Jer med små hunde, hvordan tacklede de det?

Hvordan tacklede jeres små hunde at der kom en baby som får mere opmærksomhed end den? Jeg har virkelig brug for at høre at de ikke ender i depression eller lignende. 

Jeg har en Chihuahua, som er hele min verden, han er med overalt, og han får opmærksomhed konstant, når jeg er hjemme putter jeg med ham, og leger med ham, og gør alt for at han får alt min opmærksomhed. Derfor er jeg RIGTIG bange for at når lillemanden kommer at min hund får en deprission, fordi alting ikke handler om ham længere. Jeg har læst at de sagtens kan få det så dårligt at de går helt ned. Nogen der har nogle positive erfaringer med små hunde og nyfødte? 

jeg sys du allerede nu skal begynde at skubbe vuf fra dig. altså ikke væk men feks ikke at sove med ham osv  for når bebs kommer så er det vigtigt at vuf ved det er dig der er øverst i fødekæden og det er bes der er din baby. ikke vuf. for ja ellers blir det måske farligt.mange har tildenser til at behandle ders små hunde som små mennesker og de dutter ikke så nedaf i fødekæden med den. for jeres begge (og især babys) skyld.

når du kommer hjem fra fødegangen eller har født så sæt lift med det samme på gulvet så vuf kan snuse og ikke føler "det er noget den  ikke må se" for  det kan provokere den.

BinaMor skriver:

jeg sys du allerede nu skal begynde at skubbe vuf fra dig. altså ikke væk men feks ikke at sove med ham osv  for når bebs kommer så er det vigtigt at vuf ved det er dig der er øverst i fødekæden og det er bes der er din baby. ikke vuf. for ja ellers blir det måske farligt.mange har tildenser til at behandle ders små hunde som små mennesker og de dutter ikke så nedaf i fødekæden med den. for jeres begge (og især babys) skyld.

når du kommer hjem fra fødegangen eller har født så sæt lift med det samme på gulvet så vuf kan snuse og ikke føler "det er noget den  ikke må se" for  det kan provokere den.

 

Han kommer stadig til at sove i sengen, for allerede da han var helt baby har han sovet ved mig, og han bliver ulykkelig hvis han ikke må, og så piver han hele natten. Men ja, har behandlet ham som en ægte lille baby, og jeg føler også at han er mere min lille baby end min hund, så det bliver nok hårdt for ham. Jeg vil bare ikke have han føler sig erstattet, for jeg elsker ham jo lige så meget når den bette kommer. Men som du siger, må jeg nok prøve at lade være med at give ham al min opmærksomhed, så han vænner sig til det..

Misselbek skriver:

Hvordan tacklede jeres små hunde at der kom en baby som får mere opmærksomhed end den? Jeg har virkelig brug for at høre at de ikke ender i depression eller lignende. 

Jeg har en Chihuahua, som er hele min verden, han er med overalt, og han får opmærksomhed konstant, når jeg er hjemme putter jeg med ham, og leger med ham, og gør alt for at han får alt min opmærksomhed. Derfor er jeg RIGTIG bange for at når lillemanden kommer at min hund får en deprission, fordi alting ikke handler om ham længere. Jeg har læst at de sagtens kan få det så dårligt at de går helt ned. Nogen der har nogle positive erfaringer med små hunde og nyfødte? 

vi fik en lille pomeranian, da mille var 4 måneder så hun var der først. det endte IKKE godt. da mille blev 9 måneder, begyndte hunden at knorre af mille, bide hende - men det var ikke kun mille, det var ALLE SMÅ BØRN. også selvom der ikke var nogen der havde opsøgt ham. en dag opsøgte hunden SELV mille og gik lige hen og bed hende og DER fik jeg nok, så jeg måtte komme af med den, desværre..

Millesmammi skriver:

vi fik en lille pomeranian, da mille var 4 måneder så hun var der først. det endte IKKE godt. da mille blev 9 måneder, begyndte hunden at knorre af mille, bide hende - men det var ikke kun mille, det var ALLE SMÅ BØRN. også selvom der ikke var nogen der havde opsøgt ham. en dag opsøgte hunden SELV mille og gik lige hen og bed hende og DER fik jeg nok, så jeg måtte komme af med den, desværre..

Omfg, det jeg virkelig ked af at høre træls det skulle gå sådan.. Heldigvis bliver min hund ikke aggressiv, men ked af det. Han elsker normalt børn, og de ELSKER ham. Håber bare han bliver glad for den lille, så han synes det er i orden at han ikke er i fokus længere. 

Misselbek skriver:

Omfg, det jeg virkelig ked af at høre træls det skulle gå sådan.. Heldigvis bliver min hund ikke aggressiv, men ked af det. Han elsker normalt børn, og de ELSKER ham. Håber bare han bliver glad for den lille, så han synes det er i orden at han ikke er i fokus længere. 

ja det er virkelig træls og jeg savner ham hverdag, men han var allerede aggresiv da han havde været hos os nogle dage, men det begyndte først at gå ud over mille da hun kunne nogle flere ting, end bare at sidde - så jeg tror slet ikke han var tryg ved at være i nærheden af små børn..

- men håber det lykkedes for jer bare lad hunden være med til de ting med den bette som den nu kan

Millesmammi skriver:

ja det er virkelig træls og jeg savner ham hverdag, men han var allerede aggresiv da han havde været hos os nogle dage, men det begyndte først at gå ud over mille da hun kunne nogle flere ting, end bare at sidde - så jeg tror slet ikke han var tryg ved at være i nærheden af små børn..

- men håber det lykkedes for jer bare lad hunden være med til de ting med den bette som den nu kan

Tak for svar .. Vil helt klart lade ham deltage i så meget som muligt

Misselbek skriver:

Han kommer stadig til at sove i sengen, for allerede da han var helt baby har han sovet ved mig, og han bliver ulykkelig hvis han ikke må, og så piver han hele natten. Men ja, har behandlet ham som en ægte lille baby, og jeg føler også at han er mere min lille baby end min hund, så det bliver nok hårdt for ham. Jeg vil bare ikke have han føler sig erstattet, for jeg elsker ham jo lige så meget når den bette kommer. Men som du siger, må jeg nok prøve at lade være med at give ham al min opmærksomhed, så han vænner sig til det..

So sorry men her er altså lige lidt stuff til eftertanke.

Hund bliver ikke ulykkelige. Hunde føler sig udstøt af deres flok hvis den pludselig overhoved ikke må sove i nærheden af dig og derfor tilkendegiver den det, ikke fordi den er ulykkelig men fordi den ikke forstår hvad den har gjort galt  Det ordnes meget nemt. Du tager og køber en blød kurv til ham som han skal sove i når han er i sengen, den begynder du så stille og rolig og flytte længere og længere og længere væk fra dig.. alternativt kan du købe en puff og stille den på så den står ved siden af sengen men så han stadigvæk kan se dig

Det med at han ikke vil blive agressiv over for børn, det kan du altså desværre ikke vide.. Hunde reagere meget forskelligt fra om det er børn de møder, børn du passer som der er der i flere døgn eller om det reelt er et barn der bor der fast.

En rigtig god finger regel allerede nu, begynd at lade kæresten overtage.. Lade kæresten give ham mad, lad kæresten lufte ham, lad kæresten være den der først går ind og siger hej og giver ham en guf hvis I begge har været væk sammen. Således vil han automatisk begynde at knytte sig mere over på ham

nr 2. ALLE gæster der kommer og besøger jer SKAL og jeg mener SKAL give hunden en godbid før de kommer ind og siger hej til og bebs. De skal give vuf opmærksomhed og anerkende at de har set den og den er der. Evt hvis I bor i lejlighed, ha en lille pose med guffer hængende ude på døren også sig til jeres gæster det er vigtigt at de tager en guffer med inden de går ind så de kan give ham den

Dernæst du har ikke sagt hvor gammel han er og det er ret afgørende.. eller om han er kastreret  Det er en god ide at få ham neutraliseret hvis han ikke er udstillingshund der hiver de store priser hjem før baby kommer, for det vil automatisk give ham mere ro og slappe bedre af

Er slet ikke mente som et "nu kommer jeg og slår dig i hovedet" indlæg det er 100% ment som at jeg har din hund i interesse. har selv hunde, arbejder med luksus til hunde og mine dyr er mit liv. Har selv en af de mindre racer en papillon som jeg var alene med i 3 år inden der kom en kæreste og en hund nr 2 ind i billedet så jeg har været møllen igennem med at hun skal dele  Du er velkommen til at skrive hvis du vil have vif eller andre spørgsmål

MorTilJanuar skriver:

So sorry men her er altså lige lidt stuff til eftertanke.

Hund bliver ikke ulykkelige. Hunde føler sig udstøt af deres flok hvis den pludselig overhoved ikke må sove i nærheden af dig og derfor tilkendegiver den det, ikke fordi den er ulykkelig men fordi den ikke forstår hvad den har gjort galt  Det ordnes meget nemt. Du tager og køber en blød kurv til ham som han skal sove i når han er i sengen, den begynder du så stille og rolig og flytte længere og længere og længere væk fra dig.. alternativt kan du købe en puff og stille den på så den står ved siden af sengen men så han stadigvæk kan se dig

Det med at han ikke vil blive agressiv over for børn, det kan du altså desværre ikke vide.. Hunde reagere meget forskelligt fra om det er børn de møder, børn du passer som der er der i flere døgn eller om det reelt er et barn der bor der fast.

En rigtig god finger regel allerede nu, begynd at lade kæresten overtage.. Lade kæresten give ham mad, lad kæresten lufte ham, lad kæresten være den der først går ind og siger hej og giver ham en guf hvis I begge har været væk sammen. Således vil han automatisk begynde at knytte sig mere over på ham

nr 2. ALLE gæster der kommer og besøger jer SKAL og jeg mener SKAL give hunden en godbid før de kommer ind og siger hej til og bebs. De skal give vuf opmærksomhed og anerkende at de har set den og den er der. Evt hvis I bor i lejlighed, ha en lille pose med guffer hængende ude på døren også sig til jeres gæster det er vigtigt at de tager en guffer med inden de går ind så de kan give ham den

Dernæst du har ikke sagt hvor gammel han er og det er ret afgørende.. eller om han er kastreret  Det er en god ide at få ham neutraliseret hvis han ikke er udstillingshund der hiver de store priser hjem før baby kommer, for det vil automatisk give ham mere ro og slappe bedre af

Er slet ikke mente som et "nu kommer jeg og slår dig i hovedet" indlæg det er 100% ment som at jeg har din hund i interesse. har selv hunde, arbejder med luksus til hunde og mine dyr er mit liv. Har selv en af de mindre racer en papillon som jeg var alene med i 3 år inden der kom en kæreste og en hund nr 2 ind i billedet så jeg har været møllen igennem med at hun skal dele  Du er velkommen til at skrive hvis du vil have vif eller andre spørgsmål

 NETOP

Jeg har selv en papillion og han er på ingen måde glad for min søn.. Netop fordi jeg ikke var vaks nok med at huske ham

maria_wt skriver:

 NETOP

 

Jeg har selv en papillion og han er på ingen måde glad for min søn.. Netop fordi jeg ikke var vaks nok med at huske ham

Jeg havde fordelen af at da Amy ( min papillon) blev 3 år blev hun "storesøster" til en golden retriver og derved lærte hun at dele opmærksomhed