Hvad sker der når man selv har for få gode ideer til gaveønsker,
og man er en heldig kartoffel, som vist alligevel er lidt forkælet?
- Så får man da det samme smykke BÅDE af sin mor og af sin mand 
I husker jo nok for en tid tilbage, for ikke alt for længe siden, da jeg lavede en handel, som alligevel ikke blev....
Det gav anledning til gode ideer hos to af mine nærmeste - men desværre bare den SAMME ide.
Så idag da jeg virkelig glad kom hjem og viste manden, hvad jeg havde fået af min mor (købt brugt) fordi jeg sluttede min uddannelse af med 12-tal. Så kunne jeg godt se på ham, at det ikke hujede ham meget.
Og så viste det sig, at manden har købt samme smykke (dog helt nyt), som skulle være en del af min 30-års fødselsdagsgave 
Men hans smykke var en størrelse mindre, end det min mor gav mig, og passede mig bedre i størrelsen. Så jeg har besluttet mig for, at beholde det. Og sælge det andet igen - hvilket min mor var meget forstående overfor!
Så nu får i budet først herinde, inden jeg spørger andre, og sætter det til salg.
Er der nogen af Jer herinde, der kunne have interesse i at købe dette "Pandora" armbånd (uden charms) 20 cm. - Prisen er kun det halve af nyprisen (500 kr) - Så altså 250 kr.?! 
Sætter lige et par billeder herind af det, så I kan se det....
Knus fra en rigtig forkælet én, som slet ikke vidste, hvilken grimasse der var passende
da jeg pludselig sad med et ens smykke på hver arm.
Manden er dog blevet bedt om, at pakke gaven ind igen, og lade være med at være ærgelig, alt imens jeg har sat min hjerne på "reset" og intet husker af det

Håber nogen af Jer kunne tænke Jer det i stedet, måske.
Ellers prøver jeg at sætte det til salg på trendsales, DBA, mv..