Velgørenhedsgaver

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.054 visninger
7 svar
0 synes godt om
2. december 2008

Astrid P

Er der nogen af jer der giver den slags?

Anders og jeg skal stå for mandelgaven, og jeg overvejer om ikke vi skal købe sådan et 'Giv-en-ged' gavekort... Eller en mæslinge-vaccine til 140 små afrikanske børn. Jeg ved godt at det kan virke som en kvalm måde at købe sig til lidt god samvittighed på, men jeg synes sgu det er mere meningsfuldt end at købe et eller andet fyldt chokolade eller noget ubrugeligt juks... Og så kan man lige sidde der om bordet, dejligt mætte og godt tilfredse og glæde sig over at vi er nogle der har været så heldige at blive født i en del af verden hvor man ikke behøver bekymre sig om hvordan man får mad til sine børn i morgen! Det er som om ens egne små problemer bliver sat lidt i perspektiv når man hører at der dør 600 børn i Afrika OM DAGEN af mæslinger.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

3. december 2008

birgittemarie

Det er da en rigtig god idé til mandelgaven!
Jeg gav Michael en flok høns forrige år og jeg synes i grunden, at det er en fremragende gave til alle, der siger, de ikke ønsker sig noget alligevel. Jeg ville også selv hellere have sådan en gave end noget, jeg ikke havde brug for, hvis jeg ikke ønskede mig noget.

Knus fra Birgitte

Anmeld

3. december 2008

Plysbjørnen

Jeg må ærligt tilstå at jeg ikke rigtigt synes om idéen, det er da helt okay at nogen gerne vil gøre det, men helt ærlig hvis man ikke har "tid" til at gøre noget i løbet af året hvorfor så bruge julen på det...

Jeg ville personligt blive dybt skuffet hvis jeg fik "Giv en ged" gavekort i julegave, eller en flok høns...

Men det er min holdning, synes at velgørenhed og Jul skal holdes adskilt...

Betina

Anmeld

3. december 2008

Rasmine

Trold skriver:

Jeg må ærligt tilstå at jeg ikke rigtigt synes om idéen, det er da helt okay at nogen gerne vil gøre det, men helt ærlig hvis man ikke har "tid" til at gøre noget i løbet af året hvorfor så bruge julen på det...

Jeg ville personligt blive dybt skuffet hvis jeg fik "Giv en ged" gavekort i julegave, eller en flok høns...

Men det er min holdning, synes at velgørenhed og Jul skal holdes adskilt...

Betina



Jeg giver dig lidt ret, Trold.
Jeg ville gerne GIVE geden, men ville blive lidt skuffet over at modtage den.
Som giver er ens egen samvittighed lettet.
Men som modtager synes jeg det er noget lidt andet.

Altså, jeg synes det er en super idé, og jeg ville da ikke brokke mig hvis jeg fik en ged, men...

Her giver vi til nærmest alle som ringer på og beder om et bette beløb.
På den måde synes jeg at jeg hjælper til.
At man så burde adoptere et negerbarn, er en anden snak, måske når jeg ikke er på SU mere.

Anmeld

3. december 2008

Nadi

Jeg synes også det er en god ide til mandelgave, jeg ville nok ikke give det i julegave med mindre jeg bare ikke vidste hvad jeg skulle give til en person som havde alt!
Tror også man bliver gladere for at få sådan en gave i mandelgave end i julegave.

Anmeld

3. december 2008

Astrid P

Det er lige præcis derfor vi har valgt at give den i mandelgave. Det er jo nemlig ikke alle der synes det er det fedeste at få i julegave. Selv ønsker jeg mig også for mange ting til at jeg gider have den i gave, men mandelgaven er jo ikke en gave man forventer...

Anmeld

3. december 2008

Tut

Vi bruger det meget i vores familie.

Vi bruger bla. www.verdensgaver.dk - der kan man "købe" alt fra vacciner, tæpper, hiv-test og meget mere.

De sidste 2 år i julen har vi via, CC-travels hjemmeside, doneret en julepakke til 270 kr. den får en familie på filipinerne: (se www.cchelpprogram.dk/phili_julepakke.php)


Indholdet af julepakkerne, til julen 2008 er:
25 kg ris (1059,25 Php)
3 kg sukker (90 Php)
200 gr nescafé (130 Php)
2 kg salt (36 Php)
18 dåser sardiner (196,20 Php)
600 gr pulvermælk (145 Php)
600 gr chocolade pulver drik (158 Php)
10 dåser Meat Loaf (172,50 Php)
10 dåser Pork & Beans (190 Php)
10 dåser Vienna Sausage (133,5 Php)
18 pakker nudler (108,90 Php)
2 pakker vaskepulver (39 Php)
3 pakker badesæbe (84 Php)
1 flaske shampoo (84,5 Php)
2 pakker slik (44 Php)
1 brød (55 Php)

Total: 2.690,21 Php

Jeg synes kun det er dejligt at få sådan en gave - men alle er jo forskellige.

Håber at i finder den løsning der er bedst for jer.

Knus

Mette

Anmeld

7. december 2011

mediamate

Jeg synes du skal være stolt og glad uanset hvordan du støtter velgørenhed, så længe dem der har brug for det, får noget ud af det

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.