Anonym skriver:
Jeg fik ikke min menstruation, som jeg skulle have haft for 3 uger siden. Jeg troede jo selvfølgelig at jeg var gravid, men tests har vist at det er jeg ikke. Senest testede jeg for 1 uge siden og den var helt klart negativ. Så jeg ved at jeg ikke kan være gravid.
Igår aftes begyndte jeg at få noget brunligt udflåd, når jeg tørrede mig, og det er stadig sådan idag. Jeg tænkte at så måtte min menstruation endelig være kommet, men nej den vil ikke gå igang. Samtidig mærker jeg sådan nogle stikkende jag i underlivet. Føles af og til, som at blive stukket med nåle i underlivet.
Min cyklus har altid være præcis og jeg har aldrig oplevet noget lignende før. Derfor ved jeg jo selvfølgelig ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det her.
Er der nogen der har prøvet noget lignende? Jeg er i starten af 30´erne, så jeg kan vel ikke allerede være gået i overgangsalderen? 
Du kan godt være gravid selvom urintests IKKE viser det.
Vi er faktisk en del kvinder, der ikke danner nok Hcg (graviditetshormon) så det kan måles på den måde.
Så hvis jeg var dig, ville jeg gå til lægen og få taget en blodprøve.
Hvis du er omkring de 20 eller 30, så kan du være igang med det man kalder et hormon-spring, hvor alle kvinder helt naturligt laver et spring i deres cyklus.
Det skyldes at alle mennesker kører en cyklus på ca 7-12 år, og når de år er gået, er alle celler udskiftet i kroppen, og derfor kan din krop være igang med sådan et spring.
Det kan give uregelmæssige blødninger, ømme bryster, ændring i mens og den slags, indtil kroppen igen har fundet sit leje.
Du kan også have haft en lille graviditet, der er gået i sig selv igen, og hvor kroppen så lige skal stille om til ikke at være gravid, og der kan hormoner og mens også opføre sig mærkeligt op til 3 måneder efter.

Kærligst
Sussie