føler du dig udenfor?

Hej piger...

Sidder og tænker om der mon er nogen der har det ligesom mig..

Fx i dag var vi til 30 års, og det var så hyggeligt, men da vores dreng er ved at få en masse tænder på en gang og endte med bare at græde og ikke ku sove, måtte jeg jo så ta ham og køre hjem..

Det er jo selvf ham der er vigtigst, så at jeg skal køre hjem for han får det godt så er det dét jeg gør... Men føler bare jeg aaaaltid er den der blir hjemme eller køre tidligt! Nu er jeg jo os gravid så selvf giver det mest mening, og jeg under da os virkelig min mand at han bare skal hygge sig....

Men kender i det med at det er sku liiidt trist altid at gå glip af alt det sjove syns jeg? Så sidder man her i sofaen og kukkelurer i et stille hus, mens manden fester videre med de andre til fødselsdagen...

Tror jeg bare jeg egentlig ville ønske lidt at han engang i mellem bare havde lyst og VALGTE selv at tage med hjem sammen med mig og basse..

Nåh, bare lige lidt tanker herfra. Andre der føler sig lidt ''udenfor''?

Hej

Jeg tror, jeg ville føle ligesom dig.

Du formulerer dig meget hensynsfuldt og respektfuldt omkring din mand.

Og ja, det var vel netop bare det der skulle til - lidt "sympatistrejke" fra manden - ikke altid, for hvorfor skulle begge dog gå glip af alt det sjove - men bare en gang i mellem :-)

Måske skulle du lufte det for ham, lige så pænt og forsigtigt som du gør her. Uden at sige han burde eller skulle, bare at det ville være rart, hvis du ikke hver gang behøvede skulle tage hjem alene.

Fortsat god barsel og graviditet.

Moms

Kan kun sidde og nikke til det du skriver...

jeg laver det samme nr. tager hjem med vores piger også får manden lov at hygge sig.. så sidder man der og triller tommelfinger og venter.. jeg er også gravid. så tror bare man tænker nå når nu jeg ikke må så kan han da lige så godt.. men jeg har sagt noget til mi9n mand der tog det ganske pænt og er selv begyndt og tilbyde og tage med hjem.. troede ikke han havde forstået hvad jeg sagde.. ja prøv og sig det stille og roligt..

SnartMorTil2<3 skriver:

Hej piger...

Sidder og tænker om der mon er nogen der har det ligesom mig..

Fx i dag var vi til 30 års, og det var så hyggeligt, men da vores dreng er ved at få en masse tænder på en gang og endte med bare at græde og ikke ku sove, måtte jeg jo så ta ham og køre hjem..

Det er jo selvf ham der er vigtigst, så at jeg skal køre hjem for han får det godt så er det dét jeg gør... Men føler bare jeg aaaaltid er den der blir hjemme eller køre tidligt! Nu er jeg jo os gravid så selvf giver det mest mening, og jeg under da os virkelig min mand at han bare skal hygge sig....

Men kender i det med at det er sku liiidt trist altid at gå glip af alt det sjove syns jeg? Så sidder man her i sofaen og kukkelurer i et stille hus, mens manden fester videre med de andre til fødselsdagen...

Tror jeg bare jeg egentlig ville ønske lidt at han engang i mellem bare havde lyst og VALGTE selv at tage med hjem sammen med mig og basse..

Nåh, bare lige lidt tanker herfra. Andre der føler sig lidt ''udenfor''?

Jo det kan jeg godt forstå.

Mine x'er og også min nuværende har altid taget med hjem..det har de da helt selvfølgeligt gjort..ikke mere der.

Gad ikke leve sammen med en mand, der ikke havde den omsorg for mig og sit barn.

Ja, jeg ved jeg er benhård..men lige for lige..enten er man et par, og bakker hianden op eller også så er man ikke.
Det er så min mening om den sag.

Men ja..jeg ville da sparke til gemalen og bede ham om at lette rumpen og tage hjem med sit barn hveranden gang..rimelighed må der være til.

Kærligst
Sussie

Jeg forstår dig godt. Her tager vi altid hjem sammen og mindre ville ikke være ok. Vi er fælles om det!