Hvorfor gifte sig for at blive skilt?!

Nu sidder jeg lige og ser de unge mødre, hvor en af pigerne skal skilles fra sin mand allerede efter syv uger. Jeg har selv mange familie medlemmer hvor de er blevet gift utallige gange og blevet skilt allerede efter få uger!! HVORFOR bliver man gift hvis man ikke er villig til at kæmpe for det?

Hvis det stod til mig, måtte man IKKE skilles før der var gået 10 år. (med undtagelse af utroskab osv.) og så bagefter skulle en skilsmisse være den sidste udvej. Så folk ikke bare smider hjernen i det varme vand og gifter sig, og bagefter fortryde. Giftemål bør være en fantastisk ting fordi man ikke kan leve uden hinanden! og jeg synes det er uacceptabelt at behandle giftemål somom det er ingenting! 

Hvad er jeres mening? 

Anonym skriver:

Nu sidder jeg lige og ser de unge mødre, hvor en af pigerne skal skilles fra sin mand allerede efter syv uger. Jeg har selv mange familie medlemmer hvor de er blevet gift utallige gange og blevet skilt allerede efter få uger!! HVORFOR bliver man gift hvis man ikke er villig til at kæmpe for det?

Hvis det stod til mig, måtte man IKKE skilles før der var gået 10 år. (med undtagelse af utroskab osv.) og så bagefter skulle en skilsmisse være den sidste udvej. Så folk ikke bare smider hjernen i det varme vand og gifter sig, og bagefter fortryde. Giftemål bør være en fantastisk ting fordi man ikke kan leve uden hinanden! og jeg synes det er uacceptabelt at behandle giftemål somom det er ingenting! 

Hvad er jeres mening? 

Der er selvfølgelig nogle få tilfælde hvor man bliver ført bag lyset, og manden/kvinden ændrer sig 100% efter brylluppet... Meeeen, de fleste der bliver skilt hurtigt, tror jeg gør det pga. manglende kærlighed og fordi de ikke giver plads til hinanden. 

Jeg tror desværre at mange bliver gift i dag, bare fordi at 'det er det næste skridt' uden at mærke efter i maven om den der 'jeg vil gå i døden for dig og blive gammel med dig-kærlighed' virkelig er der. Mange ved måske heller ikke hvad rigtig kærlighed er?

Og så det der med at snakke om tingene og gå på kompromis, det er der også rigtig mange i dag, der ikke kan finde ud af

Men jo, jeg synes også det er VILDT mærkeligt at man kan blive skilt så hurtigt efter et bryllup. Så KAN begge to ikke have elsket hinanden højt nok, ellker have haft et godt forhold, det tror jeg ikke...

Jeg er enig... Jeg syntes simpelthen også det er for let at blive skilt i dag. Folk giver det ikke en chance. Der er en grund til at det hedder: I medgang og modgang.

Jeg syntes folk tager alt for let på begrebet at være gift.... man kan jo "bare" blive skilt igen.

Hvis man tænker på vores bedste forældre (de fleste af dem), så blev man ikke bare skilt dengang.. Dengang kæmpede man til det sidste.

Kan kun give dig ret

Nu sidder jeg lige og ser de unge mødre, hvor en af pigerne skal skilles fra sin mand allerede efter syv uger. Jeg har selv mange familie medlemmer hvor de er blevet gift utallige gange og blevet skilt allerede efter få uger!! HVORFOR bliver man gift hvis man ikke er villig til at kæmpe for det?

Hvis det stod til mig, måtte man IKKE skilles før der var gået 10 år. (med undtagelse af utroskab osv.) og så bagefter skulle en skilsmisse være den sidste udvej. Så folk ikke bare smider hjernen i det varme vand og gifter sig, og bagefter fortryde. Giftemål bør være en fantastisk ting fordi man ikke kan leve uden hinanden! og jeg synes det er uacceptabelt at behandle giftemål somom det er ingenting! 

Hvad er jeres mening? 

Jeg er enig i at man ikke kæmper nok for ægteskabet generalt, men jeg syntes der hvor porblemet ligger er i samfundet - og det vi ligger i hvad et ægteskab er, nogle skulle slet ikke have været gift, mens andre bare vokser fra hinanden, derimod syntes jeg det ville være dejligt hvis man havde et ægteskabskursus som man kunne tage inden, så man blev bedre til at kommunikere fra starten, og fik taget de store snakke inden man tog den endelige beslutning, jeg tror det ville betyde et fald i skilsmisser, fordi nogle ikke ville blive gift, og andre ville få nogle redskaber til at klare de ægteskabelige konflikter som selvfølgelig kommer, og som de ikke har lært hjemme fra far og mor, idet mor og far heller ikke kunne komme igennem dem (sat på en spids)..

Jeg synes folk må gøre det de selv har lyst til. Hvis nogen vil gifte sig med alle frøer på vejen så må de da selv om det.

Synes ikke det skal ødelægge det for dem der gerne vil lægge en hel masse i det og som har mange og dybe overvejser inden!

Kan dog godt smile lidt af, at der findes nogen der vitterlig tror på at det er den eneste ene for 14. gang.

Jeg er selv en af dem der har et meget uromantisk forhold til ægteskabet, og skal blankt erkende jeg idag kun er en gift kvinde af rent praktiske grunde. 

Selvfølgelig skal man kæmpe for et forhold, men skiftede man ikke hurtigere kærester, når der var problemer, da man var. SÅ kan man selvfølgelig argumentere for at de ikke burde gifte sig, men de er nu engang myndige - jeg havde ikke selv gjort det! Men at tvinge dem til at leve sammen i ti år kan jeg ikke se hjælper noget.

Jeg tror på en måde, når folk bliver gift tænker de ikke på hvornår de bliver skilt Man kan jo ikke se ind fremtiden.

Nogle bliver jo også gift fordi at de har den drøm om at blive gift, hvid kjole, fest, gaver osv.   Andre bliver gift kun fordi at de at de har fået barn sammen og synes at det hører med i "pakken" selv om de ikke elsker hinanden.

Der er jo 1000 forskellige grunde til at folk bliver gift, og der er 1000 forskellige grunde til at de bliver skilt igen.

Personligt vil jeg ikke skilles før jeg har gjort ALT for at redde vores ægteskab, ikke fordi at jeg overhovedet nogen sinde har tænkt på det. Jeg blev gift fordi at jeg elsker min mand i medgang og modgang, derfor vil jeg baaare blive skilt.

Anonym skriver:

Nu sidder jeg lige og ser de unge mødre, hvor en af pigerne skal skilles fra sin mand allerede efter syv uger. Jeg har selv mange familie medlemmer hvor de er blevet gift utallige gange og blevet skilt allerede efter få uger!! HVORFOR bliver man gift hvis man ikke er villig til at kæmpe for det?

Hvis det stod til mig, måtte man IKKE skilles før der var gået 10 år. (med undtagelse af utroskab osv.) og så bagefter skulle en skilsmisse være den sidste udvej. Så folk ikke bare smider hjernen i det varme vand og gifter sig, og bagefter fortryde. Giftemål bør være en fantastisk ting fordi man ikke kan leve uden hinanden! og jeg synes det er uacceptabelt at behandle giftemål somom det er ingenting! 

Hvad er jeres mening? 

Giftemål Er en fantastisk ting..
Og jeg tror da også at når folk bliver gift, så mener de det på det tidspunkt.

Men der kan jo lynhurtigt ske en masse ting som lige pludselig ændrer alting.
Jeg synes at det er helt fint at man kan blive skilt når man har lyst - hvorfor skal andre blande sig i et bestemt par's problemer?
Og man er jo to om et forhold, og hvis den ene part ikke vil kæmpe, så er der jo ikke noget at gøre.

Men man må gerne blive skilt hvis det handler om utroskab, siger du?
Jamen.. grænserne er så forskellige, så hvem skal bestemme hvornår det er utroskab og derefter sætte reglerne for det?


Er man egentlig ikke også separeret (staves) i et halv år inden man bliver skilt? (med mindre det er utroskab der bliver skrevet under på)

Jeg er enig med dig i at ægteskab ikke er for sjov og det er noget man skal kæmpe for - men vi er jo alle forskellige, og jeg synes at dem der bliver gift for 14. gang har lige så meget "ret" som dem der bliver gift for første gang

Det er jo egentlig ikke noget vi skal blande os i

Jeg tror mange bliver gift fordi det er det næste skridt, og fordi det forventes at man gør det - det er jo ligesom "naturligt" når man har været sammen x antal år 

Og af samme grund skal jeg ikke giftes før vi har været sammen i 40 år, så vi mangler lige 26 endnu