Hold da op - jeg har lige været en tur på fødeafdelingen med obs vandafgang (er kun 31+5, så det var jo liiidt for tidligt).
Så efter en kæmpe forskrækkelse er jeg nu kommet hjem, og efter vi har fundet forklaringen, kan man jo bare grine lidt af det.
Vi var til fødselsdag ved min niece, og sidder ude i haven og spiser. Pludselig bemærker min nevø at der er vådt under min stol, og jeg starter med at joke med, at jeg altså ikke sidder og tisser. Kigger så, og kan godt se der er en våd plet under min stol. Spørger om det er ham der har sprøjtet vand der, hvilket han forsikrer mig om at det ikke er. Han siger så, det drypper altså fra stolen - hvilket jeg må konstatere, at han har ret i. Jeg kigger så ned ad mig selv og kan se at hynden jeg sidder på har en våd plet og mine leggins er våde. SHIT! 
Jeg skynder mig ud på toilettet og kan også mærke trusserne er våde. Sætter mig og tisser, så jeg er sikker på jeg ikke kan have tisset i bukserne, da jeg også har været ude og tisse INDEN maden.
Vi ringer til fødegangen, der beder mig om at ligge mig ned, og så vil de sende en liggende transport til mig.
Min kæreste kører bagefter i vores bil, og vi møder ham i elevatoren, hvor han fortæller min svoger har ringet og sagt at også en af de andre hynder er våde (ikke helt så meget som den jeg har siddet på, men dog våd). To af hynderne har været vasket for 1-2 uger siden, og de var overbevist om at de var tørre.
Men det har de åbenbart ikke været. For efter tjek på kryds og tværs er de nået frem til at jeg IKKE har haft vandafgang, og alt ser helt normalt ud. Hun har det godt derinde! 
Jordemoren er også enig med mig i, at jeg ikke har tisset.
Så de hynder må simpelthen have været våde indeni endnu, og så har jeg siddet og presset vand ud af den.
Hold kæft mand hvor føler man sig dum over at have sat alt det i gang for det
- men dejligt at få forsikring om at alt er som det skal være. Og de sagde også inde på fødegangen at vi da havde gjort det helt rigtige, så nu skulle vi bare gå hjem og bare grine lidt af det.... det ville de i hvert fald gøre.
Min søster har det også rigtig skidt med det. Åh det var de da kede af, at deres hynder var våde, og hvor var det uheldigt at det lige var MIG der sad på sådan én. Men det er jo hvad der kan ske.
Men puha, hvor blev jeg bange, og der kan nå at køre mange tnker igennem hovedet i den tid der går.
Mine små niecer og nevøer var også meget forskrækkede og blev forskrækkede over, at jeg blev hentet i ambulance. De var jo ikke babu babu, men kun fordi jeg skulle ligge ned.
Nå, trængte vist bare lige til at fortælle historien, da jeg stadig ikke er faldet helt ned - og jeg skal jo snart kunne sove. 