Appelsin appelsin appelsin..

Freja er jo som i ved en dame der er overalt.. hun er begyndt at nærmest løbe-kravle så snart vi tar et stykke frugt frem.. hun vil smage..
Så i weekenden råber Mathias (Min kærestes søn på 4 år) : "Freja spiser appelsin!!!!!!"

Og kæresten og mig kigger på hinanden og løber over til freja, der sidder på gulvet med en lille appelsin i hånden hun har været oppe og plukke fra vores citrus-træ...
Hun havde bidt den halvt over og sad og grinede og grinede.. hun var så glad for den lille appelsin der passede lige i hånden.. :))

Men vi måtte ta den fra hende da jeg faktisk ik tror de kan spises..:S

Nå.. bare en lille sød historie..
-sille

nårh lille mus... det er vildt som jeres unger render rundt - læste jo også lige om Elias der æder jord!

Marie - lidt misundelig over mobile børn

aj hvor fedt...hun er selvforsynende...det er da kanont!

måske skulle i flytte håndtaget på køleskabet ned...ha ha...

aj jeg syntes de unger bliver alt for store nu....suk tiden løber bare der ud af....(L)

Hvor er hun sej:D Vi har alle vores planter stående på spisebordet nu, for Birk tror han skal spise dem:S Men nogen gange synes jeg næsten at jeg er tarvelig når jeg tager noget fra ham, som han selv har kravlet hen og fundet, for han sidder bare der og er så stolt og glad...

Sille

ivfmarie skriver:

nårh lille mus... det er vildt som jeres unger render rundt - læste jo også lige om Elias der æder jord!

Marie - lidt misundelig over mobile børn

Jeg har det nærmest omvendt.. jeg nyder at han indtil videre er i en radius af ca 1 mtr fra hvor jeg lægger ham.. Indrømmet han kan være lidt pisse irreterende når tingene kommer længere og længere væk, men tilgengæld roder han ikke ved alt muligt.. Frygter allerede storebrors reaktion når sander begynder bevidst at gå efter hans ting >(

Haha... ja... det kender jeg godt.. isr fordi de er så små at de ik rigtig endnu forstår hvorfor man fjerner ting og siger nej... Og jeg siger ofte nej eller flytter hende... Hun rejser sig jo op af alt.. og det er ikke alt der lge er meningen at rejse sig af... og hu står der og griner og smiler til mig og så flytter jeg hende bare.. hun blir tosset.. men det kan jeg da egentlig godt forstå...

Haha - det må da også være irriterende. Når man nu har kæmpet sig frem til målet, og målet så enten bliver flyttet - eller man selv bliver "slået tilbage til start".... :-o

Her er det kattene, der har Williams store interesse. Når jeg laver mad, ligger han på køkkengulvet. Så kommer kattene ofte hen og spiser af deres madskåle (ja, de skal jo nok snart finde et andet madsted, ellers æder William det nok bare). William griner højt - og krabber sig hen til dem - ja, han går jo efter halen, der som regel ligger tættest på. Så snart kattene føler han er så tæt på at han kan få fat, ja, så lægger de da bare halen om på den anden side - og vupti, så er der en halv meter til målet igen. En uoverkommelig lang afstand for lille Wilbasse endnu.:D

Nogen gange tror han de leger med ham - og griner - andre gange bliver han sur - og skriger.....

:)) haha.. hvor sødt... Det da også en tarvelig kat...

vi var ved min bror igår der har kat.. freja hylede hver gang hun så den.. hun var hunderæd for dne.. mystisk... måske hun har været mus i et tidligere liv..;)