En mors værste marridt :'(

Igår gennemlevede jeg 3 timers skræk og rædsel...

Min datter på 10 år fik lov til at cykle en tur med en veninde bare hun havde sin tlf på sig så jeg kunne ringe hende hjem når det var tid.

Hun ringede hjem kl 14 for at spørge hvor langt de måtte køre.. Jeg sagde at de kunne snakke om hvor de gerne ville køre hen og så derefter ringe til mig for at høre om det var ok.

Jeg ringede til hende kl 14.30 - Ingen svarede.. Igen kl 15 - Ingen svarede. Da kl blev 15.15 begyndte jeg at blive urolig  Jeg satte mig ud i bilen og kørte rundt de steder jeg vidste de måske kunne være, men de var ikke at se nogen steder.. Jeg begynder at ryste vildt og tankerne om at noget forfærdeligt er sket kører rundt i hovedet på mig

Jeg fortsætter med at ringe til min datter men der bliver ikke svaret.. Kl 16 går jeg for alvor i panik og begynder at ringe rundt til dem hun leger med fra hendes klasse.. Nogen svarer på deres tlf, men de har ikke set dem, andre tager ik deres tlf

Nå men får så fat i venindens mor og hun starter bilen op og kører oz ud og leder efter dem. Jeg har så i mellemtiden skiftet bilen ud med cyklen for jeg ryster og græder alt for meget til at kune køre bil.

Vi beslutter os for at køre en sidste runde de steder hvor de måske kan være inden vi vil ringe til politiet.. der er kl 16.30.

Jeg kører forbi en af deres skoleveninder hvor jeg pludselig får spottet deres cykler inde bag en trappe.. Kaster min cykel fra mig og løber ind og tudbrøler af lettelse over at have fundet dem

Det viser sig så at min datter havde glemt sin tlf ude i cykelkurven og legede så godt at hun ik lige havde tænkt over det..

Efter hun har været væek og ikke givet lyd fra sig i næsten 3 timer tager vi hjem.

Hun fik en opsang da vi kom hjem og jeg fortalte hende hvor bange og ked af det jeg var... Og hun var oz meget ked af det..

Det endte heldigvis med en lykkelig slutning, men puha hvor man tænker de værste tanker når ens barn er væk  

Havde ikke meget lyst til at aflevere hende i skole i dag.. Ville helst bare kramme hende og holde hende tæt ind til mig så ik hun blev væk igen

Skulle lige ud med det for det har virkelig taget hårdt på mig..

Årh hvor jeg føler med dig Må være så forfærdeligt, og uroen spreder sig jo bare med det samme, og man får alverdens slemme tanker

Godt i fandt dem i god behold, og lige en kæmpe herfra

Ja puha, får da helt kuldegysning!! Har en datter på snart 10 os, og hun har os prøvet at være væk for mig.. De tænker jo bare slet ikke over konsekvenserne af det de gør nogle gange.. De hygger sig jo bare og leger  

Godt du fandt hende

mortilfreja skriver:

Igår gennemlevede jeg 3 timers skræk og rædsel...

Min datter på 10 år fik lov til at cykle en tur med en veninde bare hun havde sin tlf på sig så jeg kunne ringe hende hjem når det var tid.

Hun ringede hjem kl 14 for at spørge hvor langt de måtte køre.. Jeg sagde at de kunne snakke om hvor de gerne ville køre hen og så derefter ringe til mig for at høre om det var ok.

Jeg ringede til hende kl 14.30 - Ingen svarede.. Igen kl 15 - Ingen svarede. Da kl blev 15.15 begyndte jeg at blive urolig  Jeg satte mig ud i bilen og kørte rundt de steder jeg vidste de måske kunne være, men de var ikke at se nogen steder.. Jeg begynder at ryste vildt og tankerne om at noget forfærdeligt er sket kører rundt i hovedet på mig

Jeg fortsætter med at ringe til min datter men der bliver ikke svaret.. Kl 16 går jeg for alvor i panik og begynder at ringe rundt til dem hun leger med fra hendes klasse.. Nogen svarer på deres tlf, men de har ikke set dem, andre tager ik deres tlf

Nå men får så fat i venindens mor og hun starter bilen op og kører oz ud og leder efter dem. Jeg har så i mellemtiden skiftet bilen ud med cyklen for jeg ryster og græder alt for meget til at kune køre bil.

Vi beslutter os for at køre en sidste runde de steder hvor de måske kan være inden vi vil ringe til politiet.. der er kl 16.30.

Jeg kører forbi en af deres skoleveninder hvor jeg pludselig får spottet deres cykler inde bag en trappe.. Kaster min cykel fra mig og løber ind og tudbrøler af lettelse over at have fundet dem

Det viser sig så at min datter havde glemt sin tlf ude i cykelkurven og legede så godt at hun ik lige havde tænkt over det..

Efter hun har været væek og ikke givet lyd fra sig i næsten 3 timer tager vi hjem.

Hun fik en opsang da vi kom hjem og jeg fortalte hende hvor bange og ked af det jeg var... Og hun var oz meget ked af det..

Det endte heldigvis med en lykkelig slutning, men puha hvor man tænker de værste tanker når ens barn er væk  

Havde ikke meget lyst til at aflevere hende i skole i dag.. Ville helst bare kramme hende og holde hende tæt ind til mig så ik hun blev væk igen

Skulle lige ud med det for det har virkelig taget hårdt på mig..

Årh ville ikke lige forlade din tråd uden at give et kram med på vejen. Sikke en uhyggelig oplevelse. Godt det endte lykkeligt.

Og du får lige en trøstekrammer

Pyyh..sidder her med gåsehud.
Jeg har også prøvet at en af mine "blev væk", det er, som du skriver, "En mors værste marreridt"

Men godt troldeungen kom hjem igen...heldigvis.

Kærligst
Sussie

det var godt der ikke var sket hende noget..

men du får lige en krammer..

 uhh sidder med gåsehud og klump i halsen

alle de tanker man får og de forestillinger man har

hvor var det godt alt var godt

forstår dig godt med at du gerne ville holde hende hjemme og kramme og møsse  bare jeg tænker på at der kan ske de pokkers unger noget så vil jeg bare holde dem ind til mig og møsse og kramme osv

Puha ja..... Jeg havde også tudbrølet... Men hvor dejligt de blev fundet i god behold. Sådan er det jo gudskelov oftest!

Tak for krammerne.. Ja jeg sidder stadig og får tårrer i øjnene når jeg tænker på det.. Det føltes som en ond ond drøm

Åhhh føj - det er bare frygteligt når man ikke kan få fat på sine børn. Jeg fik helt kuldegysninger. Godt du fandt hende