Da mine veer startede op blev jeg meget overrasket over at det første der skete var smerter der trak om i ryggen (lænden). Først senere gik det over og blev til menstruationsagtige smerter. Jeg fandt til at begynde med lindring ved at ligge ned.
Hvis jeg kunne gøre det om igen og jeg troede at jeg havde begyndende veer ville jeg for en sikkerheds skyld få spist noget og så få sovet lidt hvis jeg kunne.
Men jeg oplevede faktisk flere gange at plukveerne var så stærke at jeg troede at fødslen var på vej, hvorefter de efter nogle timer holdt inde igen. Men når det først er de rigtige veer så er man ikke i tvivl. I alt fald ikke når de tager rigtig fat. Det er lidt som menstruationssmerter, men så alligevel ikke helt.
Der behøver ikke have været slimprop, tegnblødning eller sådan noget inden. 
Anmeld