Kærestens mor er barnlig..

jep, min sviger mor er så møg barnlig man skulle tro det er løgn.. Tror hun er ret misundelig over han har en kæreste, selvom jeg ikke er den første kæreste han har, og hun siger hun kan lide mig. Så er hun simpthen så uretfærdig overfor min kæreste, som intet forkert gør.

Når hun ringer til ham, er det KUN brok.. Brok brok brok, der er intet han kan gøre rigtig. Og når vi besøger hende, er det kun brok. " hvorfor besøger i mig aldrig, hvorfor er det kun din mor, jeg vil også gerne have besøg af jer.. jeg vil også gerne opleve at være farmor og gider ikke være en sur farmor.. 

Han har 2 søskende, to lillesøskende, de er hendes guld og min kæreste er bare dum.. Hvis en af lillesøskende er sur, så er det hans skyld, hvis der er noget i stykker er det hans skyld, selvom han overhoevdet ikke har rørt ved det.. 

Hun er så barnlig så hun ringer og brokker sig, og så når min kæreste vil ringe til hende lægger hun på med det samme.. Så skriver han til hende, så svarer hun bare tilbage med en masse lort.. Hun er SÅ barnlig jeg kunne brække mig over det! 

Og jeg er SÅ træt af, at hun er SÅ ond ved min kæreste.. Det gør mig ondt, at se det gør ondt på ham, hvilket jeg ved det gør..

Så hvordan støtter jeg ham bedst mulig i denne situation??? 

Frk K. skriver:

jep, min sviger mor er så møg barnlig man skulle tro det er løgn.. Tror hun er ret misundelig over han har en kæreste, selvom jeg ikke er den første kæreste han har, og hun siger hun kan lide mig. Så er hun simpthen så uretfærdig overfor min kæreste, som intet forkert gør.

Når hun ringer til ham, er det KUN brok.. Brok brok brok, der er intet han kan gøre rigtig. Og når vi besøger hende, er det kun brok. " hvorfor besøger i mig aldrig, hvorfor er det kun din mor, jeg vil også gerne have besøg af jer.. jeg vil også gerne opleve at være farmor og gider ikke være en sur farmor.. 

Han har 2 søskende, to lillesøskende, de er hendes guld og min kæreste er bare dum.. Hvis en af lillesøskende er sur, så er det hans skyld, hvis der er noget i stykker er det hans skyld, selvom han overhoevdet ikke har rørt ved det.. 

Hun er så barnlig så hun ringer og brokker sig, og så når min kæreste vil ringe til hende lægger hun på med det samme.. Så skriver han til hende, så svarer hun bare tilbage med en masse lort.. Hun er SÅ barnlig jeg kunne brække mig over det! 

Og jeg er SÅ træt af, at hun er SÅ ond ved min kæreste.. Det gør mig ondt, at se det gør ondt på ham, hvilket jeg ved det gør..

Så hvordan støtter jeg ham bedst mulig i denne situation??? 

Du printer det ud du lige har skrevet her, og sender det i et brev

-Sigrid- skriver:

Du printer det ud du lige har skrevet her, og sender det i et brev

Til min svigermor??

bedste støtte er at lade ham vide det er ok han bliver ked og frustreret over det og lade ham kunne komme til dig hvis det bliver for meget uden at du også "bliver sur" på ham over det..

Sørg for at han føler at du støtter ham i at det er hans mor og han føler et behov for at have hende i hans liv selvom hun gør ham ked af det... Lad være med at diskutere med ham omkring hendes opførsel... støt ham og fortæl ham at du er enig i hvad han selv siger...

Kan kun sige at det lyder som min svigerfars fortælling ang. hans egen mor og vi er der bare for ham og støtter ham... vi bagtaler hende ikke heller ikke selvom vi har god grund til det foran ham.. vi snakker ham efter munden og håber han selv en dag indser det og siger fra... tror det dog ikke og slet ikke nu da hans far er død og hans mor sidder helt alene.. ingen af hendes andre 2 børn der bor 10 min fra hende gider besøge hende netop pga hun altid er negativ og kritisk med alt...

ved ikke hvor gammel hans mor er men synes at opleve at der er mange "ældre" mennesker der bare ender med at være sure og kritiske overfor alt... Vil så også sige at der findes også ældre mennesker der har det helt modsat og bare fortsat er super åbne og glade...

Wampires skriver:

bedste støtte er at lade ham vide det er ok han bliver ked og frustreret over det og lade ham kunne komme til dig hvis det bliver for meget uden at du også "bliver sur" på ham over det..

Sørg for at han føler at du støtter ham i at det er hans mor og han føler et behov for at have hende i hans liv selvom hun gør ham ked af det... Lad være med at diskutere med ham omkring hendes opførsel... støt ham og fortæl ham at du er enig i hvad han selv siger...

Kan kun sige at det lyder som min svigerfars fortælling ang. hans egen mor og vi er der bare for ham og støtter ham... vi bagtaler hende ikke heller ikke selvom vi har god grund til det foran ham.. vi snakker ham efter munden og håber han selv en dag indser det og siger fra... tror det dog ikke og slet ikke nu da hans far er død og hans mor sidder helt alene.. ingen af hendes andre 2 børn der bor 10 min fra hende gider besøge hende netop pga hun altid er negativ og kritisk med alt...

ved ikke hvor gammel hans mor er men synes at opleve at der er mange "ældre" mennesker der bare ender med at være sure og kritiske overfor alt... Vil så også sige at der findes også ældre mennesker der har det helt modsat og bare fortsat er super åbne og glade...

Tak for råd.. Det vil jeg gøre, kunne nemlig godt selv gå hen og blive helt hidsig.. Men ja, snakke efter munden og støtte..

Det værste af det hele er, at hun er i starten af 40 erne..

Frk K. skriver:

Tak for råd.. Det vil jeg gøre, kunne nemlig godt selv gå hen og blive helt hidsig.. Men ja, snakke efter munden og støtte..

Det værste af det hele er, at hun er i starten af 40 erne..

Ja det er jo ikke særlig gammel i den forstand jeg tænkte på...

Wampires skriver:

Ja det er jo ikke særlig gammel i den forstand jeg tænkte på...

Nej nemlig, ved hvad du tænker på.. Min farmor er nemlig sådan. Total træt af livet tror jeg, brok brok brok.. 

NJN skriver:

Til min svigermor??

Ja ;b