeg tror hans reaktion er meget normalt for kommende fædre. Han har måske kun set den positive test, og det er hvad han har at forholde sig til. Han mærker ikke kroppes forandringer, og får ikke som os kvinder følelserne med i det i samme sekund som testen viser positiv....

Kan godt følge dig, og jeg forstår godt det er rigtig frustrerende. Men jeg tror at du skal give ham tid, og forsøge ikke at lade alt gå op i graviditet og baby... Giv ham lidt ro og plads, husk han lige har fået afvide han skal være far, og nu skal han begynde et helt nyt liv... Det kan for mange mænd være rigtig overvældende, samt han som før skrevet ikke kan mærke alle de ting som nu sker i din krop....

Prøv at tal stille og roligt med ham om at du bliver ked af det når han virker ligeglad, men at du også godt forstår ham. Også bare vent og se, så snart han kan se barnet til nf scanning, begynde at mærke de små spark uden på din mave osv, så skal han nok vende og blive en super fantastisk kommende farmand....

Knus

Thalia skriver:

Jeg synes altså din mand lyder fuldstændig normal...

Du er gravid og det er fedt, men der er jo ikke pokkers meget for ham at foretage sig lige nu. Man kan ikke se det på dig, i skal begge to lige fordøje nyheden og så skal der tids nok komme situationer hvor din mand kan være ved at boble over af lykke.

Du derimod er ved at gå til i hormonkuller. Din krop er ved at omstille sig til at udruge en lille baby, og for rigtigt mange resulterer det altså i følelser af usikkerhed omkring stort set alting.

Slå koldt vand i blodet, mind dig selv om at dine hormoner vil gære dig bindegal de næste 7 mdr, og stol på at din mand er glad og lykkelig for at skulle være far.

Helt enig.

Anonym skriver:

Jeg er i 6 uge. Vi har prøvet længe at få det her barn. Da jeg fik resultatet blev jeg lykkelig og rystede af glæde. Der er nu passeret nogle dage siden vi fik nyheden. Min mand kommer ikke med den interesse jeg havde forestillet mig han ville have haft da han var/er den mest skrukke af os. Han nævner det dårligt nok og har i dag haft 5½ timers overarbejde. Da han kom hjem spurgte han ikke indtil graviditeten eller til mig. Endnu værre blev det at mine tanker omkring at vente barn med en der allerede nu virker ligeglad har ændret min situationsfornemmelse. Jeg begyndte at græde ned i puden. Han sov så han opdagede ingenting. Jeg vil ikke være alene om hverken graviditeten eller livet bagefter. Det hele virker så uoverskueligt og lysten til at få en abort er stor,men det er et ønskebarn. Hvordan kan jeg overhovedet tænke den slags? Hvorfor virker han ligeglad? Jeg kunne græde herfra og til i morgen! Hvad skal jeg stille op 

Søde ven..det er altså helt normalt at du har det sådan..du er så graviditetshormonella, at følelserne er totalt agurk.

Du er begravet i hormoner og levner ikke din stakkels mand for fem øre plads til at indeholde det han nu engang indeholder, fordi han er en mand.
Mænd flipper ikke ud over en graviditet (de færeste gør) det er os kvinder der gør det.
De kan ikke forholde sig det det, fordi tingene ikke sker i deres krop, og så går vi der og forventer, at det må de da bestemt gøre, og bliver hysteriske, fordi de ikke kan. Nej..det kan de ikke..for det er jo ikke dem, der har en baby i maven, som får flyttet rundt på alle hormonerne, så hvordan i alverden skal de stakkels mænd overhovedet forstå hvad de går ind til med en hormonhys kvinde??

Men det kommer..når han først kan se den begyndende bule på din mave, når han med hånden kan mærke baby sparke, når han ser jeres barn under scanning..så vil det langsomt snige sig ind på ham...men et skridt ad gangen søde ven.
For ham er verden som den plejer...og så må du uden hysteri og urimelige krav fortælle ham hvad du forventer af ham..for han er nu engang ikke tankelæser....du ligner jo bare dig selv.

Op med hovedet sveske...det skal nok komme alt sammen.

Kærligst
Sussie

Tillykke med den længe ventede graviditet.

Jeg er enig med nogle af de andre.

Din mand er normal - og det er du også

Cher up!

Moms

Sådan var bonden oxo , lige ind til uge 20 hvor jeg havde været indlagt og få lunge modner osv pga veer før tid , så vågnede han sg op LOL 

Næsten for meget , manden fes ud og købte pudsleplads og da han er handimand syntes han jo ikke dem man køber er gode nok , næææææ nej det er noget skrammel så han købte 2 reoler i club8 og en fed bord plade på HOLD FAST 3 m , hylder og jeg skal komme efter dig LOL 

For han havde tænkt på at jeg nu altid stod ved badeværelse bordet og lage tøj sammen , og det syntes han ik jeg skulle stå med baby der da det kun var 1½ m så nu kunne jeg jo stå der og så kunne baby ligge på pudsle pladsen og kigge på ....

Med alle vores er der kommet mere liv i bonden , når der kommer liv i vommen han kan mærke osv

Jeg var som dig med den første , men det sjove er at efterfølgende har jeg opdaget at han er den der har råbt det ud til alle og en hver omkring det , hvor jeg gik mere stille med dørene , nok fordi jeg i sær med de sidste 2 kunne råbe det på nettet