Kære tøser!
I dag bliver min skønne datter 8 dage gammel. Det er utroligt at forestille sig, at hun ikke altid har været her. Hun er det kønneste, nemmeste lille væsen, der spiser, skider og sover 
Her kommer en lille beretning omkring hendes fødsel.
Den 11/6/11, da jeg var 40+3 valgte vi, omend noget risikabelt, at flytte vores indkørsel fra den ene side af huset til den anden side. Vi bor på en hjørnegrund og den gamle indkørsel var blevet for smal til vores nye store familiebil. Men vi bliver nødt til at beholde bilen, da vi nu har 3 børn, hvoraf den ældste er 3 år. Svigerfar og svoger troppede op med rendegraver og traktor og så gik de ellers i gang med at brække op og rive ned. Min mand og vores to drenge var også med. Dog ved jeg ikke, hvor meget de små hjalp
Kl 9 kan jeg se, at mit trusseindlæg har fået et rosa skær. Ups, tænker jeg, da jeg er godt klar over, at det ville være enormt upraktisk at føde i dag. Jeg bløder dog ikke og har ingen veer, så jeg kører på og leger værtinde der disker op med kolde øl og kaffe, frokost osv. Men jeg kan ikke helt slippe tanken om, at en fødsel kan være nær, så jeg nupper en lille lur over middag. Men der bliver ikke sovet meget, da jeg kan mærke, at der kommer nogle små veer. Ikke smertefulde, regelmæssige eller lange. Bare små niv. Jeg får lige fat i min mand og vi diskuterer lige, hvad vi skal gøre og bliver enige om, at vi siger INTET til de andre. Jeg har aldrig set min mand arbejde så hårdt som den dag. Han skulle bare blive færdig med det projekt
Veerne bliver regelmæssige ved 16 tiden og for hver ve, går jeg lige så stille ind i huset. Jeg får ringet til vores venner og spørger, om vores drenge kan komme derover til aftensmad og overnatte. Det havde vi aftalt på forhånd, så det var bare helt fint. Jeg fortæller den ældste, at mor skal på sygehuset for at få babyen ud og har udbryder: skal du så have plaster på, når de har pakket maven ud? Hvortil man pænt svarer: ja Det er vel ikke tiden til lange forklaringer. De kommer afsted og jeg aftaler med min mand, at jeg nu går lidt for mig selv, så de kan gøre arbejdet færdigt. De bliver færdig Og jeg begynder at få stærkere veer og får sagt til min mand, at hvis han skal have et bad, så skal han nok skynde sig lidt. Jo, det skulle han nok, men han skulle liiige aflevere rendegraveren først. Gisp!
Men det gik jo også og efter svoger og svigerfar var taget hjem og manden have fået sit bad, ringer jeg til jordemoderen. Klokken er der 19. Vi aftaler, at vi kører på fødegangen en halv time senere.
Kl 19.45 er vi på fødegangen og jeg får den dumme besked, at jeg er 3 cm åben. What? Øv øv øv!!! Det gør jo ondt nu før søren! Jeg er ved at miste modet, men ved i baghovedet, at der kun gik to timer fra 3 cm til fødsel med den sidste. Ok, så! Fat mod, min pige, tænker jeg lidt. Jordemoderen gør badekar klart til mig og jeg glæder mig allerede til det lækre varme vand. Mange ved ikke helt, hvordan man skal forholde sig i forhold til blufærdighed, når man skal i kar, men jeg var pænt ligeglad og smed det hele 
En time efter vi kom på fødegangen kommer jeg i karret. Det er rigtig dejligt at slappe af, men jeg kan dog mærke, at det påvirker veerne. De går lidt i stå. Jordemoderen siger, at det er fordi de lige skal vænne sig til det varme vand. En time senere vælger jordemoderen dog at tage fostervandet for at give et skub i tingene. Og det var lige præcis hvad der skete. 21.30 står der, at jeg er 4-5 cm åben og at hun tager fostervandet. 22.30 gør veerne rigtig meget nas. Det føles som om der er gået ild i mine hofter og lår. Sådan føles over ca. 6-8 veer. Men pludselig får jeg en lækker pause, som jeg efter 2 fødsler kan genkende. Hurra, nu kommer presseveerne!!! 22.40 skriver jordemoderen, at jeg har kraftig pressetrang og at 'caput kommer meget hurtigt frem'. Det kan jeg love for, at det gjorde. Betteskiden skyder derudad og jeg kan bare mærke, at NU kommer hun! Hele tiden har jeg rigtig god kontakt med jordemoderen og gør hvad hun siger. Jeg har også overskud til at spørge, hvor længe jeg skal presse og om jeg skal gispe lidt osv. Det føltes bare godt at være så meget i kontrol over min krop til trods for at det gjorde afsindig ondt. Hovedet er næsten ude, men så er der ikke mere ve og jeg kan tydelig mærke, hvordan hun 'glider' op igen. Kom vist til at kalde min snart fødte datter for at være en lille møgunge for at ryge op igen Men ved næste ve kom den lille havfrue svømmende ud i verden og op på mors mave. Skønne Helena kom til verden kl 22.48 – tre timer efter ankomst på sygehuset, ligesom storebror. 4190 gr og 55 cm.
Det var en fantastisk fødsel! Jeg fik endelig min vandfødsel og en datter i samme hug. Det var lutter glæde og jeg havde meget overskud ovenpå fødslen. Jeg var ikke revnet nogen steder og skulle faktisk hurtigt på toilet efter fødslen. Kl 2 satte vi os ind i bilen for at køre hjem i vores egen seng med vores lille vidunder.
Nu er hun 8 dage gammel og hun er klart det nemmeste barn indtil videre Hun faldt i søvn kl 22 i går aftes og meldte sig kl 2.30 og kl 5.30. Jeg stod op med hende kl 8 og ammede hende kl 9 og nu ligger den smukke Helena og sover. Håber dog snart hun vågner så jeg kan komme af med lidt mælk. Amningen går rigtig godt og jeg er SÅ glad.
Gud, hvor er jeg glad for, at det ikke er mit første barn. Det var en helt anden historie. Der er bare 100 gange mere ro på nu, selv om hendes storebrødre på snart 2 og 3 larmer og vil kigge på hende hele tiden. De må de gerne. Hun sover fra det hele
Jeg havde aldrig troet at jeg ville have tre så tætte børn, men hvor er jeg dog bare lykkelig! Jeg har altid været så stolt over at have to små drenge, men hvor er jeg dog bare glad for at have fået en lille datter. Hun er vidunderlig!
Her kommer lige et par billeder fra en meget begivenhedsrig dag 
