Så gik der endnu en uge! +3 dage fra sidste billede.
Jeg har det dejligt, men har dog nogle lændeproblemer jeg skal i kontakt med lægen omkring. Men de er til at ignorere, når jeg tænker på lillepigen. Tænk sig at hun nok vejer omkring et kilo nu! Jeg kan tydeligt mærke, at hun er blevet større og stærkere. I aftes, da jeg ville sove, var første gang hvor det faktisk var ubehageligt at hun lå og moslede rundt. Jeg tror hun ligger på tværs lige nu, for mærker liv henover maven i stedet for top og bund.
Jeg mærkede hende også vende sig i går, hvilket var VIRKELIG syret, og jeg blev helt forskrækket. Jeg lå glad på ryggen med hænderne på maven og mærkede hendes moslende bevægelser, og pludselig kunne jeg mærke, at det bulede HELT vildt meget ud under min hånd og gled sådan henaf! Wow det var syret. Jeg SÅ det desværre ikke, mærkede kun.
Og så har jeg "fået kontakt" til hende. Hehe! Det er skægt! Igen i aftes. Hun var meget voldsom og moslede rundt, og så lå jeg og trykkede lidt på maven. Så mærkede jeg et eller andet hårdt, altså én eller anden kropsdel, og så prøvede jeg at skubbe til den. Og så reagerede hun ved at flytte den kropsdel, jeg kunne mærke den bevæge sig sådan glidende væk. Hvor var det skægt! Det føler jeg er sådan første kontakt, hvor hun nærmest "svarede". Wee 
På tirsdag skal vi til 3D scanning. Så må vi se, om hun stadig er en pige eller hvad 
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld