"hård mave"
Kære Lena,
Jeg er den heldige mor til en dejlig dreng på 3,5 år - han har været helt 100 % renlig siden han var 2 år og 4 måneder. For ca. 3 uger siden var der blod med i hans afføring, han græd en del da han skulle af med den og det slog mig at det da var et par dage siden han sidst havde været på wc. Jeg ringede til vagtlægen med det samme, som sagde at det nok bare var fordi afføringen var for stor til at komme ud og der dermed var kommet en lille rift - den godtog jeg fint, men blev nervøs, da blod i wc altid ser en del værre ud end det er!
Nu står jeg så med det problem, at min søn er panisk bange for at gå på wc og det er en timelang kamp for mig HVER aften. Jeg har prøvet ALT, være hård, true med at tage ting fra ham, være sød og forstående, ja ALT og intet hjælper. Han er så bange at det først kommer ud når han virkelig virkelig ikke kan holde det mere. Han siger at han kan mærke "den er stor" og at han er meget bange..
Jeg føler mig som en så skidt mor, når jeg hver aften skal sidde og vel vidende at min søn er bange, stadig skal forsøge at "presse" ham til at få afføringen ud...
Så mit spørgsmål er, hvad kan jeg give ham for at få virkelig virkelig gang i systemet - min søn er meget kræsen (har i hvert fald været det her på det sidste) og vil kun spise banan og agurk (af de sunde ting - resten må jeg så blende ind i det mad han gerne vil spise, da jeg vil have han får grønt) Jeg har taget mælk væk fra ham, da jeg har hørt at det kan give hård mave - han vil ike spise rosiner og jeg har virkelig ikke lyst til at han skal have medicin......
Er bare så fortabt fordi jeg ikke kan få min dreng til at spise de nødvendige fibre, der så gør at han med tiden vil "glemme" hvor meget blod der var og vil få et normalt forhold til det at gå på wc igen...
Håber du har et godt råd til mig, for føler virkelig at jeg ødelægger min lille dreng psykisk...
Kærlig hilsen
Stefanie
Lenas svar
Kære Stefanie
Tak for dit spørgsmål og undskyld det sene sva..
Jeg synes du skal prøve at give ham nogle gode tarmbakterier så hans tarmflora kan blive normal og derved en blødere afføring.
Probiotc panda 7 er et godt produkt og lavet til børn. Han skal have 1 tsk hver aften inden sengetid (følg anvisningen på bøtten)
Prøv det i 3 uger og se om det ikke hjælper
De bedste hilsner
Lena Bæk-Madsen
total-sundhed
Lena tilbyder lukkede mødregruppe arrangementer og fertilitetspakker i samarbejde med Jeannette, som er zoneterapeut i total-sundhed. Derudover tilbydes personlig træning, kostvejledning samt biopati.
Se Lenas hjemmeside: Total-sundhed.dk