ph41 skriver:
Artikel - skrevet af Pia Hern Mange gravide er nervøse og nogle gravide er meget mere end det – faktisk temmelig skræmte. Men hvorfor er det, at fødslen kan være en skræmmende sag?
Hvordan har du det med at skulle føde? er du helt afslappet omkring det eller er du helt oppe og ringe ved tanken om det der venter? Mange gravide er nervøse og nogle gravide er meget mere end det – faktisk temmelig skræmte. Men hvorfor er det, at fødslen kan være en skræmmende sag?
For det første er det jo ukendt land og frygt er en helt normal ting når vi står foran ting vi ikke har prøvet før. Formålet med frygt er at skærpe dig og forberede dig. Forestil dig, at vi var helt frygtløse overfor nye ting og bare kastede os ud i det. Måske ville det gå godt men måske ville vi få unødigt mange knubs. Frygten er en slags gult lys der betyder stop lige op – dette er nyt – lad os lige finde ud af hvad der skal gøres her.
For det andet opstår frygt ofte i situationer hvor der er en afgrund imellem hvad vi forventer af os selv og hvad vi rent faktisk føler os i stand til. Hvis du fx forventer af dig selv at du skal føde naturligt uden smertelindring men egentlig ikke rigtig har strategier eller ved hvordan du skal gøre det så kan der opstå frygt. Derfor er frygt også et signal til dig om at gøre noget – ikke at sætte dig i sofaen og bare håbe det bedste.
For det tredje hører vi ofte rigtig mange dårlige historier om fødsler. Det er virkelig noget som har skabt en ond cirkel. Jo mere dårligt man hører jo mere bange bliver man. Jo mere bange man er jo sværere er det at føde og så kører toget. Tænk også på hvordan fødsler bliver vist i spillefilm og serier. Man ser jo altid den fødende være helt rolig og afslappet – alt er fred og idyl….nej vel – det er desværre langt fra. Fødsler er stort set altid bål og brand, råb og skrig. Den mest rolige og naturtro fødselsscene jeg har set i nyere tid var i Knocked Up – ville ønske den fandtes på youtube. Den er relativt realistisk. Men når vi ser alt det bål og brand så bliver det jo det vi forventer og så har vi allerede sat kroppen i alarmberedskab – inden fødslen.
At frygte fødslen kan selvfølgelig også skyldes at du tidligere har haft en dårlig fødselsoplevelse og frygten skyldes så formegentlig at du er bange for at den kommende fødsel bliver som den første.
Og så er der jo lige det at det for nogen ikke er så fedt at indrømme at de er bange. Sådan var det for mig da jeg skulle føde første gang. En jordemoder som er bange for at føde – det er som en pædagog som ikke kan lide børn…men jo jeg var bange og det bed mig i rumpen at forsøge at overhøre tegnene. Så det kan absolut betale sig at se sin frygt i øjnene og ikke lade den køre showet.
Men hvordan har du det med at skulle føde? Glæder du dig kun eller har du en snært bekymring eller decideret frygt? Kom endelig med din kommentar…
Inden jeg blev gravid var jeg så bange og tvivlede lidt på om jeg ville have børn, eller det ville jeg gerne, ville bare ikke føde.
Da jeg blev gravid var jeg faktsik ikke bange, jeg glædede mig enda lidt til oplevelsen.
Et par måneder inden terminen begyndte frygten at melde sig igen. Og oveni den angsten for at jeg eller baby skulle dø under fødslen. Det var så syrealistisk for mig at jeg virkelig ville få lov til at blive mor. Det var jo kæmpe stort, noget jeg altid har været. Bare uden barn. Ammede allerede som 2 årig. Dog var det jo kun dukker 
Men at min livs drøm skulle blive virkelig, kunne jeg ikke tro på at jeg ville få lov at opleve, der måtte jo ske noget der ville forhindre det, og det var garenteret at jeg døde.
Men det gjorde jeg ikke! 
Og fødslen var langt fra så slem som jeg havde forstillet mig. Synes faktisk det var over alt forventning, og kunne allerede et par dage efter sige, at det kan jeg sagtens gøre igen.
Synes folk overreagere når de fortæller hvor ondt det gør. Jo det gør ondt, men ikke dødeligt ondt som man får indtryk af når man ikke har prøvet det på egen krop.
Og ja, du har fuldstændig ret i at det lyder frygtindgydene i film. Når den fødene skriger osv. Men det slemmeste synes jeg er virkelighedens kvinders udtalelser omkring fødsler. Og specielt alt det man åbenbart skal fortælle gravide om frygtelige fødsler, med babyer der flænsede mor op indvendig på vej ud, og andre skræmmende historier fra ubetænksomme mennesker som ikke tænker over at kvinden de taler til snart skal føde og måske i forvejen er lidt nærvøs for den forestående begivenhed.
Og ja, det er værre for nogen end andre at føde. Og der er jo mange faktore der spiller ind.
Men men men, det er en naturlig ting at føde. Vores oldemor har gjort det, bedstemor har gjort det og mor har gjort det og selvfølgelig kan vi også.
Smerten er for opreklameret og lykken efter er meget større end forventet. Og nøj hvor er man dog sej bagefter, at man har FØDT ET BARN! 
